I weekenden fra d. 10-12 august afholdes Race Days Kolding, et arrangement som arrangørerne Racing Kolding, SRAM og Cannondale selv betegner som årets fedeste MTB event. Der er ikke kun tale om et traditionelt MTB løb, men derimod en hel weekend med fokus på mountainbiking og go’ mad.
Programmet er som følgende:
Program – Torsdag:
- XCE ruten er åben for træning
Program – Fredag:
- XCE & XCO ruten er åben for træning
- DM XCE
- Night trailløb
Program – Lørdag:
- Registrering & nummerudlevering
- Marathon motionsløb XCM
- Ruten er åben til træning (Husk nummerplade)
- Teknik øvelser
- B&U XCO DCU licensløb
- Team managers meeting
Fællesspisning med musik og gæsteindlæg
Program – Søndag:
- Registrering & nummerudlevering
- XCO DCU&UCI cat.1
Som det fremgår af programmet, så er der både licensløb og løb for os motionister om lørdagen, så uanset om man vil deltage aktivt, eller bare være publikum er der garanteret masser af mountainbike oplevelser.
På pladsen vil bl.a. SRAM; udstille, ligesom der bliver mulighed for at få foretaget mindre reparationer og/eller justeringer. Derudover vil Restaurant Flammen være vært for god mad!
Vi sender to mand afsted fra redaktionen, som deltager i lørdagens motionsløb – vi dækker derfor både på dagen og kommer med beretning efterfølgende!