Test: BH Aerolight 6.0 landevejscykel

BH Bikes er et af de mere sagnomspundne cykelproducenter i Europa, og måske mindre kendt af mange cykelmotionister i Danmark. Det hele startede med 3 brødre i den bastiske del af Spanien, som producere våben, men efter første verdenskrig fik de heldigvis øjnene op for mulighederne ved at producere cykler. Resten er historie og og idag har BH bikes fuldt program i alle cykel kategorier, hvor de leverer cykler til atleter og motionister på alle niveauer og med en vision om at “competition is part of our character”. Vi har fået fingrene i deres “Design Award 2023” Aerolight 6.0 til test på de danske sommerveje for at finde ud af om “halvgammel mand og aero” nu også er en god ide ?

Udvalgte specifikationer:

  • Stel: Aerolight Disc ACR Carbon Monocoque
  • Forgaffel: Aerolight, Integrated Tapered Full Carbon 1.5″
  • For- og baghjul: Vision team 35, Dæk: Hutchinson Epsilon 28 mm. Trough axle: 12x100mm/12x142mm 
  • Geargruppe: Shimano 105 DI2 7100 12 Speed, casette 11/34 crank 52/36
  • Sadel: Prologo Dimension Nack
  • Cockpit: Evo monocoque ACR
  • Vægt stel : 950 gram

Design og udstyr

Aerolight serien er BH’s bud på et aerodynamisk design hvor det primært handler om fart, vægt og respons. Serien består af 4 forskellige modeller hvor forskellen er komponenterne på cyklen. 6.0 modellen er med fuld shimano DI 2 105 12 speed. Den kan fås i 3 forskellige farver; sort nuance, blå nuance og den som vi har til test rød nuance. Lakering er i 2 farvet metallik rød med skarpe overgange og farverne, syntes jeg, støtter godt op omkring helhedsudtrykket af en hurtig cykel. Desuden er der en fjerde mulighed hvor man kan vælge sin egen farvekombination. Der er 5 muligheder for størrelse af stel, jeg er 175 cm høj og skal ifølge BH’s størrelses guide have en størrelse M/L, hvilket testcyklen kom i.

At rammen er udviklet med henblik på at minimere luftmodstanden fremhæves tydeligt i udformningen af et kurvet design. Den kurvede form og aerodynamikken er ifølge BH et resultat af mange timers ingeniør arbejde med tests i vindtunnel og resultatet er en aero geometri der bryder vind kontaktpunkterne effektivt samt giver cyklen en stivhed og dermed effektivitet. Tydeligst ses det med udformningen af rørprofilen på kronrørs/forgaffelområdet som ses på mange aerocykler, overrøret og den buede forgaffel samt den integrerede saddelpind. Det bedste fra aero designet kan desuden ses på de andre cykelserie fra BH som Ultralight, RS1 og ikke mindst deres GravelX.

Cockpittet er med fuld integration af frempind og skjulte kabler af typen EVO Monocoque ACR system. Det giver et rent og aerodynamisk udseende og helt i tråd med resten af cyklen. Den lånte cykel kom med et 420 x 90 mm styr og passede heldigvis til mine indstillinger og mål på cyklen. Styret kan fås i forskellige bredde og forskelige længde af integreret frempind samt hældning, så kend dine bike fit mål og få den rigtige størrelse fra starten, da det er ellers er en bekostelig affære at skifte det ud. Der er selvfølgelig også mulighed for flere eller mindre spacer for at finde den rette cykel position.

Hjulsættet på 6.0 modellen, kommer fra fabrikken med team 35 fra Vision. Et aluminium hjulsæt med 35 mm dybde og en vægt på 2000 gram. Min oplevelse er et hjulsæt der leverede og fuldt ud pålideligt, men som også har sine begrænsninger. Hvis man ønsker fuld udnyttelse af denne aerocykel med hensyn til fart og accelration så vil en opgradering til et carbon hjulsæt være at foretrække, måske en god ide at huske når man alligevel er i gang med at handle. Dækkene på den lånte model var 28 mm Hutchinson Epsilon. Et allround dæk med mange træningskilometer i. Begge hjul er fra fabrikkens side gjort klar til et tubeless setup, men det kræver nye dæk da de ikke er tubeless ready. Jeg er lidt usikker på om man kan gå et nummer op i dækstørrelse hvis man ønsker yderligere komfort, anbefalingen er dog fra Bh at der er minimum 6 mm til stel.

Accessories

Af smarte og gennemtænkte detaljer skal fremhæves “quick relaese levers” uden værktøj. Smart detalje som fungerer og et lille input til yderligere aerodynamik.

Aero integreret baglys i saddelstang, som sidder fast med en lille magnet. Fedt der er tænkt i sikkerhed, og måske et udviklingspunkt at det bliver muligt med en integreret radar som jeg har vænnet med til at have når jeg cykler på landevejen. Batteriet er et lille lithium og desværre ikke genopladeligt.


BH har designet et vandflaske system som passer til formen på Aerolight, og under den ene flaske en opbevaring til værktøj. Det hele pakket væk så det ikke påvirker cyklens samlede aerodynamik. Desværre fik jeg ved denne test ikke mulighed for at afprøve det setup, men ideen er god og fint illustreret i nedenstående tegninger

Køreoplevelse og konklusion

For at svare på mit eget spørgsmål om aerocykel og halvgammel mand er et godt match, så er det korte svar; Ja det er faktisk en meget god ide. Der er ingen tvivl om at BH Aerolight, er skabt til at levere på fart og responsivitet, men den har overrasket mig med en køre komfort, som jeg tidligere mest har oplevet på mindre race orienterede cykler. En aggressiv komfortabel arbejdsstilling, er min konklusion og tilmed en arbejdsstilling jeg har lyst til og kan være i længere tid af gangen. Den skærer vinden og er hurtigt oppe i fart. Jeg savner nok nogle hjul som understøtter den fart og acceleration og især når jeg har mødt nogle stigninger, men min egen manglende stamina kompenseres elegang at det velsmurte elektroniske 105 di2 og så er jeg gået et par gear ned og ellers må jeg træde noget hårdere. Jeg vover gerne pelsen med en vurdering om at en moderne aerocykel som BH’s Ultralight kan mere end at køre stærk. Den kan sagtens være første valg for den almene motionist og jeg ser potentiale for at tage den med i bjergene, eller hvorfor ikke pakke den med nogle tasker og tage på et bikepacking-eventyr i Danmark eller ned gennem Europa? Jeg synes, mange moderne cykler, selv om de bliver udviklet til en bestemt kategori, har en lovende tendens til at overlappe i funktioner og BH Aerolight er et god eksempel på det.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 39.995,-

BH Bikes forhandles i fysiske butikker over hele landet, eksempelvis hos Cykelsmeden Odder som har hjulpet med udlån af vores testeksemplar. Online kan de bl.a. købes hos Cykelshoppen.dk

Funktionalitet 9
Design 9
Køreegenskaber 10
Pris 9
9.3
Tags fra indlægget
,
Mere fra Troels Balskilde Stoltenborg
THRIVE – Beer that makes you better
Øl og topidræt er normalt ikke noget man forbinder med hinanden, ja...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.