Wahoo er nu klar med deres KICKR BIKE, en komplet indendørs cykel der kan justeres på alle leder og kanter, og som også fungerer som smarttrainer. I praksis betyder det bl.a. at man ikke behøver flytte cyklen ind og ud af hometraineren og er man flere der ønsker at benytte den, så skal man “bare” indstille den fra gang til gang.
KICKR BIKE er ikke en billig løsning, men derimod løsningen til dem der ikke vil gå på kompromis med deres indendørs træning og som gerne vil have muligheden for at træne indendørs, hele året rundt.
KICKR BIKE har indbyggede gearskifte som kan opsættes så det fungerer som Shimano, SRAM eller Campagnolo – alt efter hvad man foretrækker. Derudover simuleres gearskifte i pedaltrådet, for den mest realistiske oplevelse.
Vi håber snart at kunne teste Wahoo KICKR BIKE – så vi kan give jer endnu mere information omkring den!