Test: GripGrab Progel Hi-Vis handsker samt GripGrab Raceaero Hi-Vis skoovertræk

Foråret er på vej, og dermed kan man til stadighed høre flere og flere spinnende cykelhjul på de danske stier og veje. Temperaturen er dog stadig forholdsvis lav og vejene ofte våde, så mantraet ”det er ikke vejret men påklædningen” er højest relevant for tiden. Derfor følger denne test af et par handsker og et par overtrækssko fra danske GripGrab i Hi-Vis design.

Design og funktionalitet

GripGrab Progel Hi-Vis handsker

Det første man lægger mærke til er det gule Hi-Vis design. Handskerne er neon gule på håndryggen med en grå refleksstribe på tværs. Derudover er der fleece-lignende stof over tommelfingeren, der fungerer som sved-aftørrer. Det fungerer meget godt, og det føles behageligt at tørre over huden i ansigtet.

gripgrab-hivis-progel-02

I håndfladen er stoffet sort og rødt og har stødabsorberende puder ved fingrene, på tværs og ved håndleddet. Puderne er meget behagelige, og jeg har endnu ikke oplevet sovende fingre med handskerne på.

gripgrab-hivis-progel-01

Handskerne har også et ”pull-off system”, der i virkeligheden er et lille bånd mellem fingrene, som man kan hive handskerne af med, og der er en magnet på hver handske, så de sidder sammen når man lægger dem fra sig.

Pull-off-systemet virker lidt skrøbeligt, der hvor de forskellige bånd sidder fast på fingrene, men der har ikke været noget, der er revet over eller gået i stykker.
Ellers kan man mærke, at stoffet generelt er af god kvalitet, og det føles som en handske, der har en lang levetid.

gripgrab-hivis-progel-03

GripGrab Raceaero Hi-Vis skoovertræk

Skoovertrækkene er også neon gule med ”GripGrab” i refleksstof på midten og en grå refleksstribe tværs over toppen.

Stoffet virker meget holdbart og elastisk, og de er rigtig nemme at påføre skoen.
Der er ikke umiddelbart meget, der adskiller disse skoovertræk fra andre på markedet, men der hvor de virkeligt har deres force er i trafiksynligheden.
De kan maskinvaskes ved 30 grader og tørrer hurtigt på tørrestativ. Der har ikke været problemer med at vaske dem sammen med andet lyst tøj.

gripgrab-hivis-raceaero-01

Konklusion

Både handsker og skoovertræk er af god kvalitet, med en god holdbarhed og et enormt trafiksikkert design. Derudover har især handskerne nogle små finesser, som giver en følelse af, at der er kræset for detaljerne.

Pris og tilgængelighed

Sættet er set til 429 kr.

Funktionalitet 9
Design 8
Pris 7
8
Skrevet af
Mere fra Mads Olsen
Beskyt dit stel mod ridser for 25,-
Kører man en tur på de danske landeveje, ser man mange flotte...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.