Test: Garmin EDGE 530

For nogle uger siden testede vi den nye Garmin EDGE 830 og sideløbende har vi testet EDGE 530 der er næsten indentisk med EDGE 830, dog uden touchskærm og et par andre features som vi kommer nærmere ind på testen.

EDGE 530 er dog stadig en fuldblods cykelcomputer med både GPS, farveskærm og kort/navigation indbygget – og den tager over for den ret populære EDGE 520 der blev lanceret tilbage i juli 2015.

Hvad er der i kassen?

Som andre Garmin enheder, så fås EDGE 530’eren også i forskellige udgaver – her er tale om basis udgaven uden ekstra tilbehør.

Pakken indeholder følgende:

  • Garmin EDGE 530
  • Out-front holder
  • 2 holdere til styr/frempind
  • USB kabel
  • Strop til sikring af enheden
  • Vejledninger

Se vores unboxing af Garmin EDGE 530 nedenfor.

Udvalgte specifikationer

  • 2,6″ skærm med farver (246 x 322)
  • Indbygget GPS og kort
  • Op til 20 timers batteritid
  • Vejer 76 gram
  • Understøtter både ANT+ og Bluetooth sensorer
  • Understøtter Wi-Fi og Bluetooth for trådløs overførsel af data, samt notifikationer fra smartphone.

Design og detaljer

Ser man EDGE 530 og EDGE 830 ved siden af hinanden, kan det være svært at skelne dem fra hinanden, dog har EDGE 530 4 knapper mere end EDGE 830, to på hver side, disse bruges til at navigerer rundt i menuerne da den jo som bekendt ikke har touchskærm.

Designet er ret enkelt og holdt helt i sort plast, med farveskærmen på 2,6″ som omdrejningspunkt. Siderne, samt bagsiden er holdt i mat sort plast – kun brudt af Garmin’s logo på toppen.

På venstre side er on/off knap, samt op/ned knapper, på højre side er tilbage og “vælg” tasten, mens de to knapper i bunden er til start/stop samt omgang. Mellem de to knapper i bunden er microUSB stikket gemt bag en lille låge som holder det fri for snavs og vand.

På bagsiden er integreret beslag så den kan sættes på alle Garmin’s Quarter-turn mounts.

Som andre Garmin enheder, så er EDGE 530 naturligvis IPX certificeret, så den tåler brug i al slags vejr.

Vægten er lidt lavere end EDGE 830, da den kun vejer 76 gram og måler
50 x 82 x 20 mm.

Funktionalitet

Hastigheden

Det må efterhånden være svært for Garmin at blive ved med at opfinde nye fede features, for folk gider ikke rigtig “nøjes” med bedre skærm og hurtigere processor (Som Apple spiser deres kunder af med…) Det betyder dog ikke at EDGE 530 ikke er blevet hurtigere og har fået bedre skærm, for det har den. Hastigheden er én af de helt store forandringer, for der er virkelig sket noget. Man mærker det både når man tænder enheden, men også når man eksempelvis loader en gemt bane, eller på anden måde skal have enheden til at “beregne” et eller andet.

Skærmen

Farveskærmen har en opløsning på 246 x 322 og det er rigeligt til skærmens 2,6″ – for de fleste vil hellere lave lang batteritid end lækker grafik når man snakker cykelcomputere. Skærmen står klart, også i solskin – men har ikke den bedste betragtningsvinkel. Sidstnævnte er dog ikke noget man egentlig bemærker når man er på cyklen, da man her har enheden umiddelbart foran sig.

Trådløs forbindelse

EDGE 530 understøtter som noget nyt både Bluetooth og ANT+ sensorer, førhen har man kun kunne bruge ANT+ sensorer. Derudover er der Bluetooth understøttelse for tilslutning til smartphonen, så man kan få notifikationer direkte på Garmin EDGE 530 (Opkald, SMS ol.), derudover kan smartphone forbindelsen også bruges til up og download af data når man ikke er nær Wi-Fi, eksempelvis upload af ture til Strava. Med Wi-Fi understøttelse bruges Wi-Fi netværket til up/download af data når man er hjemme eller på kendt Wi-Fi, så man sparer på mobildata’en.

Kort/navigation

EDGE 530 kommer med GPS og kortfunktionalitet og du kan loade enhver rute på enheden, og blive ledt fra A-B, uanset om det er landevej, grus eller mnountainbike. Der er ligeledes adgang til kortet på alle tidspunkter, og man kan gemme positioner for nem navigation til disse. Modsat storebroderen, så kan man på EDGE 530 ikke indtaste en given adresse og blive ført hertil.

Træning

På EDGE 530 kan der oprettes og gennem træningsplaner, ligesom man kan kører intervaller direkte derpå, uden yderligere opsætning. Det er også muligt at loade en tidligere tur ind og konkurrere mod sig selv.

Strava Live Segmenter & Connect IQ

Strava Live Segmenter understøttes fuldt ud, forudsat man betaler for sin Strava konto og derudover er der også mulighed for at installere forskellige udvidelse via Connect IQ der bedst kan betegnes som Garmin’s app-store hvor man kan hente forskellige 3. parts udvidelser.

Dynamisk præstationsovervågning

Én af de nye funktioner er præstationsovervågningen, den er enormt avanceret og bruger al data den kan komme i nærheden af, til at analysere din præstation og komme med forslag til hvordan du træner smartest. Vi kender den “anbefalede restitutionstid” fra tidligere modeller, men her får man også mulighed for at indtaste hvor meget væske og energi man har indtaget under et træningspas, ligesom man kan modtage notifikationer når man skal huske at drikke eller spise. Efter endt træningspas får man en oversigt direkte på skærmen hvor man kan se hvordan man har præsteret, om træningen har været produktiv eller ej. Yderligere opsamles der data ift. hvordan man reagerer på både varme, kulde og højde!

ClimPro

ClimPro minder en smule om Strava Live Segmenter, men er en klassificering af udvalgte stigninger, her kan man undervejs holde øje med hvor langt man har tilbage og hvor mange højdemeter man har besteget indtil videre. Denne funktioner kræver ikke, som Strava Live Segmenter, en premium konto hos 3. part.

MTB Dynamik

EDGE 830 har fået en række nye MTB specifikke features, bl.a. indeholder kortet nu data fra Trailforks, hvilket betyder at sporene er med registreret med sværhedsgrader. Trailforks er dog ikke så kendt eller udbredt i Danmark, så denne del er nok ikke så interessant under hjemlige himmelstrøg.

Nyt er også at EDGE 830 nu kan måle hvor langt du hopper og din “hangtime” når du giver den gas på sporet, samtidig med at du får en samlet “score” hvor hvor svær ruten har været. Alt dette for at have er tal man kan bruge som “score” som kan slåes efterfølgende, både ift. kammeraterne, men også for blot at forbedre egen præstation.

Trailforks

EDGE 530 giver også mulighed for download af den gratis app Trailforks, en app der giver tonsvis af mountainbike-sport (Primært i udlandet) så man kan navigerer på mountainbikespor, ligesom man kan navigerer på landevejen. Idéen er meget god, men i Danmark er funktionen ikke re anvendelig.

Sikkerhed

Garmin EDGE 530 har også understøttelse af gruppebeskeder (Mellem andre Garmin EDGE-brugere) ligesom den kan give besked til en nødkontakt hvis du styrter, slutteligt understøttes Garmin’s egne Radar system som kort fortalt er intelligente baglygter der kan advare dig (på skærmen) når der nærmer sig billister bagfra – det er smart!

Cykelalarm

En af de helt nye features er en indbygget cykelalarm, hvor “alarm” måske skal tages med et gran salt. Funktionen gør det muligt at aktivere en “alarm” når man forlader cyklen med Garmin’en monteret, hvis der så er nogle der piller ved cyklen eller Garmin enheden, vil alarmen gå og man modtager en push-besked på sin smartphone. Det kræver dog at man er indenfor bluetooth-rækkevidde, så funktionen er nok mest bevendt ved bagerstop og andre steder hvor man har cyklen indenfor synsrækkevidde.

Konklusion

Garmin EDGE 530 har hele pakken, GPS, farveskærm og understøttelse af både Bluetooth og Wi-Fi. Lig dertil kortfunktionalitet og masser af avancerede features til både mountainbike og landevejskørsel, og du har en fuldblods cykelcomputer!

Ift. tidligere modeller så er hastigheden blevet forbedret væsentligt, den er ret kvik og du får det hele i en ret kompakt indpakning, dog stadig med en skærm så stor at den er nem at overskue.

Står man og vakler mellem EDGE 530 og EDGE 830, så vil de fleste nok sagtens kunne “nøjes” med EDGE 530, du må undvære touchskærmen og avanceret navigation (På adresse-niveau) men ellers får du næsten alle de samme funktioner, til en noget lavere pris!

Pris og tilgængelighed

Funktionalitet 9
Brugervenlighed 8
Design 9
Pris 8
8.5
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: GripGrab Sprinter Signature Jersey
Fra danske GripGrab har vi sommeren over testet endnu én af deres...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.