Når efteråret og vinteren sætter ind er det et must, for de fleste, med en hjelmhue, da hjelmen kun giver en begrænset beskyttelse imod vind og vejr. Vigtigt er det dog at hjelmhuen ikke blot isolerer, men også er åndbar i en eller anden grad – hvor høj grad afhænger af modellen og hvilket vejr den skal bruges i. Hjelmhuen er, som navnet antyder, en hue der kan bruges under hjelmen.
Der findes dog efterhånden rigtig mange forskellige hjelmhuer og med denne guide håber vi at kunne give et overblik over de forskellige typer, samt komme med bud på konkrete modeller.
Traditionel hjelmhue
Den traditionelle hjelmhue er en tynd hue, typisk med en let foring indvendigt. Huen isolerer, men lader stadig hovedet ånde. Denne hue er hverken vind eller vandtæt og dækker kun selve hovedet og som oftest også ørerne.
Anbefalede produkter
Hjelmhue med vindtæt front
Denne hjelmhue ligner den traditionelle hjelmhue, men den er udført med et vindtæt panel der beskytter panden – hvilket også er det mest udsatte område. Da hjelmhuen kun er delvist vindtæt er den stadig ganske åndbar – dog vil man kunne opleve at panden indvendigt er mere “fugtig” end hvis man havde brugt den traditionelle hjelmhue, til gengæld slipper man så for den kolde luft og vind direkte på panden…
Anbefalede produkter
Vindtæt hjelmhue
Denne type af hjelmhuer er velegnet til brug på årets koldeste dage, den vil typisk være lavet af vindtæt fleece materiale og mange af modellerne går ekstra langt ned omkring ører og nakke. Disse modeller er også velegnet til dem der ikke finder hjelmhuen med vindtæt front varm eller isolerende nok.
Det er dog vigtigt man finder og vælger en model hvor sveden stadig kan fordampe – det kan eksempelvis være gennem toppen, der ikke er udsat for vind på samme måde som sider og fronten.
Anbefalede produkter
Balaclava / elefanthue
Til de allerkoldeste dage, eller blot til pendling hvor intensiteten ikke er så høj, kan en balaclava være et bud på fornuftig hovedbeklædning. En balaclava dækker både hoved og det meste af ansigtet, pånær øjenene, men flere af modellerne tillader en høj grad af justering og tilpasning, hvis man eksempelvis også gerne vil have munden eller næsen fri.
Om muligt bør man vælge en model med små huller ved munden, så man lettere kan ånde – i hvert fald hvis man påtænker at bruge denså den dækker både næse og mund – men det vil naturligvis være en individuel vurdering.
Hej Noel.
Du er en af de få mennesker jeg kender, som kan bare en hjelmhue så flot.
Hej Lasse,
Haha, jeg vælger at tage det som en kompliment 😉 Jeg har tit overvejet en karriere som hjelm-hue model!
Med venlig hilsen,
Noel Christensen
CykelStart.dk
Hej:0)
Hvorfor anbefaler du ikke vandtætte huer?