Test: BikeWorkx Chain Star Homer

BikeWorkx beskæftiger sig primært med rengørings og smøremidler til cykelbrug og ét af de produkter der skiller sig ud fra mængden er Chain Star Homer, et voksbaseret kædesmøremiddel som er lavet 100% dedikeret til indendørs brug på hometraineren.

Formålet med Chain Star Homer er at der skabes en tør voksfilm som ikke sviner/drypper eller gør kæden klistret, derfor må den heller ikke benyttes udendørs, da den ikke “beskytter” mod elementerne.

Voksen kommer i en lille drypflaske med 50 ml. indhold for nem påføring på kæden.

Voksen påføres kæden når denne er renset i bund og helt tør, voksen påføres hver enkelt led/rulle og efter påføring skal man lige vente en 5-10 minutter til overskydende materiale er fordampet, så er kæden klar til brug. Bikeworkx anbefaler at man påføre ny voks hver gang inden cyklen benyttes.

Jeg rensede kæden til min dedikerede hometrainer cykel helt i bund i ultralydsrenseren og påførte derefter BikeWorks Chain Star Homer. Herefter har jeg nok kørt de første 500 km. inden jeg opdagede at BikeWorkx faktisk anbefaler at man smører kæden hver gang inden brug – så umiddelbart vil jeg ikke mene det er absolut nødvendigt at gøre det hver gang.

Kæden efter min 500 km med Chain Star Homer kædevoks

Min oplevelse med Chain Star Homer er at kæden snakker minimalt og at den forbliver ren og pæn ganske længe, det gælder både ved almindelig “træning” og når der trykkes igennem! Jeg har ikke oplevet at voksen sviner, hverken på cykel, gulv eller hometraineren – så voksen gør umiddelbart præcis som annonceret, så kæmpe thumbs up. Personligt står min hometrainer i skuret, men har man hometraineren stående i stuen eller på anden måde indendørs, giver det endnu mere mening med et kædesmæremiddel som ikke sviner. Ved brug af traditionel olie (og til dels voks) risikerer man at svine gulv, vægge og andet til – det slipper du helt for her. De fleste vil dog nok alligevel bruge en eller anden form for underlag, dels for at beskytte gulvet og dels for at dæmpe støjen, så problemer er måske i virkeligheden ikke så stort.

Trods det faktum at jeg ikke har fulgt deres anbefalinger, så har voksen performet rigtig flot – så eneste anke skulle være at den bliver lidt dyr i brug, hvis man smører kæden hver gang cyklen benyttes, i hvert fald hvis man som jeg benytter Zwift flere gange om ugen i vinterhalvåret. I skrivende stund har jeg dog kørt ca. 1000 km uden at smøre kæden med ny voks.

Konklusion

Chain Star Homer er et fremragende kædesmøremiddel til indendørs brug, nem at påføre, sviner minimalt og giver en meget støjsvag drivlinje. Da voksen udelukkende kan/må bruges indendørs, giver den nok kun mening for dem der har en dedikeret cykel til hometraineren, eller lader cyklen stå fast i hometraineren vinteren over. Ellers er det lidt bøvlet at skulle jonglere mellem dette kædesmøremiddel til indendørs brug og et andet til udendørs brug.

Producenten anbefaler at man smører kæden op før hver brug, men det mener jeg ikke er nødvendigt – så man kan godt få den lille flaske til at strække sig ganske langt!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 69,-

Støjniveau 10
Smøreevne 8
Holdbarhed 7
Pris 7
8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Sigma POWERLED EVO Unboxing
Fra tyske Sigma Sport har vi modtaget endnu et produkt til test,...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.