EDGE 520 blev lanceret tilbage i juli 2015, men det gør den bestemt ikke mindre attraktiv i dag til motionister og konkurrenceryttere der søger en avanceret cykelcomputer, men også skeler til pris og måske slet ikke har brug for eksempelvis navigation.
Redaktøren har testet EDGE 520 de seneste måneder, på landevejen såvel som i skoven.
Hvad er der i kassen?
Garmin EDGE 520 fås i 2 udgaver, en udgave kun med selve enheden og et bundle med pulsmåler, kadance og hastighedssensor.
Standard-udgaven indeholder følgende:
- Edge 520
- Holder (standard med kvart drejning og out-front)
- USB-kabel
- Strop
- Lynstartsvejledning
Bunde-udgaven indeholder følgende:
- Edge 520
- Pulsmåler
- Kadencesensor
- Hastighedssensor
- Holder (standard med kvart drejning og out-front)
- USB-kabel
- Strop
- Lynstartsvejledning
Se vores unboxing af Garmin EDGE 520 Bundle nedenfor.
Design
EDGE 520 er ret kompakt, den måler kun 49 x 73 x 21 mm og vejer sølle 60 gram. Alligevel er der fundet plads til en 2,3″ stor farveskærm, der dog ikke understøtter touch. EDGE 520 er udført i hård plast, med hvid bagside, sort/hvid kant og en forside bestående af skærmen og en blank sort ramme omkring denne. På højre og venstre side, samt i bunden, findes trykknapper til betjening af enheden, i venstre side on/off knap sam op/ned og i højre en vælg og tilbage knap, nederst er knapperne til at starte/stoppe træning samt en omgangsknap. Knapperne sidder så tilpas langt fra hinanden og er store nok til at de også kan betjenes med handsker på, hvilket er et stort plus.
På bagsiden finder man Garmin’s Quarter-turn mount, som betyder den passer med de fleste tidligere og alle nuværende Garmin EDGE beslag, bag en lille gummi-flap finder man microUSB porten der bruges til opladning og/eller overførsel af data til PC eller Mac.
Funktionalitet
EDGE 520 har indbygget GPS og indeholder også en kortfunktion, men den understøtter ikke navigation i samme omfang som EDGE 820 og EDGE 1000 eksempelvis. Den er rettet mod motions og konkurrencebrug og understøtter derfor opsamling og analysering af data fra ANT+ enheder, eksempelvis hastigheds/kadance sensorer, pulsmåler, watt-målere og meget andet, derudover understøtter den bl.a. også Strava Live Segmenter. Sidstnævnte gør det muligt at “starre” segmenter på Strava og blive gjort opmærksom på dem undervejs, så kan kan forsøge at slå vennerne, eller ens egen tid på segmenterne, “on the fly”. Det kan være enormt motiverende, særligt hvis man kører alene og man kan altid aktivere/deaktivere funktionen alt efter humør. Efter segmentet er gennemført, kan man straks se hvorvidt man har slået egen, eller andres tid… EDGE 520 var den første enhed med understøttelse af Strava Live Segmenter, siden er flere dog kommet til.
Skærmen er, som tidligere nævnt, på 2,3″ og med en opløsning på 200×265 pixels, det lyder ikke af meget i forhold til moderne smartphones og lign., men til brugen er opløsningen fin og skærmen står klart og tydeligt, også i skarp sol – og det er altså vigtigere end høj opløsning i dette tilfælde.
EDGE 520 understøtter traditionel GPS signal, samt GLONASS der er mere præcis, men til gengæld også mere strømkrævende, hvorfor man bør overveje om man kan “nøjes” med GPS på de længere ture, eller i situationer hvor man måske bare har brug for at spare på strømmen.
Tilslutning til smartphone sker nemt og ubesværet via bluetooth og når de to enheder først er parret og app’en Garmin Connect er installeret, kan man få notifikationer direkte på EDGE 520, ligesom data automatisk kan overføres og uploades til Garmin Connect og herfra videre til eksempelvis Strava eller Endomondo.
Batteritiden er opgivet til ca. 15 timer, og det stemmer meget godt overens med mine praktiske erfaringer med EDGE 520 gennem de seneste ugers test. En fornuftig batteritid, der betyder at man sagtens kan være væk på længere ture, i et par dage, uden nødvendigvis at skulle tænke på opladning af enheden.
Betjeningen af EDGE 520 er rimelig intuitiv, når man lige finder ud af hvad de forskellige knapper kan og bruges til. Startskærmen giver mulighed for at starte træning – med valg mellem de forskellige cykelprofiler man har oprettet, man kunne eksempelvis have oprettet en profil med navn MTB, en ved navn “Racer”, en tredje ved navn “Home Trainer” og så fremledes. Ved at vælge en bestemt cykelprofil, har man mulighed for at tilpasse skærmbillederne, så de passer med profilen – det kunne være man på én profil havde fokus på puls og kadance og derfor havde brug for mange data-felter omkring dette, mens man på en anden cykelprofil var mere interesseret i data omkring turens længde, højdemetre osv. Hver profil kan tilpasses som man ønsker det og hvert eneste skærmbillede kan tillpasses og ændres efter ens behov, det kan være meget simpelt med få felter, eller skærmen kan være fyldt med data…
Garmin Express
Via applikationen Garmin Express (Til PC og Mac) kan man nemt og ubesværet sørge for at holde ens Garmin enheder opdaterede med seneste software og eventuelle fejlrettelser, samtidig kan synkronisering ske herigennem. Da enheden alligevel oplades via USB, giver det god mening at installere Garmin Express på den PC eller Mac kan måtte benytte, for således altid at holde enheden opdateret, så man får glæde af eventuelle nye funktioner og features der løbende udvikles og frigives.
Garmin Connect
Garmin Connect er Garmin’s eget fællesskab, her samles al data fra ens Garmin enheder og kan analyseres på kryds og tværs – det er særlig smart hvis man eksempelvis har både cykel GPS, aktivitetstracker og måske endda en vægt fra Garmin. Mange vil dog stadig bruge muligheden for at få Garmin Connect til at “videresende” dataen til eksempelvis Strava eller Endomondo.
Garmin Connect fås både som app til Windows, til mobile enheder der kører Android eller iOS samt som web-udgave der kan tilgås fra både PC og Mac.
Konklusion
EDGE 520 er nok den Garmin enheder der dækker flest motionister’s behov da den kan “tracke” ens ture, den kan vise og opsamle data fra alverdens enheder til både motionist og konkurrence-brug og så har den har indbygget GPS og kortfunktion. Som en ekstra bonus understøtter den Strava Live Segnenter som er en virkelig fed feature og parret med en kompatibel smartphone kan data overføres trådløst, ligesom man kan få notifikationer fra mobiltelefonen, direkte på EDGE 520 under brug.
Man må undvære tocuchskærmen og navigation i forhold til eksempelvis EDGE 820, til gengæld får man en enhed med fornuftig batteritid på op til 15 timer, god skærm der nemt kan aflæses, knapper der er ret nemme at betjene – selv med handsker på og alle de funktioner som man har brug størstedelen af tiden som motionist, nemlig at kunne “tracke” ens tur og få nem adgang til data opsamlet af ANT+ enheder.
Uanset om man “blot” er motionist der ønsker en avanceret cykelcomputer med GPS, eller man er konkurrencerytter der skal opsamle og analyserer data ned til mindste detalje, så leverer EDGE 520 varen og så er den væsentligt billigere end eksempelvis EDGE 820 som er nærmeste trin op af stigen.
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 2599,- (Kun enhed) 3299,- (Bundle m/ pulsmåler, hastigheds – og kadancesensor)
Endnu en god artikel – Tak for det 🙂 Hånden på hjertet – Garmin 520 eller 820? Til almindelig MTB brug – et par gange i ugen i skoven. Hælder til 520’eren på grund af de faste knapper.
Tak for en masse gode indlæg
Hej Christian,
Selv tak!
Det er virkelig svært at give et entydigt svar på, personligt har jeg skiftet min EDGE 1000 ud med EDGE 820’eren da jeg synes meget bedre om den kompakte størrelse og ikke synes at have brug for den kæmpe skærm, hverken på MTB eller på landevejen.
Kunne jeg nøjes med 520’eren? Formentlig, men jeg er nu meget glad for “tur/retur” funktionen når jeg er på ferie og ikke kender lokalområdet, ligesom “ægte” navigation kan være rart at have! De fleste vil sikkert fint kunne nøjes med 520’eren, personligt vil jeg gerne give det ekstra som EDGE 820’eren koster.
Med venlig hilsen,
Noel Christensen
CykelStart.dk