Test: Force Points Jersey

Fra tjekkiske Force har vi testet én af deres high-end jersey’er, de kalder modellen for Points grundet det prikkede design.

Modellen fås i rød/sort samt sort/blå farvevarianter.

Design og detaljer

Jersey’en er lavet i en kombination af polyester og spandex, en mix der giver en god slidstyrke, god evne til at strække sig og så tørrer det hurtigt. Materialet er forholdsvis tyndt, så den egner sig bedst til brug i de varme måneder, eller indendørs på hometraineren eller i spinningslokalet.

Jersey’en er med korte ærmer med traditionelle afslutninger ved ærmerne, en lille krave og gennemgående YKK lynlås. I livet er der en elastikkant med silikoneprint og Force logo indvendigt for at holde jersey’en på plads.

Øverst på bagsiden af jersey’en, samt under ærmerne er et mesh-panel for ventilation og nederst 3 åbne lommer samt refleks. I lommerne kan fint opbevares energi, slange, mobiltelefon og hvad man nu ellers kunne have brug for at medbringe.

Det prikkede design går igen både foran og bagpå jersey’en, hvor lommerne bagpå dog er ensfarvede.

Pasformen er tæt, hvilket passer undertegnede godt – det gør dog også at materialet “strækkes” en del og det går lidt ud over farven, da man så aner den hvide grundfarve bag – det er lidt ærgeligt.

Konklusion

Points er en fin jersey til en rimelig pris, personligt er jeg ret vild med designet – men jeg savner nok lidt af de “lækre” detaljer. Afslutningerne ved ærmerne er alm. elastikker og i livet er godt nok elastik med silikoneprint, men ikke en ekstra bred en af slagsen. Bagpå er der 3 fine lommer – dog er de alle 3 åbne.

Materialet er til gengæld ret lækkert og fin detalje med mesh i nakken og under ærmerne for øget ventilation.

En glimrende jersey – i basis udgave ift. detaljer, men med rigtig fin pasform.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 399,-

Funktionalitet 8
Pasform 8
Design 7
Pris 6
7.3
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Guide: Montering af Lizard Skins DSP håndtag
I denne guide viser vi trin for trin hvordan man udskifter sine gamle...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.