Test: Cannondale CFR lange cykelbukser (2015)

Cannondale er nok bedst kendt for Deres cykler, specielt Deres MTB’er med Lefty forgafler skiller sig ud fra mængden, men faktisk har de også et ganske omfattende sortiment af cykeltøj til både herrer og damer.

Vi har her i slutningen af vinteren og tidligt start på foråret, testet et par lange cykelbukser i Deres team-collection, modellen hedder CFR og er et par lange cykelbukser med indlæg og seler, velegnet til brug efterår og vinter.

Design og funktionalitet

Cannondale’s team-edition serie er, designmæssigt, lidt anerledes – da der er påtrykt en del logoer og reklamer, det samme er tilfældet med denne buks, dog på en forholdsvis diskret måde der efter min mening ikke skæmmer designet.

Cannondale-CFR-long-front

Cannondale-CFR-long-back

Cannondale CFR er sorte, som næsten alle andre cykelbukser, og selerne udført i samme materiale som resten af buksen. Rygstykket er hvidt og udført i mesh, for bedre ventilation – samtidig med at det giver en god stræk-effekt i selerne.

Cannondale-CFR-long-seler-back

 

Buksen er udført i Super Robaix materiale, der beskytter mod vind og vejr, men stadig har høj åndbarhed – indvendigt er buksen opkradset, således at et blødt lag fleece hjælper med at holde på varmen. Materialet er en kombination af polyester og spandex, hvilket giver et slidstærkt materiale der beskytter godt mod vind og vejr, men stadig er rimelig fleksibelt og åndbart.

Buksen er designet således, at det godt kunne ligne et par korte cykelshorts der er kombineret med et par løse ben – om man synes om dette er i høj grad en smagssag, personligt synes jeg det ser ganske godt ud.

Ned af begge sider er Cannondale logoet placeret, samt et par mindre logoer, på bagdelen ligeledes ét enkelt logo.

Cannondale-CFR-long-seler-for

Selerne har en god bredde, brede nok til ikke at skarve i skulderne og smalle nok til ikke at folde unødvendigt, ligesom materialet er ret fleksibelt, så de sidder tæt omkring skulderne og holderne bukserne på plads. I benene er der indvendigt en silikone-stribe der holder buksebenene på plads og på indersiden af benet er der lynlås, som gør det noget nemmere at få bukserne af og på. Det er dog utraditionelt at lynlåsen er placeret på indersiden af benet, men det fungerer rent faktisk virkelig godt.

Cannondale-CFR-long-seler-inlay

Cannondale CFR er udstyret med pude, som giver støtte og komfort, puden er inddelt i flere forskellige zoner og er rimelig let og fleksibel, så den former sig efter brugeren.

Jeg har testet Cannondale CFR i størrelse Large (L) og denne størrelse er passende til mine 175 cm. og 70 kg., man vil derfor skulle vælge ca. ét nummer større end ens normale tøjstørrelse – som de fleste andre cykelbukser i øvrigt.

Pasformen er, i sagens natur, tæt – men yderst behagelig – dette takke være det fleksible materiale som bukserne er udført i, samtidig med det bløde fleece som buksen er foret med indvendigt. Benlængden er passende og puden hvor den skal og er ikke en uformelig “klump” som man kan opleve ved de helt billige bukser, puden er derimod let og fleksibel og tilpasser sig brugeren, så den giver optimal støtte og komfort på både korte og lange ture.

Den samlede oplevelse af Cannondale CFR er fremragende, bukserne har en rigtig god pasform hvor materialet nærmest smyger sig omkring kroppen, indersiden er blød og lækker og man er godt beskytte mod vind og vejr – mens man stadig kan komme af med varmen.

Jeg har testet Cannondale CFR i slutningen af vinteren og start forår – i temperaturer fra lige omkring frysepunktet og til ca. 7-8 grader. Bukserne vil godt kunne bruges i et par minusgrader, men materialet er forholdsvis tyndt og i hård frost ville jeg nok foretrække en buks udført i et lidt kraftigere materiale som udgangspunkt. Til gengæld er åndbarheden så god at de sagtens kan bruges i plusgrader, på de kølige dage – eller når solen bare endnu ikke har fået fat – om det så er forår, efterår eller måske endda tidlig sommer når der er 1-cifret temperaturer. Det tynde materiale gør at bevægeligheden er helt i top, de er på ingen måde “stive” at bevæge sig i og man har derfor fuld bevægelighed – hvilket er et enormt plus!

Materiale

  • Del 1: 85% polyester / 15% spandex
  • Del 2: 83% polyester / 17% spandex
  • Kan maskinvaskes ved 30 grader

Konklusion

Med en pris omkring 1000,- er Cannondale CFR ikke blandt de billigste på markedet og de skiller sig egentlig ikke væsentligt ud fra det jeg vil kalde middelklassen, altså bukser i prisniveauet fra ca. 700-1000,-

Kvaliteten er høj, komforten ligeså og designet er ganske nydeligt – sammen med en god pude gør det bukserne til et godt valg, men stadig er de prismæssigt placeret i den dyre ende af skalaen i forhold til hvad konkurrenterne tilbyder, her kan man ofte finde en lignende buks et par hundrede billigere og så “slipper” man for reklamerne. Der vil dog også være en del der ser en værdi i team-looket og det faktum der står Cannondale på tøjet, så det evt. kunne passe sammen med cyklen.

Samlet set har jeg intet at udsætte på Cannondale CFR, det er et par rigtig fornuftige cykelbukser med høj bevægelighed og lækre materialer der kan bruges under næsten alle vejrforhold, i hvert fald når temperaturen er éncifret. Prisen er dog i den høje ende, så man skal have en præference for Cannondale navnet, førend den lidt højere pris kan forsvares.

Pris og tilgængelighed

Set til 1009,-

  • Køb Cannondale CFR lange cykelbukser hos Bikester.dk
Funktionalitet 9
Pasform 9
Design 8
Pris 6
8
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Guide: Vælg den rigtige børnecykel
Valg af børnecykel kan være lidt af en jungle, for hvordan finder man...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.