Test: Denver TWE-36 hovedtelefoner

Fra danske Denver har vi testet TWE-36, et sæt true wireless hovedtelefoner med ladeetui til en pris på under 150,- – hvilket er ekstrem billigt!

Hvad er der i kassen?

Kassen indeholder følgende:

  • Denver TWE-36 hovedtelefoner
  • Etui til opbevaring og opladning
  • microUSB kabel
  • Vejledning

Design og funktioner

Det er helt tydeligt at se at TWE-36 er inspireret af Apple AirPods, de er udført i blank hvid plast og har en sølvfarvet ring i bunden. I bunden er et lille hul, dette hul bruges til opladning via medfølgende etui. Enhederne er meget lette, så indtrykket er en smule billigt – men det afspejler sig bestemt også i prisen!

Hver hovedtelefon har et indbygget batteri på 45 mAh, og batteriet i ladeetuiet er på 400 mAh, hvorfor er der til ca. 4-5 opladninger. Etuiet er ligeledes udført i blank hvid plast og har én enkelt knap hvor etuiet kan tændes, en eller to blå LED’er viser så hvor meget strøm der er tilbage. Indsættes hovedtelefonerne i laderen vil de, efter et tryk på “on” knappen lyse rødt for at indikere opladning. Selve etuiet oplades via det medfølgende microUSB kabel.

TWE-36 forbindes trådløst via Bluetooth 5.0, som giver en rækkevidde på ca. 10 meter, det betyder at man kan bruge dem sammen med alt fra smartphones til tablet, computere og meget andet. Der er indbygget mikrofon, så de kan også bruges som headset/trådløs telefoni.

Batteritiden er på knap 2 timer ved musik og op til 3 timer ved tale, så man har behov for at lade forholdsvis ofte – desværre.

Hovedtelefonerne er af “True wireless” typen, hvilket betyder det er to separate enheder uden kabel imellem og så er det af in-ear typen. Sidstnævnte betyder at de går ind i øret og sidder fast der. Da den del der går ind i øret også er i blank plast, er de forholdsvis glatte og det gør at de ikke sidder super godt fast i (mine) ører. Modsat mange andre, så er disse designet som “one size” og har ikke nogle udskifteligt “tips” alt efter øregangens størrelse, og det skaber lidt udfordringer for mig, da jeg simpelthen har svært ved at holde dem i ørerne. Sidder man stille så går det egentlig udmærket, men bevæger man sig – eller dyrker motion – så er det svært at holde dem i ørerne. Begynder sveden først at pible frem, så er TWE-36 ikke ret velegnet – først og fremmest fordi de hverken er sved eller vandresistente, men dernæst også fordi dette simple design gør dem uegnede til aktivt brug.

Lydmæssigt er TWE-36 også lidt “udfordret” af den lave pris, for det er jo i sagens natur ikke spitzen-klasse enheder de er udstyret med, og så gør designet at det er svært at få dem til at lukke tæt i øret, så man får ikke en god dyb bas forærende som på mange andre, “bare” fordi de lukker tæt i øregangen. I praksis betyder det at lyden er lidt tam og skinger, og selvom de rent faktisk kan spille rimelig højt – gør de sig bedst ved “rimeligt” lydniveau. Der mangler lidt detaljer og “dybde” i musikken, men til prisen må også forventes at man her må gå på kompromis.

Konklusion

TWE-36 er desværre ikke velegnet til træning og de sidder ikke specielt godt i mine ører, de har tendens til at falde ud medmindre man sidder hele stille. Den trådløse forbindelse har i testperioden heller ikke være 100% stabil, der har været enkelte udfald.

Prisen er lav, og designet rimelig smart – men der er simpelthen gået på kompromis for mange steder for at holde prisen ekstrem lav, hvorfor jeg vil anbefale at man hæver budgettet en smule og kigger på alternativer.

Pris og tilgængelighed

Set til 128,-

Funktionalitet 7
Lyd 5
Komfort/pasform 5
Pris 10
6.8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Guide: Vælg den rigtige drikkeflaske
Der findes tonsvis af drikkeflasker, eller drikkedunke, på markedet og mange af...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.