Test: Osprey Raptor 14

I denne omgang har vi været heldige, at få en Raptor 14 til test fra amerikanske Osprey. Osprey har eksisteret siden 1974 og de tasker som de producerer er primært rettet mod outdoor-folket. Osprey’s kerne-områd er tasker og rygsække. De er en af de eneste der har valgt at fokusere på deres kerne-område, hvor deres konkurrenter har valgt at kigge bredere. Osprey producerer idag tasker og rygsække til både vandring, cykling, rejsetasker og mange flere formål.

I Danmark er Osprey ikke så kendt for deres MTB rygsække endnu, men er helt sikkert på at det kommer, da de generelt laver nogle fede tasker og samtidig kæler for deltaljerne.

Design og features

Osprey Raptor 14 ligner på ydersiden mange andre outdoor rygsække. Men når man først får den åbnet opdager man hurtigt at den er lavet til cykling. Der er mange fede detaljer som gør at tasken bare er endnu bedre. Osprey har virkelig kælet for detaljerne. Efter min vurdering er denne taske en Unisex taske og kan bruge af alle, men på Osprey’s hjemmeside står der at den er til mænd.

Raptor 14 er med den sorte farve lidt diskret og anonym, personligt fortrækker jeg selv lidt farver. Raptor 14 kan også fåes i blå og rød, men til mountainbike i skoven er sort nok den mest praktiske i forhold til rengøring. På tasken er der flere reflekser, så man bliver set af bilerne som kommer bagfra. Den yderste del af tasken fungere som form for netlomme hvor man kan opbevare sin regnjakke eller løse ærmer/ben når man er afsted. Ved samme lomme er der også mulighed for at sætte en baglygte fast så man har en lygte bagerst på tasken.

Øverst kan cykelhjelmen fastgøres på en nem og hurtig måde via Osprey’s såkaldt “LidLock” – kan ses nedenfor.

I bunden er tasken har Osprey gemt værktøjs/reservedelslommen, Osprey kalder den “Toolwrap”. Det er perfekt at den er i bunden af tasken da tyngdepunket kommer så langt ned som muligt. Som navnet som antyder, så er det her man kan gemme værktøj, slanger og lign. i lommen er der et udfoldeligt “værktøjsbord” som kan rulles ud så man nemt og overskueligt kan finde sine ting. “Værktøjsbordet” er fastgjort til tasken, og ved at det er en seperat lomme i bunden af tasken er man også fri for at tømme hele tasken for at finde sit værktøj i bunden af tasken.

“Værktøjsbordet” har to mindre rum, med net og et større, ved at bruge det net, gør at man nemt kan overskue hvad der er i rummene. Der kan snildt være en MTB slange, multitool, dækjern, pumpe og diverse andre småting så man har al grejet lige ved hånden.

Øverst er en lomme hvor man kan opbevare det man skal have hurtig adgang til, så som smartphone, dankort, nøgler eller lignende.

Skulderremmene er med let polstring og en god mesh – for god ventilation. Den højre skulderrem er med indbygget lynlås som kan åbnes så slangen fra blæren kan komme ud fra tasken. Ved drikketuden er der en lille magnet, som holder mundstykket på plads, så man altid ved hvor drikketuden er. Mellem skulderremmene er et brystspænde og ved livet er endnu et bælte, der holder tasken tæt ind til livet. Som en ekstra lækker detalje er der små lommer i begge sider af bæltet ved livet, som er oplagte til opbevaring af energi, gels og lign., det er som regel det man altid har problemer med at få fat i, uden at skulle stoppe med at cykle og have tasken af ryggen.

Bagsiden af tasken er beklædt med et tyndt net, og er opdelt i 3 hvor der er skumpuder forskellige steder, så der kan komme ventilation imellem, bagved de fordelte skumpuder er der en “hård” skumpude som en form for bagplade ind til tasken. Denne opbygning kalder Osprey for AirScape. Formålet er at man skal kunne komme af med varmen, netop derfor er der disse “kanaler” til ventilation. Ryggen har en let, men yderst behagelig, polstring.

Tasken hovedrum åbnes for oven, i det store rum er der er også en netlomme, hvor man også kan opbevare smartphone, nøgler og diverse ting. Derudover er der to mindre aflange rum i hver side af den store lomme hvor der kan være en pumpe. I det store rum er der fint plads til overtøj, ekstra handsker, en lille madpakke og det man har brug for på længere dagsture i DK, Harzen eller hvor man nu skal på tur henne.

Taskens sidste rum er et separat rum til blæren – en blære som er udviklet af Hydrapak – specielt til Osprey. Det er en 3 liters blære og er beskyttet med en plastplade på bagsiden. Den forhindre blæren i at falde sammen, og som formentlig også har en eller anden form for beskyttende effekt. Blærens slange ikke med “quick-kobling”, hvilket betyder at hele blæren, inkl. slange og mundstykke, skal tages ud af tasken når den skal rengøres, eller bare fyldes op. Her ville det have givet mening at montere en “quick-kobling” så man kunne lade slange og mundstykke sidde på tasken når der skal genfyldes.

Konklusion

Raptor 14 er en rygsæk der er utrolig behagelig at cykle med. Man mærker mildest talt ikke man har den på. Når man okser derud af igennem skoven så har jeg nogen gange følt med andre tasker at man sveder meget på ryggen. Det har oplevet med denne taske endnu, men har selvfølgelig heller ikke cyklet med den på en af de varmeste sommerdage da vi meget sjældent har sommer i DK.

Mundstykker sidder perfekti magnet holderen og flagre ikke rundt som man tit oplever ved andre tasker. Når det går ned af og stærkt har jeg før oplevet at man har svært ved at fange mundstykket. Det er en rygsæk der sidder tæt til kroppen, man oplever ikke at den hopper rundt på ryggen, hvilket er rart nar man bruger den til mountainbike og kører meget singletrack hvor man tit hopper rundt på cyklen eller bare kører mtb spor.

Jeg er personligt helt vild med alle de detaljer der er i denne taske, jo mere man bruger tasken jo mere finder man ud af hvorfor der er lavet alle mulige små detaljer.

Det er helt klart en af de bedste tasker jeg har haft, og helt klart mit første valg når jeg skal have en taske med i skoven. Den har alt det jeg kunne forestille mig. Så når jeg drager afsted til Harzen til sommer så er det denne taske jeg har på ryggen, den kan varmt anbefales.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1300,-

Funktionalitet 9
Design 9
Pris 8
8.7
Tags fra indlægget
,
Mere fra Troels Ennemark Høiriis
Test: Camelbak Chase Bike Vest
Vi har været så heldige at få fat i den nye Chase...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.