Lygte og cykelcomputer på ét beslag!

Vil man gerne spare lidt plads på styret og sætter man pris på et “clean” cockpit, så er der efterhånden en del løsninger der lader dig montere lygte og cykelcomputer på én holder. Vi har set nærmere på et par af mulighederne.

Magicshine TTA Holder til Lygte og computer

Dette Out-front mount er udført i aluminium og passer til Garmin cykelcomputer (Eller andre der bruger samme mount) Underneden er der et GoPro mount, så faktisk kan man montere alle lygter eller enheder der har et GoPro mount, det kunne være et GoPro eller andet actionkamera, en lygte eller noget helt tredje. I pakken er der en adapter fra GoPro -> Garmin’s Quarterturn mount, med denne kan lygter med Garmin’s quarterturn mount (Ex. MagicShine’s egne lygter) super nemt at tages af og på, samtidig kan vinklen nemt justeres via fingerskruen – så intet behov for værktøj når lygten skal af og på.

Med i pakken er en række adaptere fra Quarterturn til andre mounts, men benytter man disse er der først GoPro -> Quarterturn -> Adapter X – så det er mange adaptere på adaptere. Det er dog fint med muligheden, hvis man ligger inde med en lygte eller andet udstyr man er glad for, som bruger et andet mount.

Pris og tilgængelighed

Set til 299,-

MagicShine har også en udgave hvor man “kun” får Outfront holder med GoPro mount nedenunder, hvis man eksempelvis allerede har en lygte med de nødvendige mounts og adaptere, selve holderen koster så kun 149,-

K-Edge Combo Mount

Amerikanske K-Edge laver out-front mounts til både Garmin og Wahoo cykelcomputere, holderen er udført i CNC fræst aluminium og oser af kvalitet, ligesom vægten er lav!

Underneden er GoPro beslag, så lygter, kamera eller lign. med GoPro beslag/adapter kan monteres her, dog med en skrue så der skal bruges en unbracho til at løsne og spænde adapteren.

Mountet fås til både mindre og større Garmin modeller og man kan også tilkøbe GoPro adapteren til eksiterende K-Edge mounts (Dog ikke alle modeller)

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: Fra 68 dollars

Mere fra Noel Juul Christensen
5 gode landevejsdæk til efterår og vinter
Vil man gerne fortsætte sin træning i vinterhalvåret, bør man overveje hvilke...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.