Test: Ekoi Gravel Confort Jersey

Ekoï har lavet en let, elastisk og løstsiddende gravel jersey. Den kom med i kufferten til test under sydens sol og varme.

Design og detajler

Trøjen er syet af stof med 85 procent polyester og 15 procent elasthan. Det giver et stof materiale der er yderst let, elastisk og åndbart. Trøjen er Unisex og dens snit er løs pasform på kroppen, men med stramme korte ærmer. Foran kommer trøjen med en selvlåsende YKK halvlynlås som slutter med et anti-gnidnings stofbeskyttelse øverst.

Bagpå er der 2 lommer, med elastik og et “foldet” stof lag, der skal forhindre mobil, snacks og andet at ryge ud af lommerne. I højre side er der en lille lomme med lynlås, perfekt til at opbevare kreditkort sikkert.

Trøjen kommer i 4 forskellige farver. Fælles er sorte ærmer og et ensfarvet eller rillet mønster på kroppen. Den findes i størrelser fra XXS til 3XL og der er hjælp at hente for hvilken størrelse man bruger via Ekoï hjemmeside/size guide.

Komfort og pasform

Trøjen er nem at komme i, grundet den halv gennemgående lynlås. Jeg har testet str. M, hvilket er anbefalingen af Ekoï, med mine 175 cm i højden og 73 kg. Det er en god fornemmelse at den sidder stramt i ærmerne og lidt mere løst på kroppen og har et dejlig blødt stof i halsudskæringen. Jeg har testet trøjen i temperaturer mellem 20-25 grader med undertrøje (kører aldrig uden) og her gør den det godt.

Konklusion

EKOÏ Confort gravel trøjen rammer rigtigt med en “hybrid” trøje, som er løst siddende på kroppen, men med tætsiddende ærmer. Der er store og “sikre” lommer, og god detalje med lynlås lomme til mønter og kreditkort. Den er behagelig at have på og opleves med god åndbarhed.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 893,- / Set på tilbud til 536,-

Funktionalitet 8
Komfort og pasform 8
Design 8
Pris 7
7.8
Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Troels Balskilde Stoltenborg
THRIVE – Beer that makes you better
Øl og topidræt er normalt ikke noget man forbinder med hinanden, ja...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.