Test: Pirelli Cinturato All Road 40mm graveldæk

Cinturato All Road er et dæk der er designet bredt til underlag med asfalt, stier og let grus, så måske mere som navnet antyder Allroad end specifik til gravel. Dækket har et glat mønster i midten for hurtig og behagelig kørsel på veje og små stier, imens det mindre knopmønster på siderne giver en god kontakt og greb på let grusvej.

Udvalgte specifikationer

  • Fås i 700x 35, 40 og 45 mm
  • vægt: 590 gram
  • Fås i sort eller med brune sider
  • 60tpi tubeless-ready

Testopsætning

Pirelli Cinturato All Road er opsat på et Kelvin Carbon gravel hjulsæt på min Canyon Grizl, med Orange seal regular Tubeless væske. 60 tpi betyder ofte lidt mindre fleksibilitet i dækket, som blandtandet mærkes når det skal monteres. I dette tilfælde gik det nemt og upåklageligt. Det tabte lidt luft efterfølgende og jeg måtte efterpumpe, men fandt ud af det handlede om min montering af ventilerne hvilket er en helt anden sag!

Dækkets opbygning

Pirelli beskriver på deres hjemmeside at de har brugt teknologien og erfaringerne fra deres dæk i motersporten til at udvikle deres cykeldæk. Gummiblandingen “ProCompund Gravel”, på Cinturato All Road er en speciel udviklet “compund”, med henblik på holdbarhed og punkteringsbeskyttelse men som også har en del af den mere race orienteret compund “SmartEvo”. Karkassen er Pirelli’s ProWall gravel med 60 tpi, tubeless ready og med en forstærkning på siderne for at undgå side punkteringer. Midten af dækket er en helt glat overflade. Siderne består af små asymetriske knopper som er vendt både vand- og lodret. Yderst på siderne er der en række større knopper fordelt med ca 2 cm mellemrum.

Pirelli Cinturato All road i praksis

Jeg har brugt dækket som foreskrevet på et varieret underlag. Grundet jeg for tiden er uden landevejsracer, har ideen været i testperioden at prioritere landevej og så lave nogle afstikkere på noget forskelligt gravelunderlag. Det er for mig det ultimative trænings setup og dækket har været med til at jeg har kunnet køre stærk på asfalt og så indimellem tage grusvejene for at undgå biler og andre trafikanter. Testdækket var 40 mm, som dog kun målte 38,4 mm sat op, og dæktrykket har været omkring 2.2-2.8 bar. I den høje ende når jeg var på grus, men perfekt til mig på landevejen. Grundet det glatte mønster i midten er dækket uden nævneværdig støj og lav rullemodstand på asfalt. På tætpakket grus fungerer det også godt, men man skal have ekstra opmærksomhed i løs sand og i svingene hvor det bestemt har sine begrænsninger, og som gjorde jeg sænkede farten. Jeg har kørt med dem i det klassiske danske sommervejr, så de har været udsat for både tørt og våd underlag. De kan sagtens bruges på vådt underlag men har selvfølgelig også sine begrænsninger op ad, hvor deres “grib” er minimalt. Jeg oplevede ingen punkteringer i testperioden på ca 3 måneder og flere hundrede kilometer, hvilket er et kæmpe plus.

Konklusion

Pirelli Cinturato All road er et dæk der kan bruges på de fleste underlag man kan opleve her i Danmark både om sommeren, men som også kan begå sig i det sene forår og tidlige efterår uden for meget regn. Det ruller uden støj og modstand på asfalt vejen og med komfort og kontrol på tætpakket grusvej. I svingene og løst/mudret grus har det sine begrænsninger men sænk farten så går det ok. Jeg oplevede det som punkteringsresistent og med et prisleje på omkring kr 350, er det bestemt et dæk der er interessant.

Pris og tilgængelighed

Holdbarhed 8
Rullemodstand 9
Greb 7
Punkteringsbestkyttelse 9
Vægt 6
Pris 9
8
Mere fra Troels Balskilde Stoltenborg
Test: Camelbak M.U.L.E. Frame Pack med 2L væskeblære
Camelbak er verdenskendt for deres populære produkter af drikkedunke, drikkeflasker og rygsække...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.