Test: Look X-Track Race pedaler

Skal man kører mountainbike med klikpedaler, så vil det naturlige valg for mange være Shimano’s SPD-pedaler, i en udgave der matcher resten af cyklens udstyr – og indrømmet, så er der også Shimano SPD og SPD-SL på alle mine cykler, MTB, racer og gravel… Men er Shimano’s SPD pedaler egentlig også det bedste valg? Undertegnede har de sidste måneder haft lejlighed til at teste Look’s X-Track Race der rent faktisk er en SPD-kompatibel pedal, altså ingen grund til at skifte klamper hvis du kommer fra et par Shimano SPD pedaler. Pedalerne koster ca. 500,- og er dermed en smule billigere end Shimano’s XT pedaler.

Udvalgte specifikationer

  • Komposit body
  • Vejer 360 gram for et sæt
  • 515 mm2 trædeflade
  • Kompatibel med Shimano’s SPD klamper

Design og funktionalitet

X-Trace Race ligner har en lidt større “flade” end de klassiske SPD pedaler fra Shimano som de fleste nok på et eller andet tidspunkt har stiftet bekendskab med, i praksis betyder det at man faktisk kan overfører kraft til pedalen allerede før man er klikket helt i. For motionisten betyder det måske knap så meget, men til ex. et cross-løb kunne det have afgørende betydning. Der kan klikkes i fra begge sider, så det er nemt at fange pedalen efter at have været klikket ud.

Look X-Track Race er fuldt ud kompatibel med Shimano’s SPD klamper, så har man sko med klamper hertil, kan de bruges direkte på pedalerne. Spændingen kan også justeres som man kender det fra andre pedaler, via en lille unbrako på selve fjederen. Der er 6 graders float i pedalerne, så man vil ikke føle sig fuldstændig fastlåst og det er også til gavn for knæene!

Trædepladen er i kompositmateriale, så det er både let og ganske holdbart, fladen er ydermere lidt “riflet” for godt greb i pedalerne.

Vægten siger 360 gram for et sæt, til sammenligning vejer et sæt Shimano XT SPD pedaler 340 gram – altså må man “betale” 20 gram ekstra for den større trædeflad – til gengæld er den vejledende pris også knap 200,- lavere.

Pedalerne pakker ikke mudder, da der er masser af plads/luft i pedalerne, så man vil ikke opleve problemer med at klikke i grundet skidt og møg der har samlet sig i pedalerne – det er et kæmpe plus.

I praksis må jeg nok erkende at have haft svært ved at mærke om jeg har kørt med Shimano’s XT pedaler eller Look X-Track Race, de føles (for mig) rent ens i praksis. Pedalerne er super nemme at klikke i, og ligeså nemme at klikke ud af igen, her tvistes foden bare let – så er man fri af pedalen. Kraftoverførslen er god og cykler man en sjælden gang uden sko med klamper, så kan man glæde sig over at her er lidt mere trædeplade end på Shimano’s XT pedaler.

Konklusion

X-Track Race fra Look er et spændende alternativ til det “sikre” valg fra Shimano, og man får under alle omstændigheder et par rigtig fornuftige pedaler der er fuldt ud kompatible med SPD-klamperne. Pedalen har et design der nemt smider mudder og skidt, er super nemme at klikke i og ud af, samtidig med at vægten er ret fornuftig – set i forhold til en pris som også er ret attraktiv!

Jeg ser ingen grund til ikke at anbefale Look X-Track Race, omvendt har jeg også svært ved at forsvare at man skal kassere sine velfungerende SPD-pedaler for at skifte til X-Track Race.

Vil man prøve noget nyt som er mindst lige så godt som Shimano’s SPD pedaler, så er Look X-Track Race vejen frem!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 549,- / Set til 479,-

Funktionalitet 9
Vægt 8
Design 7
Pris 8
8
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Efterår og vinter must-haves
Vil man fortsætte den udendørs cykeltræning efterår og vinter, kræver det man investerer...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.