Test: Gemini Duo 1500 lumens forlygte

Vi er heldigvis på vej mod lysere tider, så det ikke er nødvendigt at have lygter på hver gang man hopper på cyklen om aftenen. Selv om der er et par måneder tilbage med mørke aftenen, stopper det os ikke med at teste de sidste cykellygter. Denne gang har vi fået fat i en Gemini Duo lygte som lyser 1500 Lumen. Vi har tidligere testet lillebroren Xera på 950 Lumen, så vi er spændte på lyset i denne lygte.

Hvad er der i kassen?

I kassen til Gemini Duo finder man, selvfølgelig en lækker forlygte på 1500 lumen, derudover er der også nedenstående.

  • Batteripakke, 7.4V/2600 mAh (2-Cell batteri)
  • Hjelmbeslag: Beslag til hovedmontage
  • Elastik til batterimontering på hjelm
  • Elastik så batteriet kan monteres på stellet
  • Integreret holder til styr samt 2 gummi o-ringe til fastgørelse
  • Fjernbetjeningsknap samt 2 gummi o-ringe til fastgørelse
  • 80 cm forlængerkabel
  • 220 volt oplader

Se vores unboxing af Gemini Duo 1500 nedenfor.

Design og funktionalitet

Gemini Duo 1500 er nummer 2 i flokken ud af 4 størrelser. Selvom det faktisk er en kraftig lygte, har den en rigtig lav vægt på kun 68 gram. Det gør den faktisk både er velegenet til brug på hjelmen og på styret, hvad enten man kører landevej eller MTB. Jeg vil dog helst anbefale den på styret, og den lille Xera på hjelmen. Lygten er designet i aluminium, og bearbejdet rigtig flot, med køleribber på sidden, hvilket gør at den let kan komme af med varmen. Den flotte bearbejdning gør at man får et indtryk af at det er en kvalitetslygte og at der er kælet for detaljerne.

På bagenden sidder én enkelt trykknap, her tænder/slukker man lygten ved at holde knappen nede, ligesom man skifter mellem de forskellige tilstande ved at trykke på knappen.

Gemini har udviklet en wireless remote, der gør det muligt at fjernstyre sine lygter uanset hvor de sidder. Det kan nogen gange være svært at få betjent sin lygte på hjelmen, og med remote fungerer super godt. Havde dog en sjov episode, hvor jeg var i skoven og kører night ride med 20 børn. Der var så en af børnene der også havde en Gemini med remote. Jeg kunne ikke forstå hvorfor min lygte tændte og slukkede hele tiden. Lige indtil jeg så at hende pigen ved siden af mig stod og tændte og slukkede sin lygte. Dette er dog stoppet efter jeg har fået sat remote på min egen lygte. Men det var nu en meget sjov episode. Men jeg skal lige love for at børnene grinede af det da de fandt ud af det, de morede sig vældig over at slukke lygten mens jeg skulle cykle 😉

På lygten sidder der en 25cm ledning hvorpå man montere batteriet. Her kan man enten vælge at sætte batteriet direkte på eller med forlængerledningen. Det betyder at man både har muligheden for at montere batteriet på undersiden af frempinden eller nede på stellet. Hvis man har plads på undersiden af frempinden behøver man ikke forlængerledningen. Ledningerne samles på denne lygte model ved at presse stikket sammen.

Gemini Duo har 3 forskellige tilstande, lav, medium og høj lysstyrke, samt en 4. mulighed for “overhalingslys”, lidt ligesom når man lige blinker med overhalingslyset på bilen. Sidstnævnte er en funktion som dog kun vil være interessant når den bruges som pendler lygte, hvis folk ikke blænder ned. De tre styrker kan ses i video længere nede i artiklen.

Batteripakken til Gemini Duo 1500L er et 2-cell batteri, den er på 7.4V / 2600 mAh. Batteripakken er lavet i et hårdt plastik som gør at den er væsentlig mere hårdfør end andre batteripakker der er på markedet. Det medfølgende velcro-strip ligger i kassen, så det let kan monteres et passende sted på cyklens stel. Batteripakken er opgivet til en batteritid på 1,5 timer ved maksimal lysstyrke og op til 6,5 time ved lav styrke.

Praktisk test af Gemini Duo

Se vores praktiske test af Gemini Duo 1500 nedenfor.

Konklusion

Gemini Duo lygten er en rigtig god lygte. Man kan mærke at det er kvalitet når man få lygten pakket ud. Bare se på indpakningen, det er ikke en billig papkasse med lidt skum i. Den er flot pakket ind, og der er hele vejen igennem blevet kælet for detaljerne. Derudover kan jeg at sige at det er 1,5 år siden at jeg testede lillebroren Xera og batteiet kører stadig i bedste velgående endnu på 2. vinter. Mange andre lygter skal man forvente at skifte batteri på efter 1 sæson.

Jeg vil dog anbefale at hvis man springer på en Gemini Duo lygte, så tag et 4-cell batteri, den holder dobbelt så lang tid. 1,5 time på fuld blæs er for mig en tand for kort. Mine ture er for det meste mellem 2 og 2,5 time, og det er en anelse mørkt den sidste time uden lys!

Det med remote er fantastisk, det kan jeg godt vænne mig til. Vil helt klart anbefale en Xera på hjelmen og en Duo på styret, så er du super godt kørende. Så har du remote på styret, som kun kræver et lille tryk med tommelfingeren for at ændre styrken, og så virker den bare.

Den koster en tand mere end mange andre billigere lygter, men der er også en forskel i kvalitet. Så alt i alt en rigtig god lygte jeg varmt kan anbefale.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1600,- (med 2-cells batteripakke)

Funktionalitet 9
Design 9
Pris 8
8.7
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Troels Ennemark Høiriis
Test: Endura MT500 Rygsæk
Endura’s MT500 serie er en af de fedeste serie af cykelgrej der...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.