Indrømmer, her på redaktionen er vi ret glade for Garmin’s Varia-serie til brug på landevejen. Radaren giver dig besked direkte på din Garmin’s skærm når der kommer trafik bagfra, så du undgår at blive overrasket mens du sidder. egne tanker og nyder naturen.
Garmin’s Varia-serie skal monteres bagpå cyklen og normalt vil man montere det på saddelpinden, men som alt andet “Garmin grej” så er der efterhånden en del forskellige monteringsløsninger som vi her forsøger at danne overblik over.
Senest opdateret: 25-12-23
Garmin Varia holder til saddelpind
Køber man én af de nyere udgaver i Garmin Varia-serien, så vil der normalt være en quarterturn-holder med som monteres med elastikker omkring saddelpinden, de seneste udgaver har flere forskellige gummi-adaptere alt efter om man har rundt eller aero saddelpind.
Denne løsning er nem at montere, nem at flytte fra cykel til cykel og så er den fleksibel ift. højde på Varia-enheden. Ulempen er at den ikke sidder super godt fast, og man risikerer at den flytter sig undervejs.
Pris: 159,-
Køb Garmin Varia holder til saddelpind
Garmin Varia Seat-post Quarter Turn Mount
Denne holder med Quarter-Turn mount monteres omkring en rund saddelpind og sidder derfor godt fast, hvilket gør det nemt at dreje lygten af/på, samtidig med at man ikke skal være nervøs for at miste Varia-enheden undervejs.
Ulempen er at den kun passer til runde saddelpinde og at der skal bruges værktøj til montering, så den kan ikke lige nemt flyttes eller justeres på farten.
Pris: 159,-
Køb Garmin Varia Seat-Post Quarter Turn Mount
BikeBrother holder til Garmin Varia
Denne holder monteres under sadlen på railsene og vinklen kan justeres frit så den sidder perfekt på din saddel. Med denne holder kan man få en mere permanent holder på cykler med aero saddelpind, og man får Varia enheden lidt højere op, så den “ser” bagfrakommende trafik bedre.
Ulempen ved denne løsning er at den ikke kan benyttes samtidig med en saddeltaske og man skal sikre sig at man ikke har noget på ryggen der rager ned over og dækker for lygten.
Om denne løsning er mere eller mindre diskret end løsningen på saddelpinden må være op til den enkelte, men jeg synes det er et godt alternativ.
Pris: 169,-
Køb BikeBrother holder til Garmin Varia (Udsolgt, alternativ fås hos Fruugo)
Neat Components
Neat Components laver bl.a. 3D printede holdere til Garmin Varia, det smarte er at de laver dem specifikt til den enkelte sadelpind, så man får en holder der passer 100% og er så kompakt og aerodymamisk som mulig. Derudover er den væsenligt lettere end standard holderen, i eksemplet her er den til Factor Ostro Gravel og vejer sølle 14 gram!
Denne løsning er uden tvivl den mest lækre og diskrete løsning jeg endu er stødt på. Prisen på 250,-virker, på den ene side, lidt smådyrt for en 3D printet “dims. Omvendt får man en 100% tilpasset holder der passer perfekt til ens sadelpind og cykel og med det in mente er 250,- småpenge i forhold til hvad man ellers bruger af penge på grej hvis man har købt sig en dyrere cykel.
Pris: 250,-
Køb Neat Components holder til Garmin Varia
Har du fundet andre løsninger til montering af Garmin Varia, så tip os via kommentarfeltet nedenfor – så opdaterer vi naturligvis oversigten!