Test: Astral Biking Tights Short Bib

Astral er et dansk firma der primært beskæftiger sig produktion af cykeltøj, tøj der udvikles af folk der selv har en stor passion for cykling – inkl. Rolf Sørensen som er medejer af firmaet.

Vi har de seneste måneder testet en række produkter fra Astral og turen er nu kommet til Deres korte bib shorts, som de kalder Biking Tights Short Bib.

Design og detaljer

Astral Biking Tights Short Bib fås kun i sort, men det sorte brydes af hvide syninger og et stort Astral logo ned af siden på det ene ben.

Astral-Biking-Tights-Short-Bib-side

I benene er der en forholdsvis bred elastik, igen med Astral logoet og indvendigt silikone-knopper der forhindre buksebenene i at glide op.

Astral-Biking-Tights-Short-Bib-ben

Materialet som Astral Biking Tights Short Bib er udført i, er en kombination af nylon (80%) og spandex (20%) og generelt er der brugt flade syninger mellem panelerne, for at undgå generende syninger.

Fra navlen og op er de foran udført i mesh, der gør dem lette og luftige – så man nemmere kan komme af med overskudsvarmen. Bagpå går de lidt længere op, for at beskytte bagdelen og den nederste del af ryggen yderligere, mens den øverste del af ryg og seler ligeledes er i mesh.

Astral-Biking-Tights-Short-Bib-bagside

Selerne har en fin bredde og da de er udført i mesh er de enormt fleksible.

Astral-Biking-Tights-Short-Bib-seler

Puden som Astral Biking Tights Short Bib er udstyret med, er en klassisk udgave, inddelt i forskellige områder, af varierende tykkelse og udført i antibakteriel materiale. Puden er forholdsvis kraftig og ikke specielt fleksibel, men alligevel er den yderst behagelig at køre med og giver en god komfort.

Astral-Biking-Tights-Short-Bib-pude

Pasform og komfort

Astral’s størrelser er, modsat mange andre mærker, normale – dvs. en M passer mig perfekt med mine 70 kg. fordelt på 175 cm. Pasformen er naturligvis tæt, præcis som den skal være, men uden at de strammer nogle steder. Den brede elastikkant med silikone-knopper gør at benene ikke glider op og de forholdsvis brede og fleksible seler i mesh holder dem på plads, på komfortabel vis. Da Astral Biking Tights Short Bib primært er beregnet til brug forår og sommer, er det et stort plus at størstedelen af overdelen er udført i mesh, for endnu bedre åndbarhed, mens resten er udført i kombineret nylon/spandex der er meget fleksibelt og dermed former sig, mere eller mindre, efter kroppen.

Astral-Biking-Tights-Short-Bib-back

Materiale

  • 80% nylon
  • 20% spandex
  • Kan vaskes ved 40 grader

Konklusion

Jeg har kørt en del ture med Astral Biking Tights Short Bib, både de lange ture på landevejen og de kortere, men mere intense, ture i skoven på MTB’en og generelt er komforten ganske glimrende. De sidder præcist som de skal, der er ingen generende elementer og med mesh-overdelen er det også nemt at komme af med varmen på de varme dage.

Puden ser måske ikke ud af ret meget, men den gør det faktisk ret godt og overraskede mig positivt. I skoven, såvel som på landevejen, giver den kraftige pude den nødvendige komfort og støtte.

Til prisen er der kun at sige: Godt køb! Man får rigtig meget for pengene og Astral Biking Tights Short Bib er oplagt til begynderen eller motionisten der gerne vil starte ud på begrænset budget, men vil have kvalitet.

Astral-Biking-Tights-Short-Bib-front

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 499,-

Funktionalitet og pasform 8
Design 7
Pris 9
8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
De bedste julegave idéer til mountainbikeren
Julen står for døren og det kan være svært at finde den...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.