Aarhus Motion står bag Highland Mountainbike Challenge, et løb der indtil nu har været afviklet 2 gange og som afvikles igen d. 21 maj 2017.
Highland Mountainbike Challenge er et MTB løb på ikke mindre end 100 km. som starter i skovene ved Silkeborg og har sin afslutning ved godsbanen i Århus, med andre ord er der tale om en udfordring af de større, selv for den erfarne rytter.
De 100 km. byder på 1500 hm. og man får set både Nord, vest og Sønderskoven ved Silkeborg. Dernæst gennem Ry, Jeksen og til sidst stien omkring Brabrand Søen med afslutning på Godsbanen i Århus C. Undervejs er der 3 depoter og halvvejs på ruten stoppes tiden, her er der mulighed for at få lidt af spise og drikke, mens man forbereder sig fysisk og mentalt til de sidste ca. 50 km.
Tilmelding
Det koster 699,- at deltage og tilmeldingen er åben nu.
For tilmelding og øvrig information omkring løbet, besøg Aarhusmotion.dk