Test: Craft Verve Glow Bibtights

Vi har de seneste uger haft lejlighed til at teste et komplet efterårs/vintersæt fra Craft bestående af Verve Glow Jakken og så Verve Glow Bibtights som vi denne gang skal beskæftige os med.

Verve Glow-serien fra Craft er en mellemklasse-serie fra Craft, dog stadig med en vejledende pris på 1200,- for et par lange bukser med seler og pude – så man vil forvente en god kvalitet, den del kommer vi tilbage til.

Bukserne er beregnet til brug i koldt, blæsende og “træls” vejr, da de har vind go vandtæt front, børstet inderside og flere gode reflekser.

Design og detaljer

Som nævnt indledningsvis så er Verve Glow Bibtights med seler og pude og så fås de kun i én farve – nemlig denne sorte med enkelte sølv og grå detaljer. De er udført i forskellige kunstmaterialer, nogle  paneler skal give beskyttelse mod vind og vejr, andre steder skal bevægeligheden være i top og andre steder er det åndbarheden der er vigtig. Materialet er forholdsvis tykt, hvilket kan forklares med at fronten er både vind og vandtæt, dertil skal man ligge at de indvendigt er foret med blød fleece. Sidstnævnte giver en lækker komfort og samtidig har det gode isolerende egenskaber så man nemmere holder varmen på de helt kolde dage. Det faktum at materialet er forholdsvis tykt betyder dog heldigvis ikke at man må gå helt på kompromis med bevægeligheden, selvom den naturligvis nedsættes en smule med det tykkere materiale, materialet er dog stadig ret blødt og fleksibelt og bagpå er brugt et tyndere og mere åndbart materiale.

Selerne er delvist i mesh, hvilket er med til at sikre åndbarhed og en god bevægelighed og fleksibilitet. Selerne har en god bredde, så trykket på skulderne ikke bliver for meget. Omkring skridtet er brugt materiale der er endnu mere fleksibelt for at optimere komforten ét af de steder hvor man bevæger sig meget under cykling.

Bukserne er naturligvis med flade syninger overalt, så man slipper for irritererne og generende syninger. Ned langs siden er brugt hvis tråd, mens der ellers er brugt sort tråd.

Ved benene er der YKK lynlås så bukserne er nemmere at få af og på, mens der umiddelbart over lynlåsen er reflekterende grafisk tryk på begge ben. Det giver lidt liv til et eller småkedeligt dedesign og da de er reflekterende har de samtidig en sikkerhedsmæssig funktion da de giver 360 graders synlighed. Der plejer ofte at være silikoneprint i elastikken ved foden, men det er ikke tilfældet her.

I Verve Glow Bibtights finder man Craft egen C1 pude. Selve puden er perforeret for at optimere åndbarheden, mens den er opdelt i forskellige zoner/tykkelser fra 4 mm i kanterne til 14 mm på det tykkeste punkt ved siddeknoglerne. Puden er ret fleksibel og holder formen godt, hvilket er med til at sikre god komfort på de længere træningsture uanset om det foregår på mountainbike, cross eller landevejscyklen.

Pasformen i Verve Glow er lidt løstsiddende, hvilket giver god mening når materialet er lidt tykkere ned normalt – det er nemlig med til at sikre at bevægeligheden bevares. Det betyder dog ikke at de flagrer, men materialet sidder ikke helt tæt til kroppen og det vil måske være en dealbreaker for nogle. Bukserne er testet i str. S og med mine 68 kg. fordelt på 175 cm er det en passende størrelse.

Konklusion

Vil man cykle i al slags vejr, regn, sne og blæsevejr – så kan Verve Glow bukserne sørge for at man hverken bliver våd eller kold. Materialet er forholdsvis tykt, for at kunne yde denne gode beskyttelse mod elementerne, så man må gå lidt på kompromis med bevægeligheden, til gengæld er man lun og tør indenunder!

Designet synes jeg personligt meget godt om, det er diskret – men alligevel lidt smart med reflekterende elementer og så er jeg vild med lynlåsen ved benene så de nemt kommer både af og på. Puden er også ganske glimrende, den giver god støtte på både korte og lange ture og der er ikke umiddelbart nogle irriterende eller generende syninger i bukserne som ødelægger komforten. Indvendigt er de foret med blød fleece som gør dem lækre at have på, samtidig med at det har en god isolerende effekt på de helt kolde dage.

Jeg vil anbefale bukserne i temperaturer på omkring 10 grader med regn og blæst, og ned til lige under frysepunktet – uden behov for at have noget indenunder. De er testet under mange forskellige forhold, fra let vind, til blæsevejr og ikke mindst regnvejr – hvor de har klaret alle elementerne til UG.

Er man på udkig efter et par bukser til de dage hvor det blot er køligt, så er Verve Glow nok ikke det optimale valg, men vil man have god beskyttelse mod både regn og blæst – så er Verve Glow et rigtig godt bud!

Pris og tilgængelighed

Set til 849,-

Funktionalitet 9
Pasform 7
Design 8
Pris 7
7.8
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: AGU Pro Winter DWR bibtights
Efteråret har efterhånden fået tag i Danmark og det betyder at de...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.