Fra danske ES16 var vi testet deres, for nuværende, bedste bibshorts. ES16 har 3 forskellige bibshorts for nuværende, Elite, Pro og Tempus – hvor Tempus så er topmodellen.
Tempus fås i sort og blå og endda i kvinde-specifik udgave – her har vi testet udgaven til mænd, i sort.
Designet
Tempus er udført primært i 2 materialer, én lidt kraftigere materiale omkring skridt og bagdel hvor det skal være forholdsvis slidstærkt og et tyndere mere ventilerende materiale omkring lårene og op af siderne. Det slidstærke materiale er mindre strækbart end materialet i siderne, men fælles for begge er dog stadig at der er fint stræk i det – så det tilpasser sig rytteren og sidder tæt.
Syningerne i bibshortsene er naturligvis flade, for minimal irritation og materialet er lavet med let kompression for at stabilisere musklerne og og holde dem friske længst muligt.
Overdelen er er laserskåret og selerne ligeså, de er endda i perforeret stof for at gøre det endnu nemmere at komme af med varmen. De flade seler gør at de ikke folder og gnaver, ligesom trykket fordeles bedre på skuldrerne – samtidig med at det bare ser bedre ud!
Ved benene er der laserskårne afslutninger med silikoneprint indvendigt der holder dem på plads – en super lækker finish der sikrer en virkelig lækker pasform hvor man nærmest hverken ser eller føler overgangen mellem bibs og benet. Benlængden er også lidt længere end normalt, hvilket jeg synes passer rigtig godt til disse bibshorts – og særligt i str. S hvor de sommetider bliver meget korte.
Indvendigt har ES16 valgt en Mustang pude som er en pude i topklassen. Puden er naturligvis med syninger der ikke generer, perforeret for at man kan “ånde” og med en god størrelse, opdelt i forskellige zoner for at yde den maksimale support for rytteren.
Komforten?
Jeg har testet Tempus i str. S og den størrelse sidder godt på mine 175 cm. og 66 kg., pasformen er tilpas tæt så intet flagrer, men ej heller tættere end jeg føler der er god bevægelighed i dem. Sidstnævnte skyldes nok også at materialerne der er brugt er lette og super fleksible.
Materialet som Tempum bibshorts er lavet af, er virkelig lækkert og føles uden tvivl som et “high-end” materiale, særligt det mere ventilerende mesh-materiale der er brugt i siderne hvor også logoet er indfarvet og ikke bare et gummi-print.
Benlængden er jeg også meget tilfreds med, den er lige tilpas og Mustang puden oplever jeg som super behagelig, uanset om man har kørt landevej, gravel eller hometrainer. Den giver mig den nødvendige støtte, skaber inden ubehag og er tilpas let og fleksibel til at den former sig efter min krop og ikke føles unaturlig. Puden går lidt længere op foran, hvilket betyder lidt ekstra beskyttelse af “udstyret”, noget jeg personligt sætter pris på når vejret bliver koldere!
Konklusion
Tempus Bibshorts fra ES16 er blevet én af mine favoritter i skabet, der efterhånden rummer en del forskelilige bibshorts. Designet er på én måde klassisk, men skiller sig stadig lidt ud. Logoet er pænt integreret i designet og materialerne gør de ser ret eksklusive og lækre ud. Følelsen og komforten er også helt i top, alt fra materialer til pasform og Mustang puden spiller 100% og i alle situationer på både korte hårde og lange seje ture – jeg er fan!
Som altid er prisen en faktor og jo, 1399,- for et par bibshorts er mange penge, omvendt penge som jeg glædeligt betaler hvis det betyder jeg kan gøre lange ture på 4-6 timer uden det mindste ubehag og så endda i et design jeg synes er ret sprødt!
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 1399,- (Medlemspris: 1259,10)