MTB: Vælg de rigtige pedaler

Står som som begynder og vil i gang med MTB, kan det måske være svært og en smule uoverskueligt at finde den helt rigtige pedaltype, det kan også være man indtil nu har kørt med én pedaltype og ønsker at prøve noget nyt.

I denne inspirations-guide gennemgår vi de 3 pedaltyper man oftest vil bruge til MTB, nemlig flats, klikpedaler og kombipedaler – naturligvis med både fordele, ulemper samt konkrete forslag til modeller.

Flats

Flats er den pedaltype der minder mest om den helt klassiske pedal som man finder på citybikes og lign., men der er alligevel væsenlige forskelle. Flats er, kort fortalt, en flad pedal med en forholdsvis stor overflade som man bruges med helt almindelig fodtøj. De fleste flats er dog udstyret med en eller anden form for “pins” for at holde fodtøjet fast til pedalerne. Mange af de øvede brugere af flats, kombinerer med en sæt Five Ten sko, der er særligt udviklet til brug sammen med flats.

Fordelen ved brug af flats er at du kan bruge dine alm. kondisko, der er intet krav om specielle cykelsko og klamper, så pedalerne fungerer perfekt uanset om det er for at køre en tur til bageren eller en tur i skoven med vennerne. Derudover er der en højere grad af frihed ved at kører med flats i skoven, da man altid har mulighed for at tage fra med fødderne, uden at skulle huske at klikke sig ud. Skulle man være så uheldig at have brug for at trække op af en bakke eller lign. er dette altså også noget nemmere i alm. fodtøj, fremfor i cykelsko med klamper under bunden.

Ulempen ved brug af flats, i forhold til klikpedaler, er at man ikke har mulighed for at udnytte “det runde tråd” hvor man både træder og trækker, derudover holdes fødderne ikke fast på pedalerne, hvilket kan være en fordel på både stigninger, såvel som nedkørsler. Slutteligt er vægten som udgangspunkt en del højere end et par tilsvarende klikpedaler.

Der findes mange forskellige flats, men en af de populære modeller er Shimano’s Saint PD-MX80 der fås til under 500,- En model vi varmt kan anbefale til dem der gerne vil prøve af om flats er noget man vil, eller som pedaler på cyklen der bruges til både hverdag og i skoven.

Shimano-Saint-PD-MX80-02
Shimano’s Saint PD-MX80 flats

Klikpedaler

I MTB miljøet er der mange forskellige meninger om brugen af klikpedaler, nogle elsker det, mens andre mener klikpedaler hører til på landevejen. Faktum er dog at størstedelen af de motionister man møder i skoven i weekenden, kører med klikpedaler – og Jeg er selv én af dem.

Klikpedaler fås i mange forskellige afskygninger, fælles for dem alle er dog at pedalen er udstyret med én eller anden form for binding som klampen, der sidder på cykelskoen, klikkes i. Nogle pedaler har klik på én side, andre på 2 sider og nogle endda på 4 sider, generelt kan man sige at jo flere sider der kan klikkes i fra, jo hurtigere og nemmere går det med at klikke i pedalerne. Mange modeller tilbyder også en form for justering af bindingen, så man kan starte ud med at have en forholdsvis løs binding , som er nem at klikke ud af, mens man bliver fortrolig med klikpedalerne og efterfølgende spænde dem for at optimere kraftoverførslen. Hvordan der klikkes ind og ud af pedalerne afhænger af pedaltypen, men som udgangspunkt skal hælen “vrikkes” udaf for at løsne, mens man “træder” ned på pedalen for at spænde.

Fordelen ved brug af klikpedaler er at man kan udnytte “det runde tråd” hvor man både træder og trækker og på den både udnytter kraften i hele bevægelsen. Det kræver tilvænning og er hårdt de første gange, men man udnytter kræfterne bedre og for mange vil dette næsten fungere som et ekstra gear. Derudover bliver fødderne på pedalerne, uanset om det går op eller ned, så man behøver som udgangspunkt ikke bekymre sig om at miste fodfæste selvom det går lidt vildt for sig – man kan koncentrerer sig om hvad der sker foran en på sporet. Klikpedalerne fylder og vejer som udgangspunkt også væsentligt mindre end eksempelvis flats.

Ulempen ved brug af klikpedaler er at det tager lidt tid at mestre, så man undgår situationer hvor man ikke får klikket ud i tide. Det koster måske et par mindre styrt – men som oftest sker “styrtene” når farten er meget lav, eller når man skal stoppe helt op. Jeg vil derfor på det kraftigste anbefale at man starter ud med at kører en tur i haven, eller på parkeringspladsen derhjemme hvor man bliver fortrolig med klikpedalerne og lærer at klikke ind og ud, inden man kører i skoven. Derudover er det ikke særligt behageligt at benytte en cykel med klikpedaler med alm. fodtøj, så skal den bruges til både hverdag og i skoven – skal man måske overveje en kombipedal eller måske flats.

For begynderen vil jeg anbefale man vælger en klikpedal hvor der er mulighed for justering af bindingen og gerne en model hvor der kan klikkes i fra minimum 2 sider. En meget populær og rigtig fin begynderpedal er Shimano’s SPD pedaler, eksempelvis Shimano PD-M520 der koster lige over 200,- Denne model vejer 375 gram for et par, bindingen kan justeres og så er klamperne ikke specielt store, så man sagtens kan gå i cykelskoene med klamperne på.

Vil man gerne have en lidt bedre løsning, kunne Crankbrothers Egg Beater 1 der koster lige 400,- være et oplagt bud. Der kan klikkes i fra 4 sider, man har 6 graders bevægelsesfrihed til begge sider og de er utrolig nemme at klikke ind og ud af, samtidig er vægten rimelig lav – kun 280 gram for et sæt.

egg-beater-1
Crankbrothers Egg Beater 1 klikpedal

Kombipedaler

En kombipedal vil for mange begyndere være et godt sted at starte. Her får man det bedste fra begge verdener, i én pedal. Kombipedalerne har typisk klik på én side og alm. platformspedal på den anden side, i praksis betyder det derfor at man kan bruge pedalerne med både cykelsko og alm. fodtøj. Pedalerne kan naturligvis også bruges på cyklen der skal bruges til daglig transport og samtidig i skoven i weekenden.

Kombipedalerne er som oftest baseret på Shimano’s SPD system, der betyder at bindingerne kan justeres og er ret nemme at komme ind og ud af. Klamperne er derudover heller ikke specielt store og man kan derfor sagtens gå i cykelskoene med klamperne på.

Fordelen ved kombipedaler er ret umiddelbar, nemlig muligheden for at bruge både alm. fodtøj og cykelsko, det kan både være i en overgangsperiode hvis man lige skal blive fortrolig med klikpedalerne og hvis cyklen bruges til hverdag, såvel som i skoven.

Ulempen ved kombipedaler er at der som udgangspunkt kun kan klikkes i fra én side, samtidig er de forholdsvis tunge og så er der normalvis tale om en overgangspedal som folk benytter som den 1. pedal, hvorefter de vælger at gå all-in på klikpedaler, eller flats. Det betyder at udvalget af kombipedaler er lidt begrænset, samtidig med at det primært er de billigere modeller der er tilgængelige, det er derfor svært at finde et par rigtig “lækre” kombipedaler.

Et populært og rimelig prisbilligt valg hvis man vil prøve en kombipedal er Shimano’s PD-M324 til ca. 370,- Der er klik på én side og alm. pedal på modsatte side og bindingen kan justeres, da pedalen benytter Shimano’s SPD system. Vægten er dog forholdsvis høj, sammenlignet med en klikpedal, nemlig ca. 533 gram for et sæt. Vil man gerne have en lidt bedre pedal, kunne Shimano’s PD-T780 være et bud til ca. 529,- Pedalen er i højere kvalitet og vægten er væsentligt lavere, kun 392 gram for et sæt.

kombi-klikpedaler
Shimano PD-M324 kombipedal

Konklusion

Der findes ikke én pedaltype der er rigtig for alle, det i høj grad en individuel sag hvilken type der passer bedst til ens niveau og kørestil – denne guides skal derfor ses som inspiration og ikke som en facitliste. Det vigtigste er dog at man føler sig sikker på cyklen og om det så er ved friheden med flats, sikkerheden fra klikpedalerne når fødderne sidder fast på de stejle nedkørsler eller kombipedalerne hvor man kombinerer det bedste fra verdener, er sådan set underordnet.

Del meget gerne dine erfaringer med MTB pedaler i kommentar-feltet nedenfor.

Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Guide: Vælg de rigtige klikpedaler
Der findes mange forskellige typer af pedaler, nogle er velegnet til race...
Læs mere
Join the Conversation

5 Kommentarer

  1. says: Bjørn

    Har aldrig kunne lig klikpedalerne, da jeg føler mig for låst for fast på cyklen, så efter nok blå mærker sagde jeg bare F….it og fik så mit først par Shimano Saint PD-MX80 flats, og har nu kørt med dem på min city racer og min MTB i 3 år, grebbet er meget godt i skov/by i mere eller mindre alt fodtøj med flad bund, Jeg syntes de giver mig mere bevægelighed og reaktion på cyklen som jeg ikke fik få med klik, så derfor ser jeg flats som en klar fordel, men klikkerne for en fordel og den er deres momentum, men det er jo en smagssag hvad man kan lig.

    Men syntes godt det ser mega sjovt ud ud når en klikpedal rytter stopper og foden sidder fast, men knap så sjovt når det er en selv 😀

    1. says: Stig

      Jeg kører selv med begge dele på MTB. Er startet med klikpedaler fordi det er/var det man skulle.

      Sidste år satte jeg et par gode flats på min gamle MTB, og det er en fornøjelse at køre med. De fylder lidt mere i sporet, så man skal være ekstra opmærksom i slidte spor med høje kanter. Ellers er det en nydelse, at kunne sætte foden så det er mest behageligt, og det er meget ofte mere tilbage på foden end med klik.

      Og til sidst så mener jeg personligt, at det med det runde tråd er en myte. Det er altså nemmere, at træde end at trække. Test fx ved, at køre med et ben opad en bakke. Det er så lidt det giver at trække, men det er meget hårdt. Jeg synes selv jeg får mere ud af at træde, og har på mine flats erfaret, at det er nemmere at træde til opad når foden placeres midt på pedalen.

      1. Hej Stig,

        Tak for at dele dine erfaringer.

        Jeg foretrækker stadig klik på MTB, men kan sagtens se argumenterne for flats – for mig personligt virker klik bare bedre.

        Ift. det runde tråd, så er det hårdt – indtil man får trænet det, men det er derefter meget nemmere at holde en høj kandace når det går lige ud eller opad, det er min personlige erfaring 🙂

        Med venlig hilsen,

        Noel Christensen
        CykelStart.dk

    1. Hej Mikkel,

      Jeg er desværre ikke enig med din kollega, jeg mener derimod ikke der findes én pedaltype der er den rigtige – andet end den man føler sig bedst tilpas med – om det så er klik eller flats, må være op til den enkelte 🙂

      Med venlig hilsen,

      Noel Christensen
      CykelStart.dk

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.