Test: CarbonPro Produkter

De seneste måneder har vi haft mulighed for at teste og afprøve forskellige CarbonPro produkter i praksis, på mountainbiken efter turene i skoven – og her har vi samlet vores indtryk af produkterne.

CarbonPro Sports er et forholdsvis nyt firma, grundlagt i USA, og produkterne er også lavet i USA. CarbonPro har sammen med kemikere og cykelmekanikere udviklet en produktserie, der beskytter cyklen mod skadelige UV-stråler, korrosion fra salt og vand, afblegning af farverne samt ridser. Derudover er det værd at notere sig, at samtlige produkter fra CarbonPro Sports er 100% biologisk nedbrydelige.

CarbonPro – Cleaner

Efter en tur i skoven skulle den nye Cleaner fra CarbonPro stå sin prøve. Et par timer er efter hjemkomsten gik jeg ud for at få cyklen sat i blød i den nye Cleaner. Cyklen stod næsten med tørt mudder over det hele.

Når hele cyklen er spøjtet ind var jeg kommet frem til ved at læse på nettet at den skulle stå og trække 1 minut. Instruktionen bag på flasken var på tysk, og mit tyske er vist ikke hvad det har været, så jeg vil da klart anbefale at der kommer dansk tekst bag på, så det er lidt nemmere at forstå eller ihvertfald bare engelsk.

Efter et minut gik jeg igang med vandslangen og spulede løs, Cyklen kom til at stå flot ren. Der var selvfølgelig nogle steder hvor det var tørret meget ind, noget som muligvis også er tørret ind fra nogle gamle ture. De fleste gange jeg kommer hjem fra en tur i skoven får den en tur med vandslangen.

Jeg synes dog det er meget tydeligt at den bliver mere ren med denne cleaner. Derudover føler jeg ikke at skidtet sidder så godt fast på stellet efter næste tur. Dette er fordi den har fået en form for beskyttelse der gør at skidtet ikke sidder fast. Man kunne mærke at lakken føltes anderledes efter den var blevet vasket i denne cleaner.

CarbonPro – Chain Cleaner

Ligesom på cleaneren var der også kun tysk vejledning på denne Chain Cleaner. Men det er samme fremgangsmåde. Man sprøjer det på og lader det trække i et par minutter, hvorefter man spuler løs med vandslangen.

Nu kører jeg med voks på kæden, det betyder at der generelt ikke sidder meget skidt på kæden, men det var tydeligt at skidtet forsvandt hurtigere. Chain Cleaneren er som de andre modeller rigtig nem at bruge.

Denne spray beskytter også drivlinjen’s komponenter mod korrosion, så ma ikke risikere at der danner sig rust på tandhjul og kæde. Som tidligere nævnt er denne spray og 100% biologisk nedbrydelige.

CarbonPro – Ultra shine & Protechtant

Som den sidste i denne omgang – tester vi et meget effektivt polérmiddel til carbonrammen: Ultra Shine & Protectant. På denne flaske står det dog på dansk, men der er ingen direkte brugsvejledning på hvordan dette bruges.

I dette tilfælde, hvor det er et polere middel har det måske ikke den store betydning, da de fleste folk er vant til at polere og rense carbonstel. Men alligevel så har det, for der er også nye brugere som gerne vil læse om hvordan man gør inden man går igang.

Produktet blev testet på min carboncykel som PT er i vinterhi og venter på at den bliver pudset op og gjort klar til sommer igen. Så det var meget passende at vi skulle teste dette poleringsmiddel. Cyklen blev først vasket med Cleaner, så den var helt ren fra starten.
Jeg var helt overvældet af resultatet. Jeg har sjældent set og mærket så ren en ramme før. Ikke engang da cyklen var ny føltes lakken så glat og blød. Det er meget positivt. Jeg har før prøvet andre poleringsprodukter, men jeg har aldrig haft så glat en ramme. Det er et meget tyndt poleringsmiddel og uden slibemiddel i. Så alle de gamle små fine vaske “ridser” forsvinder ikke. Der skal man bruge noget med slibemiddel i. Efter poleringen perler vandet af rammen som man ville se på en nypoleret motorhjelm på en bil. Det er lækkert.

Der står ingen steder om det er til matlak eller med klarlak. Dette burde være mere tydeligt fra producentens side. Jeg vil ikke formode at det ikke vil virke på en matlak, da man generelt ikke polere på matte overflader. Så jeg vil nok sige at det kun er til lak med glans. Der står selvfølgelig også på flasken at det vil efterlade rammen med flot glans, hvilket mellem linjerne siger at det er til lak med glans. Men det kunne godt have stået direkte.

Men jeg har umiddelbart svært ved at se hvorfor det kun er til carbonrammer. Når der er lak og klarklak på en ramme kan jeg med min viden, ikke se at der er forskel på om det er en Carbon eller en Aluramme. Efter min mening er det jo lakken med polere og beskytter.

CarbonPro Ultra Shine & Protectant beskytter mod ridser, sved, salt, sol (UV beskyttelse) og vand.

Resultat

Alt i alt vil jeg sige at det er nogle rigtig gode produkter, jeg er nok mest overrasket over Ultra Shine flasken og over den glatte og bløde lak bagefter.

Cleaner og Chain Cleaner er super nemme at bruge, dette har stor betydning for om man som forbruger vil kommer til at få produkterne brugt. Det virker super godt og cyklen bliver ren efter en tur i skoven. Det er selvfølgelig klart at det ikke er et mirakelmiddel, der vil altid sidde lidt fastgroet snavs på stellet eller kæden. Men jeg vil sige at overordnet lever produktet fuldt op til mine forventninger.

Pris og tilgængelighed

CarbonPro produkter kan købes hos Cykelgear.dk

Tags fra indlægget
Mere fra Troels Ennemark Høiriis
Test: TILT – Singlertracker.dk
Vi har i den sidste tid testet den nye TILT sikkerhedssensor fra...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

  1. says: Kim Munch

    Har lige vasket vores 2 stk MTB Cube carbon cykler efter en tur hvor de virkelig blevet mudderet, må indrømme jeg er blevet positivt overrasket over hvor godt det Carbon Pro virker, kæden bliver hurtigt rene og rammen står knivskarpt igen, super produkt ? og en rigtig god test du har skrevet.

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.