Specialized Bandit – alternativ til saddeltasken

Cykelproducenten Specialized har en helt tilbehørs-serie til deres SWAT system, et system der gør det muligt at fastgøre værktøj, slanger og lign. direkte på cyklen, så man slipper for at have det i ryglommerne, rygsækken eller i værste fald glemme det derhjemme.

Bandit-produkterne i SWAT-serien er til montering under sadlen, hvilket betyder de kun kan bruges sammen med en Specialized saddel med SWAT support. Har sadlen SWAT-support, monteres metal-beslaget direkte på sadlen med 2 mindre skruer, hvorefter slange, dækjern, CO2 patron og hoved hertil monteres i holderen der er udført i elastik og velcro.

Der findes flere forskellige udgaver af “Bandit”, alt efter hvilken cykeltype man har.

Road Bandit

Denne er, som navnet afslører, til landevejscyklen. Den kan indeholde en slange med op til 80mm ventil, der foldes omkring en plast-holder som også indeholde et pumpehoved til en CO2 patron samt dækjern.

Derudover er der også plads til en 16 gram’s CO2 patron, som dog skal købes seperat. I praksis betyder det at man har alt hvad man skal bruge ved punktering, lige ved hånden!

Vejledende pris: 259,- (Inkl. dækjern og CO2 pumpehoved)

Mountain Bandit

Denne udgave er til mountainbikes, hvilket betyder at der er lidt mere plads til selve slangen, da den jo fylder mere end en landevejsslange.

Den rummer en 29″ slange, CO2 pumpehoved, dækjern samt én 25 gram’s CO2 patron. Modsat Road Bandit, så medfølger her kun dækjern, resten skal købes seperat. Alle delene har hver sin plads i velcro-stroppen, så ex. CO2 patron og pumpehoved sidder i hver sin lille “lomme”, så den måde er det sikret bedst muligt og så ved man hvor tingene sidder.

Vejledede pris: 179,- (Inkl. dækjern)

Bandit – i praksis

Vi har testet begge udgaver til både landevej, cross/gravel og mountainbike og her hvor undertegnede finder løsningen mest optimal er på landevjscyklen. Det er et virkelig godt alternativ til en saddeltaske og man får en ret diskret opbevaringsløsning hvor man har alt der skal til for at fikse en punktering. Fordelen ved at det sidder under sadlen er at man ikke glemmer det derhjemme og så kan man nemt komme til det. Ulempen er at slange, hvis man kører i al slags vejr, bliver noget beskidt over tid.

På mountainbike og crosscyklen har jeg én enkelt gang oplevet at miste en slange, hvor jeg ikke lige har fået “efterspændt” velcrostroppen. Det er ikke kritisk, men træls hvis man står derude og så pludselig mangler slangen. Grunden til at dette ikke er oplevet på landevejscyklen er at man ikke udsætter cyklen for samme hop/drops og lign., som man møder i skoven. Det kræver derfor man er lidt mere opmærksom på at få pakket den rigtigt og få spændt velcrostroppen efter, så den ikke går løs og slangen tager flugten.

Overordnet set er jeg faktisk ret vild med Bandit-konceptet, vel vidende at man kan miste en slange – omvendt er risikoen nok ikke større end hvis man havde stripet eller tapet den fast på stellet, og på denne måde undgår man at glemme sagerne derhjemme – de er altid med, fylder minimalt og så synes jeg faktisk også det ser ganske pænt ud, pænere end de fleste saddeltasker hvis du spørger mig!

Specialized Bandit er til dig der altid glemmer slange og pumpe, men ikke ønsker at montere en saddeltasken på din MTB, cross/gravel eller landevejscykel!

Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Sigr Riksväg 92 Pro bib shorts
Svenske Sigr kender vi her på redaktionen bedst for deres cykeltøj til...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.