Test: AtranVeloSystem (AVS) Det intuitive bagagebærer system til enhver cykeltur

Det svenske firma AtranVelo har med deres innovative AtranVeloSystem (AVS) skabt en driftsikker løsning til transport på cyklen og elcyklen. AVS gør det nemt at skifte mellem forskellige kurve og tasker, uanset om du skal handle ind, tage din firbenede ven med på tur eller pakke til en længere cykeltur. Hos Cykelstart har vi testet systemets fleksibilitet med Triple X-adapteren til elcyklen, en mellemstor kurv, Commuter-sidetasken og den stilfulde Metro Messenger computertaske. Læs her testen af det intuitive bagagebærersystemer.

Faktaboks: AtranVelo og AtranVeloSystem

  • Land: Sverige
  • Speciale: 2016, Lancering af AtranVeloSystem (AVS) – et innovativt bagagebærersystem
  • Pris: 2018, Vinder af den prestigefyldte Red Dot Award for AVS

Design, detaljer & funktionalitet

Systemet er designet til at fungere med AtranVelos egne bagagebærere, både foran og bagpå cyklen. Hvis din cykel har en anden type bagagebærer, kan du stadig bruge systemet ved at montere en specialdesignet adapter.

TRIPLE-X ADAPTER er en smart og alsidig løsning, der ikke kun giver mulighed for at montere kurve og tasker ovenpå bagagebæreren, men også gør det muligt at fastgøre sidetasker, der hver kan bære op til 10 kg. Øverst kan en kurv eller taske monteres med en maksimal belastning på 15 kg. Den er ret nem at montere, og når den først er på plads, kan den låses med de medfulgte plastik nøgler, så den ikke kan fjernes. Er du i tvivl om monteringen, så medfølger der en vejledning, ellers gå på AtranVelos hjemmeside, hvor du finder brugervenlige YouTube-videoer, der guider dig trin for trin.

METRO MESSENGER er den perfekte taske, som kombinerer funktionalitet med et stilrent look. Den har et polstret rum med lynlås til en 15″ laptop, tre rummelige rum til madpakke og snacks, en lynlåslomme til elektronik og værdigenstande samt to holdere til kuglepenne. Tasken er selvfølgelig vandafvisende og har et ekstra vandtæt låg, der beskytter din laptop mod regn og snavs. En smart detalje her, er at lukke mekanismen er elastisk således hvis tasken er fyldt godt op, kan du stadig lukke den. Den kan bæres som en almindelig skuldertaske med den justerbare, polstrede skulderrem, men det smarte er, at den nemt klikkes fast på cyklen via AVS-systemet. Her sidder den 100 % sikkert, så du ikke skal bekymre dig om, at den falder af undervejs.

Den har en vægt på 1,5 kg, en volumen på 5 liter og farvemulighederne sort eller en rå grøn vokset canvas. AtranVelo har virkelig ramt plet med denne kombination af design og funktionalitet. Tasken er stor nok til det mest nødvendige på en arbejdsdag, og stadig kompakt nok til, at du kan ankomme til arbejde eller møder uden at ligne en cykelturist på vej jorden rundt. Det gør faktisk en forskel engang imellem.

COMMUTER SIDE WP er en vand- og vejrbestandig sidetaske, der også nemt monteres med TRIPLE-X-adapteren. Den klikkes hurtigt på de to kroge og kan placeres på enten højre eller venstre side af bagagebæreren, eller man kan køre med et sæt. For ekstra stabilitet har tasken en velcrostrop, der holder den sikkert på plads under cykelturen. Dog kunne en plastikkrog istedet være en bedre løsning, da velcroen kræver to hænder at fastgøre og sidder tæt på hjulet, hvor den let bliver beskidt og med tiden med risiko for at miste sin funktion.

Det, der virkelig adskiller denne taske fra andre modeller, er den gennemtænkte indretning. Med et rummeligt hovedrum, ekstra lommer og et særligt laptop-rum holder den dine ting organiserede og beskyttede. Du slipper for at rode rundt i en stor bunke for at finde dine nøgler – her kan du holde styr på det hele. Tasken inkluderer også en aftagelig laptop-taske, som nemt kan tages ud, hvis du kun har brug for den. Selve tasken lukkes først med en snørelukning og derefter med et magnetisk spænde, der både er praktisk og sikrer en god lukning. Når du ikke cykler, kan tasken hurtigt tages af og bruges som skuldertaske takket være den ekstra rem. Den har en kapacitet på 27 liter, er sort og har reflekterende detaljer, der øger synligheden i trafikken.

DAILY er en klassisk stålkurv med et bærehåndtag, som er praktisk når den er fyldt med dagligvarer og skal flyttes rundt . Den kan fås i large, medium og small, hvor vi i testen har størrelse large. Man kan købe et regnslag til kurven så varerne er vand og vejr beskyttet. Ligesom alle andre AVS- tilbehør så fungerer det bare upåklageligt og nemt at montere kurven, og er blevet min bedste ven når der skal handles ind.

Konklusion

AtranVelo-systemet lever op til sit løfte – et intuitivt og brugervenligt bagagebærersystem til enhver cykeltur. Det er nemt at bruge og giver masser af muligheder for at montere tasker, kurve og endda trækasser, som giver et autentisk look (se deres hjemmeside for yderligere info). Taskerne er af høj kvalitet med gennemtænkte opbevaringsløsninger, der gør det nemt at holde styr på sine ting. Er man på jagt efter et bagagebærer system incl. tasker og kurve til sin cykel, kan jeg varmt anbefale AVS systemet fra AtranVelo.

Pris og tilgængelighed

AtranVelo TRIPLE-X ADAPTER – Set til 249,.
Køb AtranVelo TRIPLE-X Adapter

AtranVelo Metro Messenger – Set fra 619,-
Køb AtranVelo Metro Messenger

AtranVelo Commuter Side WP – Set fra 403,-
Køb AtranVelo Commuter Side WP

AtranVelo Daily Kurv – Set fra 219,-
Køb AtranVelo Daily Kurv

Funktionalitet 10
Design 9
Montering 9
Pris 9
9.3
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Troels Balskilde Stoltenborg
Test: Garmin Vivoactive 5 smartwatch
Garmin Vívoactive 5, er et prisvenligt gps smartwatch med de fleste sportsfunktioner...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.