Fra Ryders har Jeg de seneste uger testet deres Caliber med HD standard linser, en klassisk linse med grøn spejleffekt – med en pris på ca. 600,- er der tale om en brille i middelklassen rent prismæssigt, spørgsmålet er så hvordan de er at bruge i praksis, læs med og få svaret!
Design og pasform
Ryders Caliber fås i flere forskellige farvekombinationer, det testede eksemplar er en af de mere farverige modeller i en fræk kombination af camouflage og gul – modigt, men fedt design efter min mening. Det er uden tvivl en brille der vil skille sig ud, i skoven, såvel som på landevejen.
I æsken som Ryders Caliber leveres i, får man en lille blød pose til opbevaring af brillerne, et Ryders klistermærke samt en manual/vejledning.
Brillen er med forholdsvis store linser, for at give en optimal beskyttelse af øjnene mod småsten, insekter og lign., men også for at sikre perfekt udsyn uanset om man ligger ned på cyklen og kigger op, eller sidder nogenlunde oprejst og kigger nedad. Er linserne for små vil man ofte kigge igennem kanten af linsen, hvilket ikke er optimalt, hverken for udsynet eller for øjet.
Stellet er rimelig slankt foran, med en lidt bredere kant der ender ud i brillestængerne som er udført i gummi og som kan justeres ift. hvor tæt de skal sidde på hovedet, en rigtig fin detalje. Det faktum at de er udført i en blød gummi og kan justeres, gør at brillen nemt tilpasses den enkelte og sidder godt.
Selve brillestellet er udført i et materiale kaldet TR90, et enormt stærkt og ikke mindst let materiale der primært bruges til sol -og alm. briller. Hængslerne er udført i stål, hvilket giver en øget holdbarhed og så virker det altså bare lidt mere lækkert end hvis det havde været i plast.
Linserne er, som tidligere nævnt, en klassisk HD linse, der er en linse af høj optisk kvalitet med minimal forvrængning for at gøre det så afslappende som muligt for øjet at se igennem linserne. Linserne er udført i polycarbonat der er et super stærkt materiale der ikke splintrer, hvilket giver et ekstra lag af sikkerhed – hvis man skulle blive ramt af et eller andet. Der er ingen udluftning ved linserne, som man ofte ser ved de briller med lidt større linser – men det er heller ikke nødvendigt, for det er endnu ikke lykkedes mig at få Ryders Caliber til at dugge, kun når man holder helt stille – så snart man igen er i bevægelse er duggen væk. Linserne er støbt efter øjets form, hvilket giver minimal forvrængning og gør det så behageligt som muligt for øjet at se igennem linserne. Derudover er netop disse linser, som tidligere nævnt, optimeret til cykelbrug, da de er store nok til at man kigger igennem linserne både når man “kigger op” og “kigger ned”, istedet for blot at se ud i brillestellet som man ofte kan komme til ved de lidt mindre briller.
Ved næsen sidder en kraftig næseklemme i gummi, denne kan justeres i bredden så den passer til den enkelte – og samtidig er den bløde gummi med til at holde brillerne godt på plads.
Med spejllinserne er Ryders Caliber mest velegnet til sommer og høj sol, for linserne tager meget af lyset og giver alting et gulligt skær når man kigger igennem linserne. Det gør det meget behageligt at kører i solskin, da øjnene kan slappe af, men linserne tager omvendt så meget af lyset at kører man igennem en skov eller lign., så har man næsten behov for at tage brillerne af. Det er der dog intet usædvanligt i, sådan er det med denne type linser.
Overordnet set sidder brillerne rigtig fint, den brede næseklemme holder brillerne fint på plads og de fleksible brillestænger gør det muligt at justere brillerne så de sidder tæt til hovedet. Brillerne vejer kun 33 gram og de er derfor også ganske lette og behagelige at bære. Denne model er rimelig bred, men passer stadig til folk med både små og store hoveder, personligt ville jeg nok have foretrukket en lidt mindre brille – men jeg har også et forholdsvis lille hoved.
Konklusion
Ryders Caliber er en cykelbrille der fås i flere forskellige fede designs og med et hav af forskellige linser – her testet med spejllinser. Brillerne er af høj kvalitet, udført i gode materialer og med ret mange fine detaljer, såsom metalhængslerne, de justerbare brillestænger med gummi-ender, den kraftige næseklemme og det faktum at de er optimeret til cykelbrug, så man kigger gennem linserne, uanset om man ligger ned eller sidder op – noget der virker fremragende i praksis!
Derudover er Ryders Caliber store nok til at beskytte øjnene 100%, mod både solens stråler og alverdens småkravl, småsten og hvad man eller kan risikere at få i øjnene – endda med linser der ikke splintrer hvis man skulle blive ramt af noget større/tungere end fluer og småsten.
Til 600,- får man ret meget for pengene, en cykelbrille af høj kvalitet i pænt design og med optisk gode linser – der giver dog beskyttelse og så får man rig mulighed for at vælge lige netop det design der passer en.
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 599,-
- Køb Ryders Caliber online på Ryders-Denmark.dk eller find lokal forhandler.
Læs mere omkring Ryders Caliber på ryderseyewear.com