Jeg har tidligere testet Insta360 Ace Pro og det var en fed oplevelse. Men nu har jeg også haft anledning til at prøve sidste nye skud på actionkamera-stammen Insta360 x4. Det er et endnu mere vildt kamera! Det kan optage i 8K opløsning og filme 360 grader rundt via sine buede objektiver foran og bagpå kameraet. Læs med her…
I boksen er der det smalle aflange kamera, der ligger godt i hånden og fylder lidt på cyklen mv. Der er opladerkabel samt ekstra beskyttelsesudstyr til det i form af cover samt halve plastbobler, der skrues udenpå begge objektiver og let kan skiftes, skulle de blive ridset under action. Der medfølger også pudseklud til dem samt et blødt etui til opbevaring. X4 er vandtæt direkte fra boksen ned til 10 meter. Vil du på dybere vand, kan du tilkøbe specialboks hertil.
Selfiesticken, og andet udstyr til at montere kameraet forskellige steder, skal tilkøbes. Jeg havde sele til brystet, selfiestaven og et beslag til at montere kameraet fast på cyklen, og det kom jeg langt med.
Imponerende kvalitet og utallige filmiske muligheder med selfiestangen
Kameraet kan sættes på cyklen med og uden selfiestang. Jeg forsøgte først uden selvfiestangen, og blev imponeret over, at uanset kameraet sidder tæt på mig på cyklen, så giver det mulighed for at zoome relativt langt ud – så resultatet ikke bliver rent ansigts close up men fornemmelse af cykeltur skabes.
Videoen er skabt med AI-drevne reframing-værktøjer i Insta360-appen. Jeg trykkede bare på optag, og så fandt den de perfekte skud bagefter med flere forskellige vinkler. Det giver stor frihed, at der ikke undervejs, skal tænkes i de bedste optagelsesvinkler og helt klart kameraets egentligt helt store force: Magien ved de 360 grader optagelse er, at de bedste vinkler kan vælges i ro og mag efter cykelturen.
Jeg prøvede også at montere kameraet på cyklen med selfiestangen. Jeg har set andre kunne trække stangen langt ud og på den måde filme sig selv, så det ser ud som om, det er en anden, der filmer ved siden af dig fra sin cykel, eller det er en drone.
Kameraet har en funktion, hvor kamera og stang bliver usynlig – så det kun ses på skyggen. Det giver lidt sjove optagelser, da der så optages, at du står og trykker på usynlige knapper, eller i løb holder en usynlig stav i dine hænder. Men det kan jo selvfølgelig bare udelades af videoerne ved hjælp af en af de utallige redigeringsfunktioner, fx ved at ændre vinklen på optagelserne, så dine hænder ikke indgår i billedet, eller du kan benytte stemmestyring af kameraet, der fungerer upåklageligt.
Men tilbage på den lange udgave af selfiestangen på cyklen; jeg kunne ikke få den monteret, så den ikke vippede ned pga. sin vægt. Men jeg syntes samme effekt, som at blive filmet af en anden, lykkedes, selvom stangen kun blev trukket lidt ud. Se videoerne nedenfor med henholdsvis selfiestang ikke trukket ud og stang trukket så langt ud som muligt, inden den begyndte at vippe ned.
Video med kort selfiestang
Video optaget med kameraet på længere selfiestang – som også ses på skyggen heraf sidst i videoklippet. Igen er filmen skabt i app’en ved brug af en af de mange AI-funktioner.
Jeg vil dog helst ikke cykle på for ujævn vej med stangen trukket ud og vippende op og ned ved sving og bump. Noget kameraet i øvrigt på imponerende vis kompenserer for – selv med store svingninger, der kommer i stangen står billedet knivskarpt og uden rystelser. Jeg forsøgte i løb at optage samme distance med min mobiltelefon og med Insta360 X4; iphone videoen sejlede og hoppede rundt, mens action kameraet viste turen, som jeg selv havde oplevet den – uden slinger i valsen.
Reduktion af vindstøj – du vil høre forskellen
Det er X4’s helt nye vindstøjsreduktion, der sikrer, at du fanger øjeblikket i al sin pragt – minus den buldrende vind. Under en hurtig cykeltur ned ad en stejl bakke, hvor vinden normalt overdøver alt, leverede X4 en klar og tydelig lyd, hvor jeg kunne høre hver eneste nuance af omgivelserne. Dette gør det muligt at genopleve oplevelsen, præcis som den var, uden forstyrrende baggrundsstøj.
Længere optagetid
X4 har øget sin batterikapacitet så det giver 135 minutters optagetid ved 5.7K30fps. Kameraet slukker selv, når det ikke bruges kontinuerligt, så X4 holdte strømmen hele vejen på de ture, jeg havde det med på. Den forbedrede batterikapacitet betyder, at man kan fokusere på eventyret uden konstant at skulle bekymre sig om at oplade kameraet.
360° video – højere billedfrekvenser, højere kvalitet
Insta360 X4 er skabt til dem, der ønsker at fange hvert eneste øjeblik 360 grader rundt om sig, og gøre det med mulighed for at lave dynamiske videoer med skiftende optagevinkler og i høj billedkvalitet. Når man fx cykler på skovstier eller udforsker byens gader, sikrer kameraets 8K opløsning, at detaljerne er knivskarpe. De 360 graders optagelser betyder, at man aldrig går glip af noget i sine omgivelser. Det kan også bruges som “almindeligt kamera” med én linse, og det i endnu højere kvalitet, og med mulighed for at udvide optagelserne til ultra-bredt format med MaxView i FreeFrame Video tilstanden, der har en 170 grader visning.
Selv i udfordrende lysforhold sørger kameraets Active HDR-mode for at bringe farverne frem. Således selv når lyset skifter hurtigt, hvilket er perfekt til ind og ud af skove, tunnel- eller solnedgangsture eller andre situationer, hvor lys og skygge spiller sammen. Billederne forbliver levende og dynamiske.
Drevet af en ny 5nm AI-chip kunne jeg også af cyklen og hjemme igen fordybe mig i en verden af utrolig klarhed og genopleve øjeblikke, som var det første gang. Hvert actionfyldt øjeblik og hver farvestribe fanges i en hidtil uset detaljegrad. Video- og fotos var af i super kvalitet skudt med insta360 ace pro, jeg tidligere har testet, men det her leverer imponerende nok i længder over. Fotos, der tages med blot en af objektiverne aktiveret, skydes i 72 megapixel opløsning.
Her et uredigeret foto skudt med single objektiv.
Her foto, der er skudt med begge objektiver og dermed giver muligheden for at kombinere synsvinklerne ved at trække lidt i det i app’en.
Uanede redigeringsmuligheder
Med Insta360x4 er der med den store mængde billedmateriale, der skydes hele vejen rundt selv ved en enkelt lille sekvens, også et tilsvarende stort antal valgmuligheder for at sætte et endeligt resultat sammen. Det betød også, at jeg ikke altid havde helt styr på, hvordan jeg nåede frem til en ønsket redigering. Fx fandt jeg ikke ud af, hvordan jeg undervejs i en filmsekvens, hvor jeg med fingertouch skiftede vinkel, fik den bevægelse gemt til evig forevigelse. Men jeg ved også, at det nok temmelig let kunne gøres – når jeg først havde fundet den rette vej dertil. Det kræver bare lige lidt tålmodighed at få sat sig ind i de mange forskellige muligheder, så de rette kan vælges til.
I app’en kan der derimod let vælges mellem endnu flere AI-temaer og redigeringsmuligheder end til Insta360 ace pro – så her er det bare at hente filmstumperne ind, ét eller flere, og lade AI gøre arbejdet. Langt de fleste gange, var jeg tilfreds med det resultat, der fremkom ved maskinens udvælgelse.
Konklusion
Insta360 X4 er et kamera, der hæver barren for, hvad et actionkamera kan. Med dens utrolige opløsning, uovertrufne stabilisering og støjreduktion, er det det perfekte valg for enhver event – og nu vil du kunne nå 360 grader rundt i ét skud og på den måde ikke misse noget. Vi bliver i denne tech-tid hele tiden præsenteret for nyt, og lader os måske ikke imponere i samme grad, hvor udviklingen ikke skete med samme hastighed, men X4 skyder film og fotos på en helt ny og imponerende måde med sine to objektiver. Det samme gælder så redigeringsmulighederne, der følger med. Det har har næsten for mange muligheder ift. at filme og redigere til mig. Men det er kun tid, der skal til for at få sat sig ind i funktionerne, for selv for en ikke-tech-nørd som mig, virker langt de fleste funktioner intuitivt. Så på den måde, er det også kameraet, der bliver ved med at give over tid, og det er det rette at købe, hvis man muligheden for hele tiden at udvikle sig og sine optagelsers udtryk. Det skal dog siges, at det er let og ligetil at starte op som et helt almindeligt kamera, så det ikke nødvendigvis er fra dag et, der skal bruges noget tid på at sætte sig ind i det. Jeg forstår godt at det lille smarte kompakte kamera koster, som det gør, med alt det, der er indeholdt af teknologi i det. Men prisen på tilbehøret til montering, der ikke giver mening at have kameraet uden, vil kunne afholde mig fra at købe det. Men ingen tvivl om, at Insta360x4 er en sjov legekammerat – det så jeg på mit store smil på stort set alle de film jeg skød, nu også med mig selv i billedet.