Test: Evil Eye Roadsense cykelbrille

Fra det østriske firma, Evil Eye, har vi i løbet af vinteren og foråret testet Roadsense. En klassisk sportsbrille til cykling med store linser og teknologi der gør at de kan bruges både i overskyet og solrigt vejr – mere om det senere.

Medfølgende tilbehør

Roadsense leveres i et nydeligt hardcase etui der giver god beskytelse af brillerne når de ikke er i brug, samt et stofetui til beskyttelse mod ridser, eller når man ikke ønsker at bruge det store og hårde etui.

Design og detaljer

Roadsense kan konfigureres næsten som man ønsker det, via deres website. Det gælder både farve på stellet samt valg af linse. Der er 2 forskellige linser at vælge imellem, den klassiske LST som er rigtig god til traditionelt solskinsvejr hvor primær formål er beskyttelse mod solen og sikre høj kontrast så man ser bedst og mest muligt. Der er dog også Vario linsen som vel bedst kan sammenlignes med en fotofromisk linse, altså er den i stand til at justere lysgennemstrømningen alt efter om der er meget eller lidt lys – hvilket er super praktisk hvis man kører i skiftende vejr, i skiftende terræn eller bare en lang tur hvor vejret nemt kan skifte. Det gør nemlig at linsen bliver mørkere og tillader mindre lys at trænge igennem når solen står højt, men omvendt bliver den lysere hvis vejret er overskyet og tillader større lysgennemstrømning.

Stellet har en justerbar næseklemme der kan sidde i 2 positioner, derudover et let og stærkt stel der umiddelbart tåler en del. Der er gummi-belægning på enderne af brillestængerne, som skal hjælpe til at holde dem på plads.

Roadsense I praksis

Som nævnt indledningsvis så har jeg testet Roadsense i slutningen af vinteren og start forår – primært på gravel, men også på et par landevejsture. De har været fast inventar på cykelturen, uanset vejret – så de er brugt i både overskyet og solrigt vejr, samt alt derimellem.

Først og fremmest så sidder Roadsense rigtig godt på mig, mit hoved er ikke det største og derfor kan de store linser godt virke lidt voldsomme – det synes jeg dog ikke er tilfældet med Roadsense. Skulle man have et hoved større end gennemsnittet, så fås stellet faktisk også i en large udgave.

Linsens effekt bemærker man ikke når man kører, det sker helt af sig selv og det eneste man bemærker er at selvom der bliver overskyet, så kan man sagtens beholde brillerne på – de bliver ikke for mørke så man føler man ikke kan se ordentligt. Det har været en kæmpe fordel når de er brugt til gravel hvor man ofte kører skiftevis i skoven, på markveje og måske endda med en afstikker på landevejen.

I høj sol kan man måske godt ønske sig en lidt bedre beskyttelse mod solen, omvendt så opvejes det hurtigt ved at de også kan bruges når man ramme et stykke med skygge, kører ind i skoven eller lign.

Der er ramme hele vejen rundt om linsen, og kigger man ned, så kan man godt se rammen – men toppen, som vel er det mest relevante hvis man sidder foroverbøjet på cyklen, har jeg endnu ikke kigget ind i. Bunden bemærkes også kun når man kigger lige ned – ikke når man “bare” kigger ud af linsen. Det samme gælder for siderne, så med andre ord er rammen ikke generende – men lavet således at man har fuldt udsyn i alle retninger og det er et kæmpe plus!

Roadsense er en let sportsbrille og da den sidder rigtig godt på både næsen og med tilpas afstand til ansigtet så ender man med næsten ikke at bemærke man har dem på. Den passende afstand til ansigtet er vigtigt ift. at holde dem fri for dug, for sidder de for tæt – så vil man med de fleste sportsbriller opleve at de dugger når man begynder at svede, eller så snart man holder stille.

Konklusion

Roadsense er et par super fede sportsbriller der med Vario linsen kan bruges i praktisk talt al slags vejr, både overskyet og solskin. Roadsense sidder super godt, har fornuftige justeringsmuligheder og så giver de fuld udsyn, men stadig komplet beskyttelse – altså ikke noget med vand, vand eller skidt der komme ind oppe, nede eller fra siderne!

Stilen er godt i tråd med tiden, altså et par store linser og en let ramme – personligt synes jeg de ser super fede ud!

Med en vejledende pris på omkring 2100,- ligger Roadsense sig i samme prisniveau som de tunge drenge fra eksempelvis Oakley. Kvaliteten af Roadsense er der bestemt ikke noget at udsætte på, men det er et svært marked at konkurrerer på, da bl.a. Oakley altså bare har et bedre navn herhjemme.

Så samlet set – rigtig lækre sports og cykelbriller med god pasform og med gode funktioner der gør dem virkelig brugbare – men til en pris der er i den høje ende.

Pris og tilgængelighed

Set til 247 EUR.

Funktionalitet 9
Pasform 9
Design 8
Pris 6
8
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: GoPro HERO4 Silver
GoPro har længe været “de facto” standarden indenfor actionkameraer og nøjagtigt som mange...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.