Test: Fox Livewire Race L/S Jersey

Fox’ Livewire Race Jersey fås i 2 udgaver, med korte og lange ærmer – vi har testet sidstnævnte.

Trøjen er en tætsiddende, langærmet trøje til MTB brug – i rimelig let og luftigt materiale, så det kan bruges både forår og efterår.

Design, funktionalitet og pasformen

Fox Livewire Race Jersey fås i 2 farvekombinationer, begge til den farverige side. Den ene model er med sort, rød og blå print, mens den anden er med acid, hvid og sort print – sidstnævnte er modellen Jeg har testet. Er man til diskret design, så er Fox’ Livewire Race Jersey nok ikke lige førstevalget, personligt synes jeg at designet er rigtig cool og passer perfekt til MTB brug og sammen Fox’ øvrige udvalg af MTB tøj.

Trøjen er udført i en kombination af 86% polyester, 11% nylon og 3% spandex, dette giver et materiale der kan strækkes forholdsvis meget horisontalt, tørre hurtigt når det bliver vådt og så er det rimelig let og luftigt.

På forsiden har Fox Livewire Race Jersey gennemgående lynlås og det velkendte Fox head logo på brystet, mens Fox navnet står nederst på forsiden.

fox-livewire-race-ls-jersey-front

På begge ærmer er ligeledes Fox navnet påtrykt, mens der under ærmerne og ned af siden er mesh – det betyder bedre ventilation og øget komfort. Ved håndleddet fungerer et stykke stof som elastik som holder ærmet tæt til håndleddet.

fox-livewire-race-ls-jersey-underarm

På bagsiden af trøjen er også et par mesh-paneler øverst på ryggen, strategisk placeret så man nemt kommer af med overskudsvarmen. Nederst på ryggen er 3 ryglommer, samt en mindre der lukkes med lynlås, på ydersiden af ryglommerne – her kan man opbevare sygesikringsbevis eller andet man ønsker at sikre bedre end i de åbne ryglommer, der er “audio-udtag” i denne lomme, hvis man har en mindre MP3-afspille der kan være deri.

fox-livewire-race-ls-jersey-back

fox-livewire-race-ls-jersey-pocket

Trøjens nederste kant er med elastik, så den holder tæt til livet og med en silikone-stribe i den bagerste del, sikre man at trøjen ikke glider op. Indvendigt er der også et lille stykke ved nederste kant, der er lavet specielt til at pudse briller med – en lille, men smart detalje.

Som tidligere nævnt er pasformen forholdsvis tæt, uden dog at være helt kropsnær. Jeg har testet trøjen i str. L og den er, efter min mening, passende til mine 70 kg. fordelt på 175 cm. Den sidder tæt nok til ikke at flagre, men er løs nok til at man kan have enten en tynd eller en tykkere svedtrøje på indenunder. Materialet giver ikke den store beskyttelse mod hverken vind eller vejr, så det er en trøje som gør det bedst i tørvejr og egner sig bedst til brug i overgangsperioden fra korte ærmer til jakke.

fox-livewire-race-ls-jersey-side

Konklusion

Fox Livewire Race Jersey er en fed langærmet trøje til overgangsperioden – den er så luftig at den ikke bliver al for varm selvom der er 2 cifret varmegrader og giver stadig tilpas beskyttelse når vi nærmer os én cifret varmegrader.

Der er rigtig god ventilation i trøjen, hvilket bidrager til en høj komfort – og så er den velsiddende, men stadig tilpas “loose” i pasform og udseende som en MTB trøje fra Fox bør være.

Den overordnede kvalitet er fremragende – der er intet at sætte en finger på, og så er der flere fede detaljer, såsom stoffet til at pudse briller med, silikone-kanten nederst der holder trøjen på plads, samt de 3 ryglommer til pumpe, energi og hvad man ellers måtte have brug for at medbringe på MTB turen.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 599,-

Funktionalitet 9
Pasform 9
Design 8
Pris 8
8.5
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Nyhed fra PurePower: Proteinpulver med hindbær smag!
Danske PurePower har netop lanceret en ny smagsvariant i deres serie af...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.