Muc-Off Bottle For Life: Det miljøvenlige valg!

Muc-Off er én af de store spillere indenfor rengøring og pleje til cykelbranchen, men deres sortiment rummer også en del andre produktkategorier efterhånden og så gør de sig også i rengøring og pleje til motorcykler.

Muc-Off tager miljø og genbrug seriøst og derfor har man også den seneste tid set flere bud på ny, mere miljøvenlig emballage og generelt en tankegang omkring mere bæredygtige valg.

Bottle for Life er ét af de produkter hvor der kan gøres en forskel – og hvor det rykker for både Muc-Off og hos forbrugeren.

Bottle for Life er i al sin enkelthed en genanvendelig flaske lavet i aluminium, med en base i blød gummi så den står godt fast og er beskyttet hvis den tabes. Derudover får man et sprayhoved til flasken.

Idéen er så at man selv skal blande sin bike-cleaner, Muc-Off’s signature produkt til rengøring. Dette sker ved at fylde flasken med vand, hælde ét brev af deres koncentrat i flasken, ryste den godt og lade den stå indtil skummet har lagt sig.

Denne løsning sparer betydelige mængder plast, da flasken genbruges og man sparer transportomkostninger og CO2 udledning, da et lille brev koncentrat fylder og vejer langt mindre end en 1 liter plastflaske med indhold.

Eneste anke er at det faktisk er dyrere at købe Punk Powder, end færdigblandet Bike-Cleaner – forhåbentlig ændrer dette sig snart!

Prissammenligning

  • 4x 30 gram Punk Powder – 299,- / 74,75 pr. liter
  • 1 liter færdigblandet Muc-Off Bike Cleaner – Set til 69,-
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Jaybird Vista hovedtelefoner
Jaybird, som i dag ejes af Logitech, er et firma som udelukkende...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.