Test: Craft Grand Tour Bib Long Tights

Et par lange cykelbukser er essentielt hvis man ønsker at kører i efterårs og vinterperioden, uanset om man cykler på landevejen eller i skoven. Vi har de seneste uger testet Craft’s Grand Tour Bib Long Tights, et par lange cykelbukser med pude og opkradset inderside, der dog hverken vind eller vandtæt – blot isolerende.

Design og funktionalitet

Craft Grand Tour Bib Long Tights skiller sig lidt ud fra Craft’s øvrige sortiment, da designet er knap så konservativt og med lidt flere farver og grafiske effekter, bl.a. på ryggen og ned af benene. Bukserne er designet som en klassisk cykelbuks med seler, selerne er i mesh og ryggen er åben for at sikre høj åndbarhed. Brugen af mesh gør samtidig selerne meget fleksible og de tilpasser sig derfor nemt den enkelte person. I bunden af begge ben er der en lang lynlås, der gør den langt nemmere at få både af og derudover er der brugt et kraftigere materiale ved begge knæ for ekstra beskyttelse og holdbarhed. På begge knæ er derudover et par printede reflekser for øget synlighed.

craft-grand-tour-bib-long-tights-front

 

craft-grand-tour-bib-long-tights-back

 

Indvendigt er Craft Grand Tour Bib Long Tights, som tidligere nævnt, opkradset – hvilket betyder de har en god isoleringsevne, uden dog at være hverken vind eller vandtætte. De er derfor meget velegnet til brug på de kolde dage hvor man kører med høj puls og man derfor har brug for nemt og effektivt at kunne komme af med varmen.

craft-grand-tour-bib-long-tights-side

Craft Grand Tour Bib Long Tights er udstyret med en pude af mellemstørrelse og en model vi tidligere er stødt på i Vores test af Craft’s Performance Bib Shorts. Puden er af mellem størrelse og er tilpas fleksibel, mens den stadig yder den fornødne støtte. Puden er inddelt i zoner, med varierende tykkelse og er specifikt lavet til mænd, ligesom der findes udgaver særligt rettet mod kvinder.

craft-grand-tour-bib-long-tights-mesh2

Pasformen er lidt mere løs end andre af Craft’s bukser, korte såvel som lange, jeg i gennem tiden har testet og anmeldt, særligt i den nederste del af benene. Jeg passer normalt Large i Craft’s sortiment, men tror faktisk jeg i denne model ville kunne klemme mig ned i en Medium da materialet er ret fleksibelt og strækbart i alle retninger.

craft-grand-tour-bib-long-tights-zipper

Den generelle komfort i Craft Grand Tour Bib Long Tights er glimrende, jeg har testet dem i temperaturer fra ca. 10 grader og ned til omkring frysepunktet og med en smule nedbør også, dog ikke mere end Craft Grand Tour Bib Long Tights fint kunne holde mig både tør og lun. Bukserne er meget behagelige at have på, de sidder til hvor de skal og giver plads hvor det er nødvendigt og med de flade syninger er der intet der umiddelbart generer. Puden i bukserne har, efter min mening, en udmærket størrelse og støtter tilpas – men vigtigst at alt bliver den hvor den skal – så man undgår at skulle justere på den konstant. Den bløde. opkradsede, inderside gør bukserne bløde og lækre at have på, men sikre samtidig også en bedre isoleringsevne.

Testperson

  • Højde: 175 cm.
  • Vægt: 70 kg.
  • Størrelse testet: L

Materiale

  • Forskellige paneler med kombinationer af polyester, polyamid, spandex og elastan.
  • Kan maskinvaskes ved 40 grader

Konklusion

Craft Grand Tour Bib Long Tights er en rigtig god cykelbuks til brug efterår og vinter, hvor man kun har brug for den isolerende effekt – og godt kan undvære at bukserne er vind og evt. vandtætte, da dette altid vil nedsætte åndbarheden. Med Craft Grand Tour Bib Long Tights er det nemt at komme af med overskudsvarmen og selv med temperaturer omkring frysepunktet er det en smal sag at holde varmen, forudsat man er aktiv naturligvis.

Detaljer som forstærkninger ved knæene, lynlåsene ved benene og seler i mesh for høj åndbarhed samt brugen af en god pude er noget af det der gør at jeg varmt kan anbefale Craft Grand Tour Bib Long Tights, uanset om man kører MTB eller landevej, da der er tale om en rigtig god buks til en rimelig fornuftig pris, set i forhold til at de kan bruges både efterår og vinter.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1000,-
Set til 849,-

Køb Craft Grand Tour Bib Long Tights online hos Cykelgear.dk eller hos den lokale Craft forhandler.

Funktionalitet & Pasform 8
Design 8
Pris 7
7.7
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Garmin Edge Touring
Tilbage i starten af Oktober 2013, blev Garmin’s nye Edge Touring serie...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.