Test: AGU Compact Rain Commuter Reflection

Et produkt jeg har set frem til at afprøve er AGU commuter regnjakke fra #everydayriding serien. En regnjakke er nemlig et uundværligt stykke beklædning når man pendler til og fra arbejde. Derudover er jakken lavet i et print således hele jakken er reflekterende. Printet lyser i mørke så snart der er en lyskegle på hvilket øger din synlighed på cykelstien året rundt. Jeg vægter sikkerheden højt når jeg er på cykel og derfor rammer det plet på min liste over hvad mit cykeltøj skal opfylde af behov.

Design og Funktioner

Compact Rain Commuter Reflection jakken kommer som både herrer og dame model. Den har et slimfit og er designet til at sidde relativ tæt på kroppen ved en høj og aktiv kørestilling.

Materialet er det 100 procent genanvendelige polyester ribstop Poray, der er AGU’s betegnelse for åndbart materiale der både er vandtæt med et vandsøjletryg på 10.000 samt vindtæt. Det er GreenShere certificeret som betyder det er fremstillet på miljømæssigforsvarlig vis og så er det Hi-vis reflekterende. Jakken har en justerbar hætte som også kan pakkes væk i nakken, og der er en stor ryglomme som man kommer til fra siden.

En smart detalje er en integreret lomme i ryglommen. Den kommer man til indefra og kan bruges til at holde mobilen tørt, som vist på billedet men nok mere relevant at have hansker, hue eller andet som skal opbevares tørt.

Sidst men ikke mindst er der lavet ventilation tværs over ryggen og elastik på ærmerne ved håndled.

Pasform og Komfort

Compact Rain Commuter Reflection er testet i str. M. Jeg er 175 cm og vejer 75 kg og den sidder på mig således jeg har mulighed for at have en trøje, eller en dunvest indenunder. Jakken er en 4 sæsoners jakke og den skal derfor kunne bruges om sommeren udover en t-shirt eller om vinteren med en fleece eller dunvest indenunder. Jeg finder at jakken opfylder de krav. Det er en kompakt jakke og har man ikke brug for den på, fylder den ikke meget pakket sammen i tasken.

Jeg har testet jakken sidst på vinteren og tidlig forår med både kold østlig vind, slagregn og solskin. Min oplevelse er at AGU holder hvad de lover. Jeg har været beskyttet af både vind og regn selv med høj fart på elcyklen, og har ikke oplevet hverken vind eller regn trænge igennem.

Ideen med at tilpasse jakken’s snit i en mere oprejst stilling som er kørestillingen på en elcykel, virker også godt. Jeg har ikke oplevet at få kold vind ind under jakken, og den går lidt længere ned bagtil hvilket også fungerer.

Jeg elsker den store ryglomme som man kommer ind til fra siden, det fungerer super godt og nemt at opbevare sine handsker, hjelmhue eller mobil. Når jeg er på elcykel og parkerer, så fjerner jeg altid mit display fra cykel og låser. Her fungerer ryglommen også glimrende som et sted at opbevare det.

Konklusion

AGU Compact Rain Commuter Reflection er en gennemtænkt og pålidelig regn/vindjakke. Det er en jakke jeg klart kan anbefale og som opfylder alle krav om anvendelighed, komfort og synlighed til en cykel pendler. Jakken opfylder kriterierne for et bæredygtigt valg, både på materialer og måden den er produceret på og sidst men ikke mindst så kan den erhverves til en rimelig pris.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1349,-

Funktionalitet 9
Pasform og Komfort 9
Design 9
Synlighed 9
Pris 8
8.8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Troels Balskilde Stoltenborg
Test: Force View Jersey
Jeg har gennem forsommeren testet en løst siddende Jersey fra det tjekkiske...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.