LED Lenser lancerede for nyligt en helt ny pandelampe med navnet XEO 19R. Modellen kan naturligvis bruges til alt fra ski til vandring, men er også yderst velegnet til MTB brug.
XEO 19R er den første pandelampe med dobbelt fokus og har ydermere et ret avanceret kølesystem for at undgå overophedning. Vægten er samtidig rimelig lav, kun 193 gram.
Vi har testet XEO 19R gennem de seneste måneder på både landevejen og i skoven.
Indhold i pakken
Design og funktionalitet
XEO 19R er udført i en kombination af plast og aluminium – valget af disse materialer gør at vægten kan holdes nede på 193 gram for selve pandelampen.
På begge sider af XEO 19R sidder et lille håndtag, dette bruges til individuel fokus på hver af de to LED’er – dette er ret unikt. Led Lenser kalder teknologien for Advanced Focus System, eller bare AFS. I praksis kører selve reflektorlinserne ind og ud af huset, når man drejer på det lille håndtag, hvilket gør det muligt at ændre fra en bred lyskegle til en smallere, men mere koncentreret lyskegle, man har naturligvis også mulighed for at kombinere de to. Selv har jeg brugt denne mulighed på landevejen for at kunne oplyse vejen langt frem i køresiden og stadig have den bredt dækkende lyskegle i venstre side.
På forsiden af XEO 19R er de 2 LED’er placeret og imellem disse er placeret en lille sensor der gør automatisk lysstyrkeregulering muligt, altså vil lysstyrken kunne justeres alt efter hvor lyst eller mørkt det er, perfekt hvis man kører i skumringen.
XEO 19R har en integreret holder, som passer ned i det headband der er med i pakke fra start, når lygten sidder i holderen kan den vinkles via det integrerede beslag. Der fås også en decideret hjelmholder, cykelholder og andre former for beslag til lygten – men hjelmholder og cykelholderen til montering på styret er klart de mest interessante til cykel og særligt MTB brug.
På toppen af XEO 19R er der i alt 5 knapper, disse bruges til at tænde og slukke for XEO 19R, samtidig med at man kan skifte imellem de i alt 6 forskellige lys-indstillinger ligesom man kan ændre funktion individuelt for de 2 LED’er.
- Boost
- Low Power
- Power
- Optisense (Automatisk regulering)
- Strobe
- Emergency Lightning fumktion
Lygten er udstyret med et internt kølesystem, så der er ingen varmepåvirkning mod hovedet. Derudover er er lygten designet således at den, ved brug i høj fart, nedkøles yderligere og faktisk kan give et endnu skarpere lys.
På XEO 19R pandelampen sidder et kort kabel, dette bruges til at tilslutte batteripakken. På det medfølgende headband kan man montere både pandelampe og batteripakke (Foran og bagpå) men der er også et forlængerkabel med i pakken, så man har mulighed for at placere batteripakken i en ryglomme eller lign., som man typisk ville gøre ved brug på MTB. Forlængerkablet er også lidt smartere og lidt mere gennemført, end så mange andre, for det er snoet som et gammeldags telefonrørs-kabel og kan derfor strækkes som det er nødvendigt, istedet for der hænger en masse overflødig kabel og derudover kan kablerne “låses” sammen, så de ikke pludseligt går fra hinanden under brug.
Batteripakken er et kapitel for sig, for her ser man virkelig hvor stor forskel der er på en billig batteripakke fra eBay eller lign., og så en gennemarbejdet batteripakke som den man får med til XEO 19R. Batteripakken er udstyret med Lithium-ion batterier og er naturligvis genopladelig – ved maksimal lysstyrke kan den kører i ca. 4 timer, hvilket faktisk er ret imponerende, da batteripakken ikke er betydeligt større end så mange andre.
Batteripakken er naturligvis vandtæt, efter IPX 6 standarden, så den kan bruges i al slags vejr og den leveres også med en beskyttende neoprentaske til brug ved transport. Den er godkendt til brug i temperaturer mellem -30 og +50 grader, så vejret er ikke umiddelbart nogen hindring for at benytte XEO 19R. Batteripakken oplades via 220 volt og en lille LED på enheden indikerer om der oplades, eller den er færdigopladt og rent faktisk er XEO 19R også udstyret med en USB port, således at den kan bruges som powerbank til opladning af USB enheder, det kunne være en smartphone, tablet eller lign. Den feature synes jeg faktisk er ret genial, for det gør at man ville få brugt XEO 19R i hverdagen og ikke “kun” når der skal køres MTB i mørke. Batteripakken har et integreret beslag til montering på eksempelvis det medfølgende headband, men jeg savner muligheden for at spænde batteripakken på stellet…
Tilbage til det det hele handler om, nemlig det lys som XEO 19R giver – og her bliver man så afgjort ikke skuffet! XEO 19R er en kraftig pandelampe og selvom den “kun” på 2000 lumen, viser det blot igen at lumen kan være en indikator, men bestemt ikke børe være det eneste man går efter – for XEO 19R leverer mere og bedre lys end mange af de 3000 og 4000 lumens lygter jeg tidligere har testet. Først og fremmest er det enormt fedt at de 2 LED’er kan justeres enkeltvis, både i forhold til fokus, men også funktionsmæssigt, det giver rig mulighed for at indstille XEO 19R efter aktuelt brug og behov. Lyskeglen fra XEO 19R er rund og i udgangspunktet ret bred, den dækker fint cykel og skovstier – samtidig med man kan se rimelig langt frem, kører man landevej hvor hastigheden typisk vil være lidt højere og risikoen for “forhindringer” lidt mindre, er det oplagt at ændre fokus på den éne LED så lyskeglen er smallere, men mere intensiv og langtrækkende. Lyset som XEO 19R giver er enormt jævnt og ikke svagt i siderne, eller midten, som ved mange andre, billigere, LED lygter.
LED Lenser XEO 19R praktisk test
Konklusion
Med en vejledende pris på knap 4000,- må jeg blankt erkende at mine forventninger også var blevet skruet godt i vejret, heldigvis udeblev den helt store skuffelse, som man kunne have frygtet! XEO 19R fra LED Lenser er helt generelt et fremragende produkt, gennemført design, kvalitet og funktionalitet og så giver den enormt meget, jævnt, lys! Derudover får man også lang batteritid på op til 4 timer ved maksimal lysstyrke, individuel justering af funkion og fokus på de 2 LED’er og et design der gør det muligt at “klikke” lygten i en holder, eksempelvis det medfølgende pandebånd.
Det samlede indtryk er at man her har fat i et produkt som tilbyder hele pakken, den lækre kvalitet, gennemført og med fede detaljer – uden at man går på kompromis med kvaliteten. Det forventer man så til gengæld også, da prisen er høj – men man får vitterligt også et helt andet produkt end en eller anden tilfældig 2000 lumens eBay lygte.
XEO 19R får tommelfinger op på alle punkter, pånær ét – for LED Lenser har været så nærige kun at vedlægge et pandebånd/headband i kassen og dette passer ikke på en cykelhjelm. Skal man bruge XEO 19R til cykel og MTB brug, må man derfor ud og investere yderligere et par hundrede kroner i passende beslag. Det synes jeg er lidt ærgerligt når man er oppe i dette prisleje og den i så høj grad også markedsføres som et MTB/Cykelprodukt. Jeg løste det dog ved at klippe headbandet over og så simpelthen stripse beslaget derfra til min cykelhjelm, men det burde ikke være nødvendigt med Storm P løsninger her og så mangler man jo pludselig headbandet som man måske ville bruge i anden forbindelse.
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 3999,- / Set til 2499,- hos Pande-lampe.dk
- Køb LED Lenser XEO 19R online hos Pande-lampe.dk
Nærmeste lokale forhandler oplyses af Scanlico på tlf. 38 71 69 59