Test: Isadore Gravel Light Jersey

Tjekkiske Isadore var blandt de første til at lancere cykeltøj dedikeret til gravel. Gravel Light jersey er én af jersey’erne som pt. er i sortimentet.

Som navnet antyder er der tale om en let jersey til de varme dage, og denne fås i både herre og dame udgave.

Design og detaljer

Som nævnt indledningsvis, så fås Gravel Light jersey’en til både herre og damer. Den har kun lynlås øverst og altså ikke gennemgående som de fleste andre jersey’er, det betyder det skal op over hovedet for at få den af eller på.

Materialet er en blanding af polyester og merino-uld, i bedste Isadore stil. Det betyder et materiale der er blødt, lækkert – samt med gode temperaturregulerende egenskaber, men krydret med holdbarheden og fleksibiliteten fra kunstmaterialerne. Der er i høj grad brugt genbrugsmaterialer og den er produceret i EU for minimalt klimaaftryk.

Materialet har fået HEIQ Pure behandling, en behandling der gør at bakterier har ringe vækstmuligheder, hvilket betyder at materialet ikke så nemt kommer til at lugte. Det gør så at man ikke behøver vaske det så ofte – og det betyder mindre miljøpåvirkning. Med det sagt, så foretrækker jeg nu altså stadig at vaske mit cykeltøj efter brug.

Materialet er super åndbart og luftigt med flere områder med mesh på strategisk udvalgte steder.

Afslutningerne ved ærmerne er reflekterende, men man må kigge længe efter laserskårne detaljer og den tætte pasform – for pasformen her er mere “relaxed” og egner sig derfor bedre til den mere bikepacking-orienterede gravel-rytter. Den sidder ikke helt løst, men den er noget mere løstsiddende og afslappet end en normal jersey.

Bagpå er én enkelt lomme med lynlås hvor man kan have telefon eller lign., personligt mangler jeg dog flere lommer så man kan medbringe energi, slange og lign., men måske er tanken at ryttere i dette segment alligevel har flere tasker på cyklen hvor alt dette kan opbevares…

Pasform og komfort

Det er vist ikke længere nogen hemmelighed at jeg er ret begejstret for Isadore og deres konsekvente brug af Merino-uld, sammen med kunstmaterialer. Det skaber ret unikke materialer hvor man får det bedste fra begge verdener. Det samme er tilfældet her, man får en let og lækker jersey – men i et materiale der er super blødt og lækkert. Merinoulden sikrer en god temperaturregulering og et lækkert materiale, mens kunstfibrerne sikrer god holdbarhed, strækbart material og hurtig tørrende egenskaber.

Som nævnt tidligere er pasformen rimelig afslappet, så er man en hurtig XC rytter er dette nok ikke lige sagen – er man derimod den mere afslapperede gravel-rytter der gerne tager på eventyr og ønsker en mere loose og afslappet stil, så kan Gravel Light jersey’en sagtens appelerer til en.

Jeg har testet jersey’en i str. S, som passer fint til mine 175 cm. og 66 kg.

Konklusion

Gravel Light Jersey’en er et frisk pust til gravel-rytteren der ønsker noget der skiller sig lidt ud fra mængden. Den egner sig rigtig godt til langtur hvor man både er på cyklen, samt holder café stop eller lign., altså har den et udtryk der også fungerer fint “off-bike”.

Som altid er kvaliteten helt i top og materialerne lækre – pasformen er afslappet, men sidder fint, så længe man er indforstået med den løse og afslappede pasform.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 707,- (Set til 353,-)

Funktionalitet 7
Komfort og pasform 8
Design 7
Pris 8
7.5
Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Goodyear Peak graveldæk
Goodyear har i skrivende stund 3 dedikerede graveldæk, County, Connector og Peak...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.