Test: BIKE PRO SCREAM cykel forlygte

Fra BIKE PRO har vi modtaget en LED cykel forlygte med modelbetegnelsen SCREAM. Modellen er på hele 243 lumens og kommer i en flot gaveæske – klar til brug!

BIKE PRO SCREAM kan, udover at bruges som cykellygte, også bruges som almindelig hånd/lommelygte og har i alt 5 forskellige tilstande, den drives af 3 stk. AAA batterier og koster omkring 500,-

Hvad er der i kassen?

Se vores unboxing af BIKE PRO SCREAM nedenfor.

I kassen finder man;

  • BIKE PRO SCREAM
  • Cykelholder
  • 3 ringe, orange, transparent og sort
  • Batterier

Kort sagt: Man er 100% køreklar med denne pakke!

Design og funktionalitet

BIKE PRO SCREAM måler 10 cm. i længden og er udført i mørkegrå fly aluminium, det ser ikke bare hamrende godt ud, det gør også at lygten virker utrolig robust. Den vejer ca. 124 gram, med 3 stk. AAA batterier. For en lygte af denne størrelse er det til tilpas vægt efter min mening.

bike-pro-scream-03

Den øverste del af lygten kan skrues af, og som vist i videoen ovenfor kan ringen udskiftes. Der medfølger en orange, en grå/transparent og en sort, til brug som cykellygte må det være den grå/transparente som de fleste vil bruge til hverdag, da denne sikre lygten kan ses fra siden.

bike-pro-scream-04

Bunden af BIKE PRO SCREAM kan også skrues af, og selve batteriholderen kan tages ud, den rummer som nævnt 3 stk. AAA batterier. Nederst er trykknappen der bruges til tænd/sluk og skift mellem de 5 forskellige modes, 100%, 50%, 10%, SOS, strobo. Som cykellygte vil 100 og 50% lysstyrke nok være det mest benyttede, mens de andre nok primært vil komme i anvendelse i en situation hvor BIKE PRO SCREAM bruges som håndlygte. Skift mellem de forskellige modes er utrolig nemt, da lygten skifter mellem tilstand1 -> sluk, stilstand2 -> sluk osv., ulempen er så naturligvis at man skal igennem alle tilstandene, hvis man kommer til at trykke for langt. I praksis er dette dog ikke noget der har generet undertegnede under brug.

bike-pro-scream-05

Midt på er lygtens overflade rillet og dette ikke kun for syns skyld, det er nemlig muligt at dreje lygten for at justerer lyskeglens spredning og dermed også intensitet. Det gøres nemt ved at holde fast i den øverste del af lygten og dreje på den rillede del.

Lygten leveres inkl. en forholdsivs kraftig cykelholder, der nemt monteres på styret uden brug af værktøj. Holderen kan nemt justeres til brug sammen med både tykke og tynde rør, da den leveres med et gummi-indlæg til mindre rør-tykkelser, dette pilles blot ud hvis røret er tykkere. Med en fingerskrue spændes holderen fast, hvilket betyder det er nemt at få holderen både af og på, men også at justerer den undervejs hvis man ex. ønsker at ændre på vinklen. Ved brug på landevejen ønsker man ikke at blænde modkørende billister og man vil derfor lade lygten pege lidt ned af – mens man i skoven eller andre områder uden modkørende trafik kan justere den til ønsket vinkel uden hensynstagende til billister og andet godtfolk.

bike-pro-scream-07

Cykelholderen til BIKE PRO SCREAM er forholdsvis stor, dette skyldes at lygten “slides” ind i holderen og derefter spændes fast med endnu en lille fingerskrue, dermed er lygten nem og hurtig at fjerne efter brug, men sidder stadig rigtig god fast under brug. Monteres i cykelholderen er det faktisk muligt at benytte den føromtalte funktion til justering af lyskeglens spredning og intensitet, ligesom man kan betjene trykknappen bagpå for skift af tilstand/mode.

P1010897

 

BIKE PRO SCREAM i brug

Se video nedenfor hvor vi afprøver BIKE PRO SCREAM i praksis.

Specifikationer

  • Lysstyrke: 243 lumens
  • LED type: CREE LED
  • Batteri: 3 x AAA / R03
  • Lys distance:  ca. 100m
  • Lyser: 1,5 time / 3 timer / 60 timer (Afhængigt af lysstyrke)
  • 5 lysindstillinger : 100%, 50%, 10%, SOS, strobo
  • Materiale: fly aluminium
  • Diameter: 33mm, Længde: 100mm

bike-pro-scream-02

Konklusion

Vi har testet BIKE PRO SCREAM over en periode og det er svært ikke at være en smule imponeret over hvor meget lys den forholdsvis lille lygte kan give ved 100% styrke. Lyskeglen er utrolig rund og jævn, men spredningen kunne være bedre efter min mening – lyset er meget koncentreret i lyskeglen og skal man undgå at blænde modkørende billister vil lygten normalt pege lidt nedaf – her giver BIKE PRO SCREAM et godt, skarpt lys omkring 10-15 meter frem, jo længere mod vandret stilling den kommer, jo længere lyser den – dog naturligvis med den hage at lyset så ikke er nær så kraftigt og intensivt.

Ved montering på cykel bør man montere den så tæt på midten som muligt, netop fordi lyskeglen har en begrænset spredning, således undgår man kun at dække højre eller venstre side af cyklen.

BIKE PRO SCREAM er en cykellygte i rigtig lækker kvalitet, med et godt lys, dog er kunne spredningen godt være bedre end min mening. Det trækker op at BIKE PRO SCREAM leveres 100% køreklar og faktisk er godkendt til brug som cykellygte i Danmark, efter de nye regler pr. 2013 og at man derudover har mulighed for at justere spredningen/intensiteten af lyset på lygten, også under brug når den sidder montere i cykelholderen.

Et godt køb til prisen, særligt hvis den primært skal bruges som hverdags/pendlerlygte og ikke som en decideret nat-lygte i skoven på MTB’eren, her vil man formentlig have behov for en lygte med en større spredning.

+ Flot gaveæske
+ Lækker finish
+ Jævnt lys
+ Fungerer samtidig som en lækker hånd/lommelygte

– Forholdsvis lille spredning

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 499,-

Sælges i cykelforretninger over hele landet bl.a. Fri Bikeshop.

Funktionalitet 8
Design 9
Pris 7

Karakter

8
Tags fra indlægget
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Bkool Smart Pro 2 hometrainer
Hometrainer-sæsonen er så småt igang og Bkool har meget passende lanceret 2...
Læs mere
Join the Conversation

3 Kommentarer

  1. says: Birgit Truelsen

    Kan man købe holderen til lygten for sig selv, da vi har én der er gået i stykker. evt. pris.

    Hilsen Birgit Truelsen.

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.