Test: Creative Outlier Free hovedtelefoner

Creative har for kort tid siden lanceret deres Outlier Free, et headset med “bone conduction” teknologi – hvad det helt præcist betyder, kommer vi tilbage toil.

Outlier Free er en direkte konkurrent til Shokz’s OpenRun-serie, som vi også har testet, så spændende om de kan måle sig med dem der pt. dominerer dette marked!

Hvad er der i kassen?

Outlier Free kommer i en kasse der indeholder følgende:

  • Outlier Free hovedtelefoner
  • USB opladningskabel
  • Quick start guide
  • Ørepropper

Hvad er Bone Conduction teknologi?

Istedet for at spille lyden direkte ind i øregangen, så benytter man “bone conduction” teknologi til at overfører lyden direkte til det indre øre, via kindbensknoglerne. Lyden overføres som lydbølger og betyder at du hører musikken, men stadig har fri passage i øregangen og derfor fint kan opfatte hvad der sker omkring dig. Sidstnævnte kan være en stor fordel hvis de benyttes ifm. eksempelvis cykeltræning, da man så stadig kan høre og reagerer på trafikken omkring sig, eller i træningscentret hvor man nemt kan høre hvis nogle forsøger at komme i kontakt med en.

Design og detaljer

Outlier Free fås i den almindelige samt en “Pro” udgave, sidstnævnte har indbygget 8GB hukommelse, så kan kan overfører musik direkte til headsettet og derved vil kunne lade sin telefon blive derhjemme. Derudover har den IPX8 certificering fremfor “kun” IPX5.

Fælles for begge modellerne er at de benytter Bluetooth 5.3, har op til 10 timers batteritid, er IPX5 certificerede så de tåler både sved og vand og så kan de kobles til to enheder af gangen.

Outlier Free er designet så de hviler på ørerne og går omkring nakken via en bøjle, denne kombination holder dem godt på plads, også under hård træning. De er beklædt med silikone der gør at de tåler sved og vand, samtidig med at de sidder bedre fast.

På selve headsettet er 3 fysiske knapper, tænd/sluk og op/ned som kan bruges til volumen, skifte nummer eller lign., dog vil man nok typisk betjene det fra en smartphone eller lign.

Der er Google Assistent og Siri support, så det kan bruges til stemme-kommandoer og derudover kan det naturligvis også buges som headset til telefoni, Skype, Teams eller lign.

Opladning sker via et særligt USB kabel med magnetisk stik, det er smart – men også lidt upraktisk da kablet ikke lige er et standardkabel som venner eller familie også har liggende i skuffen.

Batteritiden er som nævnt på 10 timer, og en fuld opladning klares på 2 timer – her minder “specs” meget godt om OpenRun Pro der også har op til 10 timers batteritid.

Vægten er 30 gram, hvilket i praksis betyder at man dårligt bemærker man har headsettet på.

Lydkvaliteten i Outlier Free

Er man vant til et par lukkede in-ear hovedtelefoner, så vil lyden fra Outlier Free virke en kende tam – for her er ikke den samme indelukkende og dermed mere koncentrerede lyd direkte i øregangen. Det er dog ikke anerledes, end at det er det samme de andre lign. produkter “kæmper” med. Når det er sagt, så er det imponernede hvordan lyden kan overføres via knoglerne direkte til den indre del af øret og at man kan høre musik ved forholdsvis høj volume, mens man stadig kan følge med i hvad der sker omkring en. Dette er ret unikt og klart det der skal opveje at lydkvaliteten nok aldrig bliver hel så god som et par tætsluttende in-ear hovedtelefoner.

Outlier Free kan spille højt nok og når der kommer lidt volume på, så kan man også mærke musikken i knoglerne – det hjælper med at forstærker den ikke så markante bass/bund som jeg savner en kende.

Jeg har testet Outlier Free primært til træning på hometraineren og her er det en sand fornøjelse at kunne give den fuld pedal, både med volumen og masser af watt i pedalerne – mens man stadig kan høre når hustruen råber at det er tid til at få ungerne i seng. Som nævnt indledningsvis så tåler de både sved og vand, så de er meget velegnet til træning og aktivt brug generelt.

De vejer ganske lidt og sidder fint til ved ørerne, så jeg har ikke oplevet at måtte justere på dem – de bliver på sin plads. Samme tilbagemelding har jeg fået fra både min søn og hustruen der har testet dem ifm. løb, de var begge meget overraskende over hvor godt de sad – og blev siddende!

Sammenligner man lydkvaliteten direkte med Shokz OpenRun Pro der koster ca. 1300,- pt., så spiller konkurrenten en kende bedre, lyden er lige en tand mere klar og detaljeret – men set i forhold til prisen, så spiller Outlier Free ganske glimrende!

Konklusion

Outlier Free er et ret prisstærkt modspil til de ret populære OpenRun fra Shokz. Batteritiden er fornuftig, de sidder rigtig godt på hovedet og bliver også siddende ved aktivt brug. Lydkvaliteten er fornuftig, men vigtigst af alt så kan man lytte til musik, podcast eller hvad man ønsker, uden at være helt isoleret fra omverdenen. Det kan være en stor fordel både for dem der træner, men også i hjemmet eller på kontoret hvor man måske gerne i et eller andet omfang vil lukke sig lidt inde, men stadig gerne vil kunne følge lidt med i hvad der sker omkring en.

Jeg ærgrer mig lidt over brugen af et specielt kabel til opladning, men det er i småtingsafdelingen og betyder jo reelt ingenting – før den dag hvor kablet forsvinder.

Til prisen er Outlier Free lidt af et kup lige pt.!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 89.99 EUR

Funktionalitet 8
Lydkvalitet 6
Komfort og pasform 7
Pris 9
7.5
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Fenix BC-20 LED forlygte
Vi har de seneste uger testet en ny LED forlygte fra firmaet...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.