Det danske firma Denver har i en lang periode lavet prisbillige smartwatches som også kan bruges som sportstur, SW-660 er seneste skud på stammen og også her får man på papiret meget for pengene.
SW-660 byder på AMOD skærm, indbygget pulsmåler, GPS og et pænt design – til ca. 700,- hos billigste netbutik hvilket virker som et røverkøb.
La’ os se hvad det kan!
Hvad er der i kassen?
Kassen indeholder:
- Denver SW-660 smartwatch
- USB kabel til opladning
- Vejledning på flere sprog
Design
SW-660 er et rimelig stort smartwatch, det er derfor nok mest henvendt til den mandlige bruger. Urkassen er solid, med synlige skruer og store knapper på højre side. Remmen er af silikone, hvilket gør den ret blød og lækker – og velegnet til sport og aktivt brug.
Uret vejer ca. 64 gram i følge min køkkenvægt.
Udvalgte funktioner
SW-660 har et hav af forskellige features, så her har vi valgt at koncentrere os om der der gør at det skiller dig lidt ud fra mængden.
AMOLED skærm: AMOLED skærmen gør at grafikken på uret er rigtig flot, den står knivskarp og kan sagtens aflæses i sollys.
GPS: Den indbyggede GPS gør det muligt at bruge uret til løb/gang/cykling hvor man tracker sin aktivitet.
Pulsmåler: Uret har indbygget pulsmåler ved håndleddet, så du kan monitorerer din puls, både i dagligdagen og under fysisk aktivitet.
Smartphone integration: Uret kan kobles sammen med en smartphone, så man både kan få notifikationer og opkald direkte på uret, ligeledes kan man faktisk tale direkte i uret – noget man måske kunne bruge hvis man løber med uret. Personligt har jeg dog ikke den store fidus til netop sådan en feature.
Opsætning og app
Den grundlæggende opsætning af uret er hurtig klaret og man er derfor hurtigt igang. Det kan anbefales at man downloader Denver Smart Life App der fås gratis i App store til både Apple iOS og Android enheder. Via denne app kan man tracke sine aktiviteter, daglige skridtmål og andet, ligesom man kan monitorerer sin puls og søvn (hvis man sover med uret på)
App’en er ret simpel og jeg savner nok integration med 3. parts applikationer såsom Endomondo hvis man løber og Strava hvis man cykler, for at få synkroniseret ens aktiviter til disse platforme.
Daglig brug
Til dagligt benytter jeg i skrivende stund et Garmin Vivoactive 3 smartwatch, så SW-660 opleves som et væsentligt større ur rent fysisk og så vejer det lidt mere grundet materialevalget der er mere solidt.
Uret er ret nemt at betjene, der er kun 2 knapper og så touchskærmen,. Touchskærmen reagerer udmærket, men uret opleves en smule langsomt når man scroller igennem menuerne. Det er ikke noget der betyder noget særligt for funktionaliteten, men det kunne godt kører lidt mere “smooth”.
På urets hovedskærm kan man se daglige skridt, forbrændte kalorier, puls og naturligvis klokken. Der er mulighed for at skifte imellem en lang række forskellige urskiver, alt efter ens personlige præferencer.
Du kan også se aktuel vejrudsigt og starte en aktivitet, eksempelvis løb – dirkete fra uret.
Jeg har i perioden testet SW-660 alene og sammen med mit Garmin Vivoactive 3 for at have et reference-punkt og her var det tydeligt at SW-660 var mere gavmild med skridt end mig eget Garmin ur, én dag nåede jeg 10.00 skridt med SW-660 og 7000 med Garmin uret, en ret markant forskel. Det skyldes formentlig at de registrerer skridt på hver deres måde, men det er alligevel en ret markant forskel.
Udover at tælle skridt/aktivitet og aflæse din puls på håndleddet konstant, så kan man også bruge uret til at registrerer løb, cykling og lign. Dette sker med rimelig god præcision grundet den indbyggede GPS og man har derfor alle enheder i ét ur. Får man en notitikation på din smartphone, kan man også se den på uret, eksempelvis hvis man modtager en SMS eller telefonen ringer. Det er også muligt at tale direkte i uret og afspille musik fra det – to feaures jeg dog tvivler på mange vil få benyttet.
Uret sidder fint på armen, trods mit håndled er forholdsvis tyndt – så det virker måske lidt stort til mig. Remmen i blød gummi gør det velegnet til sport og aktivt brug, da den nemt kan rengøres og ikke bliver ulækker af sved.
Konklusion
SW-660 fra Denver er et ret veludstyret smartwatch der både kan bruges som smartwatch, aktivitetstracker og sportsur – men til en lav pris på 800,-
Funktionaliteten er der egentlig ikke det store at sætte en finger på, men sammenlignet med mit (Væsenligt dyrere) Garmin ur, så er det måske knap så præcist. Derudover så savner jeg personligt integration med andre app’s end Denver’s egen, altså så sportsaktiviteter kunne deles nemt på Endomondo eller Strava eksempelvis – dette ville nok være den største dealbreaker for mig.
Men er man i markedet for et billigt sportsur med mange gode funktioner, så synes jeg SW-660 fra Denver var et udmærket sted at starte – så længe man er opmærksom på de små “begrænsninger” der er og som nok primært relaterer sig til app’en og deling af data.
Pris og tilgængelighed
Set til ca. 800,-
Hello…I read this text about Sw 660.
If my handphone received whats up message do I have notification on watch?
Hi Drazen,
I’m not sure if WhatsApp are supported.
Best regards,
Noel Juul Christensen
CykelStart.dk