Søndag d. 21. maj løb Highland Mountainbike Challenge 2017 af stablen, et mountainbikeløb på hele 100 km., fra Silkeborg til Århus, arrangeret af Aarhus Motion.
Det var 3. gang løbet blev afviklet og det har været udsolgt ganske længe, hvilket må siges at være ret imponerende med ca. 950 deltagere, da marathon-distancen ikke vil appellerer til alle motionister – omvendt er det en oplagt mulighed til at få afprøvet og måske rykker sine grænser.
Forud for løbet
Jeg har tidligere skamrost Aarhus Motion for deres høje informationsniveau og forud for Highland Mountainbike Challenge var ingen udtagelse. Via deres Facebook profil bliver man løbende opdateret, ligesom der blev “teaset” for arrangementet og forud for løbet modtog man en “Race Manual” med al nødvendig info, ligesom det var muligt at downloade ruten til ens GPS. Ydermere havde Aarhus Motion allieret sig med Thomas Bundgaard som havde tilrettelagt et særligt trænings-program man kunne abonnere på – en sjov lille gimmick!
Starten, Silkeborg
Startområdet var placeret ved Vejlsøhus som ligger naturskønt lige op af Silkeborgskovene og med Aqua som nærmeste nabo. Det var muligt at tilkøbe bustransport fra Århus -> Silkeborg, for de som alligevel bor i og omkring Århus, men rigtig mange havde arrangeret en eller anden form for transport, så de blev “smidt af” ved Vejlsøhus, for så at cykle til Århus. Det betød at der var godt pres på parkeringsforholdene, men jeg fornemmede alligevel ikke kaos-lignende tilstande.
I startområdet var Cyclesport Silkeborg repræsenteret med mekaniker så man kunne få lavet småjusteringer, ligesom der var mulighed for at tanke op med kaffe, vand og energi. Ligeledes var der mulighed for at sende evt. bagage med til Århus, hvor det ville blive udleveret i målområdet, endnu en smart detalje der vidner om at Aarhus Motion har helt styr på afviklingen af disse store events.
Kl. 10 gik starten for Gruppe A og 10.30 blev sidste gruppe, E2 sendt afsted. Der havde forud for løbet været stor fokus på at folk skulle vælge en realistisk startgruppe ift. forventet gennemsnitsfart, ligesom det blev pointeret at man ikke “bare” kunne skifte gruppe efter godt-befindende, man skulle starte i den gruppe man var tilmeldt, netop for at undgå for meget kø-kørsel.
100 km. på MTB – fra Silkeborg til Århus
De første ca. 5 kilometer gik igennem Silkeborg by, dels for at få lidt spredning på feltet og ligeledes for at få varmet benene lidt op, inden de første 50 kilometer vekslede mellem singletrack og stier i Nordskoven, Vesterskoven og Sønderskoven omkring Himmelbjerget. Herefter gik den via spor i Ry og Jeksen, for til sidst at slutte af med landevejs og grusvejs-tons fra Pinds Mølle og til Godsbanen, hvilket var ca. 15 kilometer.
Undervejs var der 2 normale depoter, og ét større depot efter ca. 50 kilometer ved Hotel Julsø. Ved de traditionelle depoter kunne der tankes vand, energi, bananer og lign., mens depotet ved Hotel Julsø var et såkaldt “time-out” depot, der blev tiden pauset og man kunne nyde mad og drikke – dog var det den samlede tid der talte ift. den endelig placering. Depotet ved Hotel Julsø bød på vand, energi, cola og lidt spiseligt – sidstnævnte synes jeg dog ikke fungerede optimalt. Der blev serveret brød, som man så selv kunne “toppe op” med pesto, bacon og andet fyld som stod tilgængeligt, der blev dog hurtigt ret lange køer og jeg havde personligt foretrukket at have fået stukket en sandwich, bolle eller lign. i hånden. Idéen bag har formentlig været at give folk større valgfrihed, men når et par hundrede sultne mountainbikere skal spises af, gerne hurtigt, så synes jeg løsningen var knap så elegant. Dog skal det retfærdigvis siges at man måske nok ramte depotet på det travleste tidspunkt, for nogle af de hurtigere ryttere kunne gå lige til maden for så at komme hurtigt videre.
Det skal også nævnes at der på depotet ved Hotel Julsø var både toilet og mekaniker, samt mulighed for at sætte sig i nogle af de opstillede stole.
Ruten var skam-afmærket og jeg kan ikke forestille mig at nogle har kunne køre forkert, for sjældent har jeg set så godt opmærket rute – det var et klasse-eksempel indenfor afmærkning hvor andre kunne og burde tage ved lære.
I mål ved Godsbanen blev man mødt af officials der havde kolde vand klar straks man kom i mål, og efter man havde pustet ud kunne man parkere sin cykel i den indendørs cykel-parkering, hvorefter buffeten kunne indtages. Menuen var ret klassisk med kartoffel-salat, pastasalat, frikadeller og lign., derudover kage, cola, øl og vand. Udover at få tanket lidt energi efter den lange tur, kunne man lige få pustet ud og samlet op med eventuelle (klub)-kammerater inden turen gik hjemover.
Samlet bød de 100 km. på omkring 1500 højdemetre, så ømme stænger og tomme depoter var tilfældet for mange af dem der ramte godsbanen efter mange timer i sadlen! Ruten var en rigtig fin blanding af singletrack, brede skov og grusstier og mindst mulig asfalt, en kombination der gjorde ruten spændende, udfordrende og gav rig mulighed for overhaling når ikke man lige befandt sig på singletrack-sektionerne hvor mulighederne ofte var begrænsede. Jeg oplevede generelt et godt flow på ruten og kun meget få sammenklumpninger i løbet af de 100 km. som ruten strakte sig over. Ruten var ikke specielt teknisk, men der var en del stejle opkørsler samt nogle nedkørsler der krævede god teknik, så selvom den reelt set kunne køres af de fleste, var det klart en fordel at være øvet mountainbiker, ligesom det bestemt ikke var en ulempe at have kørt i Silkeborg-skovene tidligere.
Samlet indtryk af Highland Mountainbike Challenge 2017
Som 1. gangs deltager til Highland Mountainbike Challenge og 100 km. på mountainbike i al almindelighed, var jeg yderst spændt forud for løbet, for hvor hårdt blev det egentlig og var det i det hele taget muligt at lave en “spændende” rute fra Silkeborg og til Århus? Jeg vil betegne mig selv som værende i ret god fysisk form og de 100 km. var mere overkommelige end jeg egentlig havde frygtet, så distancen bør man ikke være afskrækket af, så længe man er vant til at køre længere ture af et par timers varighed og formen er rimelig god. Ruten var også lige i skabet, fed og afvekslende og så forløb den jo i den skønneste natur da området omkring Silkeborg vel nok er blandt de mest naturskønne områder i Danmark, særligt med mountainbike-brillerne på.
Set i det store billede var der ikke noget at udsætte på arrangementet, det spillede 100% fra start til slut og det var en helt unik oplevelse at kører fra Silkeborg til Århus på mountainbike og opleve hvor mange fede spor der egentlig gemmer sig derude, derudover er 100 km. på mountainbike en udfordring for de fleste, så man får også testet både form og udholdenhed af, inden man lander på Godsbanen.
Der er i hvert fald ingen tvivl om at jeg står klar i 2018 når starten går igen, nu kender jeg vilkårene og kan disponere mine kræfter herefter og forhåbentlig få en noget bedre gennemførsels-tid!
