Test: Isadore Alternative Jersey

Fra tjekkiske Isadore har vi igennem en længere periode testet deres Alternative jersey, den første jersey lavet 100% af genbrugte materialer.

Design og detaljer

Alternative jersey’en fås i flere designs og farver, her er det den farve der kaldes “Atlantic Blue”. Materialet er en kombination af kunstmaterialerne polyamid og elastan. Materialerne brugt er genbrugsmaterialer og der er fokus på minimal miljøpåvirkning hele vejen igennem. Jersey’en er også fremstillet i EU – igen for at minimere miljøpåvirkningen ved at sende varen frem og tilbage mellem landene. Materialet er let og ventilerende hele vejen rundt, hvorfor den klart egner sig bedst til de varmeste dage på cyklen.

Materialet har fået HeiQ behandling, en behandling der gør at materialet ikke så nemt kommer til at lugte dårligt – og det virker ret faktisk overraskende godt. Jeg har testet det ved at bruge jerseyen og lade den tørre og ligge nogle dage, herefter vil det meste tøj begynde at lugte lidt “træls” men det er minimalt med HeiQ behandlingen! Det betyder i teorien at man ikke behøver vaske så ofte, men jeg vil nu stadig foretrække at mit cykel eller sportstøj vaskes hver gang efter brug.

Jersey’en har gennemgående lynlås, elastik i livet med silikoneprint bagtil for at holde den på plads og så er der laserskårne afslutninger ved ærmerne for en tæt og pæn afslutning.

Der er en lille krave og “parkering” af lynlåsen så den ikke generer ved hage/hals.

Ned langs siden er der mesh i begge sider for optimal ventilation og bagtil 3 åbne lommer nederst – alle i god størrelse så de er ret nemme at komme i. Der er logo på den ene lomme og på elastikken nederst er refleks for øget synlighed.

Komfort og pasform

Alternativ Jersey’en er testet i str. S og den er helt perfekt til mine 66 kg. fordelt på 175 cm. Pasformen er tætsiddende så der ikke er materiale der blafrer – omvendt er det ikke helt race-fit, så en god mellemting!

Det tynde og ventilerende materiale gør at åndbarheden er helt i top, hvilket giver god komfort på de varme dage.

Ærmerne har en god længde og med den laserskårne afslutning får man et lækker fit ved ærmerne også! Bagtil er den lidt længere for at beskytte nederste del af ryggen – mens jersey’en generelt er lidt kort i længden. Det er dog ikke noget jeg finder som et problem, jeg synes den sidder rigtig fint på mig, og ryglommerne er stadig til at komme til, uden at skulle være akrobat.

Konklusion

Alternative er en virkelig fin jersey produceret med stor hensynstagende til vores natur – samtidig er materialerne lækre, kvaliteten høj og designet pænt. Den sidder rigtig godt på mig og det lette og luftige materiale sikrer god ventilation og åndbarhed på de varme dage, både herhjemme og sydpå.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 145 eur, set til 94,25 eur

Funktionalitet 8
Pasform og komfort 9
Design 8
Pris 7
8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Astral Big Logo Short Sleeve Jersey
Sæsonen er for de fleste godt i gang og mange har også...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.