Quad Lock MAG Phone Ring/Stand og Bottle Opener

Kender du det, at du lige står og mangler en oplukker? Eller at din telefon hele tiden vælter, når du forsøger at stille den op ad noget, for at se en film eller et videoklip? Med Quad Locks Phone Ring/Stand og Bottle Opener har du begge dele ved hånden, når du skal bruge det.

Australske Quad Lock laver tilbehør til mobiltelefoner, i meget høj kvalitet. Vi har tidligere testet og anmeldt deres “Bike Kit”, som er et bundle til sikker montering og beskyttelse af af din telefon mens du cykler. Denne gang har vi fået en lille accessory til test, som en ekstra tilføjelse til MAG casen, der bl.a. er en del af bike kittet.

Quad Lock MAG Phone Ring/Stand og Bottle Opener er en kombineret telefonring/stand og oplukker. I praksis kan den sammenlignes de populære “PopSockets”, der monteres på bagsiden af mobiltelefonen for at sikre brugeren et bedre greb. Det unikke ved Quad Locks løsning er kombinationen af både greb og telefonstand, samtidig med at der er integreret en ekstra gadget i form af en oplukker.

En anden smart detalje er, at Quad Lock MAG Phone Ring/Stand og Bottle Opener er monteret ved hjælp af den integrerede magnet og dermed kan fjernes og monteres som man vil, ligesom den kan roteres efter behov.

Er du på udkig efter en gadget som dine venner ikke har og er du samtidig bruger af Quad Locks MAG covers til din mobiltelefon, så er Quad Lock MAG Phone Ring/Stand og Bottle Opener en sjov og praktisk lille tilføjelse.

Pris og tilgængelighed

Quad Lock MAG Phone Ring/Stand og Bottle Opener er set til 29,99 eur.

Tags fra indlægget
,
Mere fra Michael Møller
Test: Muc-Off Winter Rider handsker
Da sneen i begyndelsen af december begyndte at falde, kom der et...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.