“City hjelm i skaterlook” er overskriften på ABUS nyeste skud på stammen af hverdags cykelhjelme. Læg dertil førsteklasses sikkerhed og komfort og du er klar til stilfuldt at køre foråret i møde.
Design og detaljer

XOXO hjelmen har et minimalistisk design. Den fås i farverne Velvet sort, Polar hvid, Aqua blå og Mint grøn. Vi har testet den hvide som har en mat overflade og gule stropper. Hjelmen er en størrelse M (54-58cm) og ellers findes den i størrelse S (51-55 cm) og størrelse L (57-61 cm). Vægten er angivet til 400 gram, hvilke stemte fint overens med min måling på 390 gram på køkkenvægten.

Hjelmen har 12 ventilationshuller fordelt med 2 foran, 6 på toppen og 4 bagpå, hvilket sikrer god luftcirkulation. Den indvendige polstring har samme gule farve som stropperne, er aftagelig og kan vaskes ved 30 grader. Stropperne kan justeres, så hjelmen passer perfekt til hovedets form og størrelse. Justeringsmekanismen sidder bekvemt under ørerne på begge sider. Hagespændet er et klassisk, gennemtestet klikspænde, og for ekstra komfort er der en blød pude mellem spændet og hagen, så huden ikke bliver irriteret – en fin og praktisk detalje, som virker efter hensigten.
En klima og bæredygtig detalje er når hjelmen er udtjent, så kan den skilles ad, ved hjælp af en lille skrue på indersiden. Herved kan de enkelte komponenter bortskaffes separat og i de rigtige affaldscontainere. En god løsning fra ABUS, så det er muligt for forbrugeren at vælge bæredygtigt.

Det er selvfølgelig også muligt at justerbar pasformen. Hjelmen er nemlig udstyret med et praktisk justeringssystem bag på hovedet. Det kræver begge hænder men fungerer upåklageligt og nemt. XOXO har ikke MIPS, men er CE-certificeret, så den opfylder alle EN1078-standarden for cykelhjelme, hvilket er en garanti for at hjelmen er blevet testet og godkendt til at beskytte dig effektivt mod stød og slag.

Komfort
Hjelmen har været testet til hverdags brug og i det tidlige forår. Her har det været en fordel med med det lukkede design, for beskyttelse mod vinden. Jeg har også brugt hjelmhue, hvilket der er fint plads til under hjelmen uden at ændre på sikkerheden og komforten i forhold til hvordan hjelmen sidder. Her virker justerings systemet efter hensigten og kan let tilpasses. Jeg har til gode at køre med hjelmen når det er varm, men er sikker på at de 8 lufthuller sørger for frisk luft til hovedet. Hjelmens vægt er rimelig, og føles behageligt at have på.
Konklusion
ABUS Urban XOXO er en hjelm med et klassisk skater design, tilsat farver og komfort så den er tidsvarende. Den lever fint op til forventningerne med at kunne bruges i det daglige og er nem at tilpasse for både voksne og børn.
Pris og tilgængelighed
Set til 449,-
- Køb ABUS XOXO