Test: Fox Evolution Bib Liner shorts

Fox er nok bedst kendt for Deres farverige jerseys, baggy shorts og cykeltøj der er stærkt inspireret af Deres motorcross-rødder, de har dog også en komplet serie som de kalder “first layer”, altså 1./inderste lag, som er det mere klassiske cykeltøj. Sortimentet dækker eksempelvis over korte cykelshorts med seler, lange cykelbukser med seler og i den dur – faktisk har vi i starten af året testet og anmeldt Deres lange bukser med seler, Fox Evolution Bib Full Liner.

Med andre ord er Fox Evolution Bib Liner et par helt klassiske bib shorts der kan bruges alene, såvel som under et par baggy shorts, da de også er udstyret med pude.

Design og funktionalitet

Klassisk er vist et ret godt ord til at beskrive designet af Fox Evolution Bib Liner, der er udført helt i sort, med et lille gråligt Fox logo på benet og påskriften “Foxbike” omkring livet. Alle syninger er naturligvis flade for at undgå irritation og bukserne er opbygget af flere forskellige paneler for optimal komfort og pasform. Materialet som Fox Evolution Bib Liner er udført i, er en kombination af polyester og lycra, denne kombination giver et materiale der er enormt fleksibelt og som er ret holdbart – samtidig med at det er let, forholdsvis tyndt og ikke mindst blødt.

Fox-Evolution-Bib-Liner-front

Selerne er i 100% mesh er der dermed ganske luftige og enormt strækbare, hvilket giver en god pasform. Rygstykket er ikke specielt stort, hvilket kun er en fordel i et par bib shorts af denne type, som nok primært vil blive brugt alene i sommerhalvåret. Rygstykket er ligeledes udført i mesh, som selve selerne og denne kombination giver rig mulighed for at komme af med varmen.

Fox-Evolution-Bib-Liner-seler

Fox-Evolution-Bib-Liner-back

Ved låret er en forholdsvis brev elastikkant der skal forhindre at bukserne glider op. Her kunne jeg måske godt have ønsket en silikone-stribe inderst, selvom der er en eller anden form for “belægning” på indersiden af elastikken, der skaber lidt mere friktion end materialet som bukserne er udført i.

Fox Evolution Bib Liner er udstyret med samme pude som Fox Evolution Bib Full Liner, Fox omtaler den som Dobbeltlags Evo Men’s indlæg. Det er en ganske udmærket pude som er opdelt i forskellige zoner for optimal komfort. Puden er rimelig kraftig og forholdsvis fleksibel. Den giver en god støtte, absorbere stød og komforten er udmærket, særligt til MTB brug.

Fox-Evolution-Bib-Liner-pude

Pasform

Fox Evolution Bib Liner sidder som udgangspunkt, som de fleste andre bib shorts, helt tæt til kroppen og selerne sørger for at holde bukserne oppe. Jeg har testet Fox Evolution Bib Liner shorts i størrelse L og de er faktisk en tand for store, en størrelse M ville have været mere passende. Det faktum betød at de ikke sad 100% tæt til kroppen og selerne var lidt for lange til at sidde “stramt” over skulderne, dette ville ikke have været tilfældet i en størrelse M.

Materialet som Fox Evolution Bib Liner er udført i, er blødt og lækkert både ud og indvendigt – så de er enormt rare at have på, samtidig har selerne en passende bredde – så man ikke føler de gnaver i skulderne eller er så brede at de folder. Materialet er forholdsvis tyndt, så der er ikke megen beskyttelse mod vind og vejr, til gengæld er det nemt at komme af med varmen på de varme dage og på de køligere dage kunne man trække et par baggy shorts over og blot bruge dem som indershorts, grundet puden.

Elastikken ved låret har ligeledes en god bredde, så den på ingen måde er generende – men blot forhindre buksebenet i at glide op.

Testpersonen

  • 175 cm
  • 70 kg.
  • Størrelse testet: Large, som var lidt stor i det, medium havde været mere passende.

Konklusion

Fox Evolution Bib Liner er et ganske glimrende produkt, der dog omvendt ikke rigtig skiller sig ud fra mængden. Fox Evolution Bib Liner er udført i gode materialer med en god pasform, man har nemt ved at komme af med varmen takket være åndbart materiale og rygstykke samt seler i mesh, derudover er de udstyret med en pude der er forholdsvis kraftig og giver god støtte på MTB’en.

Vil man “forlænge” sæsonen med Fox Evolution Bib Liner, kan man passende bruge dem som indershorts under et par af Fox’ baggy MTB shorts! Bemærk at Fox Evolution Bib Liner er “normal” i størrelsen, så en str. M vil passe til 175 cm/70 kg. eksempelvis.

Samlet set må Fox Evolution Bib Liner siges at være et fornuftigt køb, man får et glimrende produkt af høj kvalitet – til en rimelig pris, uden der dog for alvor er noget der adskiller Fox Evolution Bib Liner fra konkurrenterne. Bemærk at Fox Evolution Bib Liner er “normal” i størrelsen, så en str. M vil passe til 175 cm/70 kg. eksempelvis.

Pris og tilgængelighed

  • Vejledende pris: 599,-
  • Fås hos udvalgte Fox forhandlere, eller online på BlackSnow.dk
Funktionalitet og og pasform 8
Design 7
Pris 7
7.3
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Guide: Montering af Lizard Skins DSP styrbånd
I denne guide viser vi trin for trin hvordan man fjerner gammel styrbånd og...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.