Markedet for kæder er i Danmark domineret af Shimano, KMC og SRAM, men der findes en lang række mindre brands på markedet og nu også Taya fra Taiwan.
Taya er et gammelt firma med rødder tilbage i 1960’erne og de laver ikke andet end kæder til cykler, så de er 100% dedikerede til netop dette område.
Taya laver kæder til både landevej og mountainbike, derudover også kæder dedikeret til e-bikes. Alle kæderne er coated med en særlig rustbeskyttelse som er 100% miljøvenlig, og derudover er de ekstra hærdet for endnu bedre holdbarhed.
Der er flere forskellige serier af kæder, hvert med sine kendetegn, eksempelvis top-serien Ti-Black/Gold som er eksklusive kæder i sort/guld design, Galaxy-serien er regnbue-farvede kæder og Ultra-Performance er de lette kæder til landevejsrytteren der altid jagter “gratis” watt.
Prismæssigt er Taya’s produkter også ret attraktive, du kan eksempelvis få en 12-speed kæde i guld til 259,- inkl. 2 af Taya’s egne Sigma samleled der kan genbruges!
Vi vil teste ovenstående 12-speed kæde den kommende tid, og indtil da kan hele sortimentet findes hos den danske forhandler, DanishBike.dk
- Køb Taya kæder
Hej jeg tænker på at prøve den kæde til mine MTB, jeg tænker bare på om den virker sammen med Squirt Lube, kan se den kæde kommer med deres egen olie.
Hvad er din holdning til det ?
Hej Kim,
Jeg kan ærligt talt ikke helt gennemskue hvad deres “TAYA exclusive tech with self- lubricant and extreme durability” dækker over. Jeg ville behandle den som en traditionel kæde og rense de bund, for at smøre den med Squirt – det kommer jeg selv til at gøre efter vinteren 🙂
Med venlig hilsen,
Noel Juul Christensen
CykelStart.dk
Takker, glæder mig til du fælder din dom over kæden