Gravel: Vælg den rette gravel cykel

Beslutningen er taget, du vil med på gravel-bølgen – man kan du bruge den cykel du har i forvejen, eller skal du investere i (endnu) en cykel?

I denne artikel fokuserer vi på valg af cykel, med deres fordele og ulemper.

Krav til cyklen

Lad mig sige det med det samme: der findes ingen helt specifikke krav til cyklen når den skal bruges til gravel, men der er en række ting som man bør sørge for er i orden, så man får en god oplevelse.

Valg af cykel

Du kan reelt kører gravel på både racercykler, crosscykler, mountainbikes og selvfølgelig dedicerede gravelcykler.

Gravel dækker over alt fra skov og grusstier til stier og spor der minder mest af alt om mountainbikespor. Jo “vildere” terræn man ønsker at køre, jo større krav til cyklen – i hvert fald hvis det stadig skal være sjovt og nogenlunde komfortabelt. Holder man sig til de større skov og grusstier, så kan en racercykel med et par 28mm dæk måske godt gøre det, men jo bredere dæk, jo mere komfort og mere til at tage små ujævnheder. En crosscykel er typisk født med 33mm dæk, og mange gange er der plads til op til 40mm dæk (Tjek producentens oplysninger). At gå fra 33 til 40mm gør en verden til forskel.

Mountainbikes er i forvejen født med brede dæk, affjedring i for og evt. også i bag – så her er ingen udfordringer, de æder det hele.

Gravelcykler er et nyt fænomen, her har man taget udgangspunkt i en racercykel, men den er typisk lidt mere “adræt” end en traditionel racercykel. Der er gjort plads til nogle brede dæk (Ofte min. 40mm), der er forberedt til maser af beslag (Skærme, flaskeholdere og udstyr til bikepacking eksempelvis) og så er gearingen tilpasses offroad brug.

Valg af dæk

Som det måske allerede nu står klart, så er dækvalget utrolig vigtigt – da det betyder enormt meget for komforten – jo brederede dæk, jo mere komfort. Bruger man også cyklen på landevejen, så skal man finde et kompromis mellem komfort og rullemodstand, for et bredt dæk ruller ikke altid bedre på landevejen. Samtidig skal man finde ud af om man er til store knopper med masser af greb, eller et dæk med et lidt finere mønster som ruller godt på landevejen og stadig giver fornuftigt greb i tørt terræn. Dækvalget afhænger derfor i høj grad også af hvor man kører og ens temperament generelt, så det er sjældent man får valgt de helt rette dæk første gang.

Valg af gearing

Udover dækvalg, så er gearingen altså heller ikke at forglemme, for en traditionel landevejsgearing er ofte ikke det bedste valg hvis man skal klatre op af skråninger i skoven. Personligt foretrækker jeg en 1x geargruppe, så man slipper for forskifter og de problemer den kan skabe når man kører i al slags vejr, dog kommer rigtig mange gravelcykler med 2x geargruppe for at kunne levere gear til både landevejskørsel og gravel og min nuværende gravelcykel er da også leveret med 2x 12-speed geargruppe.

Bremser?

Sidste vigtige punkt er bremserne, i “gamle dage” var der cantilever-bremser på cross/gravelcyklerne, men i dag bør der være hydrauliske skivebremser på – så man man bremse effektivt og sikkert. En racercykel med fælgbremser er derfor ikke at foretrække.

Opsummering

Du kan sagtens starte dine gravel-eventyr på en mountainbike, eller en racercykel med dæk der er brede og med lidt mønster så man står fast. Så får man en idé om det er noget for en, inden man begynder at investere i en cross eller gravelcykel. Forskellen mellem cross og gravelcykler er, meget kort fortalt, at crosscyklen er lavet til ræs, dvs. den er let og hurtig, men til gengæld er komforten ikke i højsæde – det er den derimod på en gravelcykel.

Så ud at tjek om der er plads til nogle brede dæk på din racercykel, find mountainbiken frem eller invester i en cross/gravelcykel og så er det ud at udforske!

5 fede gravelcykler

Vi har fundet 5 fede bud på cykler til gravelbrug, i forskellige priskategorier. (Sidst opdateret 24-11-21)

Canyon Grail 7

Let aluminiumsstel med 2x 11-speed gravel-specifik geargruppe fra Shimano, skivebremser og fornuftigt hjulsæt fra DT Swiss og carbon-forgaffel.

Set til 14199,- / Køb Canyon Grail 7

Orbea Terra H30 1x 2021

1x gravel-specifik geargruppe, let aluminiumsstel, skivebremser og geometri der gør at den er letkørt på både landevej og skovstier.

Set til 13500,- / Køb Orbea Terra H30 1x

Orbea Terra M30

Carboncykel med Shimano’s gravelspecifikke 1x geargruppe (GRX), skivebremser og en moderne geometri der giver fart på både landevej og i skoven. Fås også med 2×11 speed mod beskeden merpris, hvis den primært skal benyttes på landevejen.

Set til ca. 24000,- / Køb Orbea Terra M30

Canyon Grizl CF SL 7 eTap

Carbon cykel der kan det hele, gravel, bikepacking og landevej. Mulighed for montering af skærme og lign., men den stadig er udstyret med fornuftigt DT Swiss hjulsæt og SRAM’s nye elektroniske Rival eTap 1x 12 geargruppe.

Set til 25999,- / Køb Canyon Grizl CF SL 7 eTap

Canyon Grail CF SL 7 eTap

Top-udstyret carboncykel med SRAM’s nye, budgetvenlige, Rival 1x 12-speed elektronisk geargruppe, carbonhjul og Canyon’s helt specielle styr for optimal komfort – dog stadig uden prisen stikker helt af.

Set til 27499,- / Køb Canyon Grail CF SL 7 eTap

Du kan finde flere gravelcykler hos Cykler.dk, Cykelexperten.dk, Cykelgear.dk, Cykelpartner.dk, Canyon, Bikester.dk, Allbike.dk etc.

Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Mavic Crossride MTB hjelm
Mavic er nok bedst kendt for Deres hjul og dæk til både MTB og...
Læs mere
Join the Conversation

3 Kommentarer

  1. says: Thomas

    Hvis man nu ved at Gravel cyklen skal bruges mest til transport på asfalt kan 1×11 så godt dække behovet? min pålidelig racer er blevet totalt skadet så overvejer stærkt at købe en Gravel i stedet for, men skal selvfølgelig os i skoven engang imellem, har kig på Pronghorn og Canyon Grail CF SL 8 🙂

    1. Hej Thomas,

      Det findes der nok ikke et endegyldigt svar på – min gamle cross/gravel cykel var med 1×11 (42T bag) og den brugte jeg også en del til landevejstræning når vejret var dårligt – op til ca. 40 km/t kunne den gearing fint fungere, så i praksis virkede det udmærket for mig. Javist er der lidt større “spring” mellem gearerne, men jeg synes kompromiset var OK da jeg klart foretrækker 1x løsningen når den skal med i skoven. Omvendt har min nye gravelcykel (Canyon Grail CF SL 8 eTap) 2x 12 og jeg må erkende det også fungerer perfekt – selvom jeg havde foretrukket en 1x 12 løsningen hvis det havde været en mulighed.

      Har til gode at prøve Pronghorn’s gravelcykler, men kan varmt anbefale Canyon’en, jeg kommer fra en ældre Inflite (Alu) og det er en kæmpe upgrade (Det skulle det så også gerne være ;-)) men den gør det virkelig godt, super komfortabel og virkelig meget for pengene.

      Hvis det er 80/20 landevej, så havde jeg nok gået med en 2x gearing – forudsat du har valget, uanset hvad, er jeg ret sikker på den vil løse begge opgaver ret fint!

      Med venlig hilsen

      Noel Juul Christensen
      CykelStart.dk

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.