Guide: Skift pedaler på cykel

Det er ret enkelt at udskifte pedaler på en cykel, hvad enten det er på en racer-cykel, MTB eller en helt klassisk herre eller damecykel, men der er et par ting man bør være opmærksom på ved montering eller udskiftning af pedaler.

Der kan være flere grunde til at udskifte pedalerne, enten fordi man skifter fra alm. til klik-pedaler, fra én type klik-pedal til en anden eller måske er pedalerne ganske enkelt bare gået i stykker og modne til en udskiftning.

Bemærk: I denne guide er der taget udgangspunkt i montering med pedalnøgle/fastnøgle, nogle pedaler monteres med umbraconøgle og andre med en kombination af disse to.

Du skal bruge følgende

fastnoegle-fedt

Fremgangsmåde

Start med at afmontere de gamle pedaler, brug pedalnøgle/fastnøgle og drej MODSAT vej som hjulene kører rundt på cyklen. Du kan med fordel holde fast i selve pedalen under afmontering, for de kan godt sidde ganske godt fast.

skift-pedaler-afmontering

Rengør pedealarmens gevind med den rene og tørre klud.

skift-pedaler-rengoering

Smør gevindet på de nye pedaler med fedt, så slipper du for eventuelle mislyde og pedalerne vil være langt nemmere at afmontere.

skift-pedaler-fedt

Bemærk at pedaler kan være mærket L (Left) og R (Right) – dette referer til hvilken side pedalen skal monteres på.

skift-pedaler-left-right
Pedalen skrues på pedalarmens gevind i SAMME retning som hjulet på cyklen drejer, man kan med fordel skrue den forsigtigt på med håndkraft og derefter spænde efter med pedal/fastnøgle.

skift-pedaler-montering

Pedalerne skal ikke spændes for hårdt, men naturligvis heller ikke for lidt – nogle pedaler har angivelse af hvor mange Nm de skal spændes med, såfremt der anvendes en momemtnøgle, se evt. vedlagt vejledning til pedalerne.

Du er nu klar til at nyde dine nye pedaler!

skift-pedaler-monterede-pedaler

Mere fra Noel Juul Christensen
Bakkeløbet 2022
Bakkeløbet, der starter i Hørning syd for Århus, er også lidt af...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.