Test: Sennheiser Momentum Sport

Sennheiser er nok ikke det første brand man tænker på når snakken falder på produkter til sport og aktivt brug – ikke desto mindre er de med Momentum Sport gået all-in, som de plejer, og tilbyder her features som man ikke ser hver dag fra konkurrenterne.

Hvad er der i kassen?

I kassen til Momentum Sport får man følgende:

  • Ladeetui med earbuds
  • 3 sæt ear tips (S, M og L)
  • 3 sæt bøjler (S, M og L)
  • Sikkerhedssstop
  • USB-C kabel
  • Vejledning

Design og detaljerne

Momentum Sport kommer i et ladeetui der er forholdsvis stort, det virker som om man går den modsatte vej når det gælder etuierne – jeg synes de bliver større og større, hvor man måske ville forvente det gik den modsatte vej mod mindre ladeetuier.

Etuiet er udført i plast plastik og har en gummiagtig overflade, dette gør etuiet behageligt at røre ved og beskytter mod ridser og skrammer. Der er plads til en lille strop i etuiet, hvis man skulle være nervøs for at få dette forlagt – stroppen er med i kassen.

Etuiet oplades via USB-C, eller trådløs via enhver Qi oplader. Selve earbudsene giver 6 timers spilletid og med etuiet får man 3 ekstra opladninger, så den samlede spilletid bliver (op til) 24 timer, inden man skal forbi en oplader. Etuiet er også IP54 certificeret, hvilket betyder det er beskyttet mod støj og vandsprøjt.

I selve etuiet ligger earbudsene, de fastholdes via magneter og opladningen starter straks de er sat i etuiet. En lille LED lyser grøn, eller rød – alt efter batteristanden. Earbudsene er lidt større end mange af konkurrenterne, men ellers skiller designet sig ikke specielt meget ud. De er udført i hård plast og 3 forskellige farver at vælge imellem, sort, sølv og grøn. Der medfølger eartips i 3 forskellige størrelser og det samme med bøjler – dog kan de også fint bruges uden bøjlen hvis ikke man ønsker det. Med bøjlen holdes earbudsene på plads i øret, ikke kun via øregangen, men via “krogen” i selve øret. Hvis man, som jeg, har ører der “afstøder” earbuds, så er det den rigtige løsning med denne bøjle/krog så man sikrer sig de bliver i øret, også selvom man sveder og det går vildt for sig.

Det faktum at earbudsene er lidt større end mange af konkurrenterne, gør at de måske ser knap så elegante ud når de sidder i øret, i hvert fald stikker de en smule ud af mine små ører.

Indbygget i earbudsene er til gengæld både pulsmåling og en temperatursensor, i praksis betyder det at din puls samt kropstemperatur kan aflæses af Momenum Sport, direkte i øret! Data’en kan enten aflæses direkte i app’en, eller sendes til en Polar konto, da Sennheiser her har teamet op med Polar ift. deling af data. Dette er ikke umiddelbart festures jeg er stødt på fra nogle af de aktuelle konkurrenter! Sennheiser lover en præcision på +/- 0,3 grader, mens der ikke dog ikke gives nogle garantier ift. registrering af pulsen – det kommer vi tilbage til.

Der er mulighed for touchbetjening via earbudsene, eksempelvis skifte nummer, tage et opkald eller lign. Apropos opkald, så er der naturligvis indbyggede mikrofoner, så de også kan bruges til samtale.

Earbudsene er IP55 certificerede, det betyder de tåler sved og vand – altså kan de bruges i al slags vejr og under hård træning.

På den mere tekniske del, så er der 10mm driver i earbudsene og de forbindes trådløst via Bluetooth (5.2) med support for AptX Adaptive, AAC og SBC codecs. Designet er semi-åbent, hvilket betyder at når man benytter ANC, så får man ikke ekstra fornøjelse af ens eget åndedræt, fodtrin og lign.

Udover ANC som man forventer af et headsets i denne prisklasse, så er der også mulighed for reduktion af vindstøj og ikke mindst en funktion som gør at man nemmere høre og fornemmer hvad der sker omkring en, hvordan disse fungerer i praksis kommer vi tilbage til.

Lyd, komfort og daglig brug

Sennheiser har et godt ry for at levere god lyd, derfor var mine forventninger til Momentum Sport også skruet rimelig højt op, da min erfaring med Sennheiser siger mig at lydkvaliteten plejer at være i top. Heldigvis skuffer Momentum Sport så absolut ikke. Lydmæssigt er vi klart i topklassen, så denne del matcher prispunktet perfekt. Lyden er afbalanceret, detaljeret og med et stort overskud – selvom man skruer godt op for volumen. Det betyder at man aldrig rigtig får indtrykket af en enhederne er “presset” og lydbilleder derfor bliver mudret. Jeg har testet med blandede genrer af musik, samt til telefoni og film, alt klares til UG!

ANC-funktionen synes jeg fungerer udmærket, den lukker det meste støj ude – men jeg må også erkende det ej er den mest effektive ANC jeg har testet. Det skyldes formentlig det “semi-åbne” design, som så til gengæld betyder at man ikke har følelsen af at være lukket inde i en osteklokke hvor man tydeligt høres ens eget åbnedræt.

Anti-wind funktionen fungerer derimod super godt og særligt når man løber udendørs, eller bevæger sig udenfor i blæsevejr. Jeg har bl.a. testet funktionen på løbeture med hård vind, samt indendørs på hometraineren med en blæs lige i fjæset – og dette uden at være generet af vinden eller blæsten.

Transparency funktionen er jeg også stor tilhænger af, den fungerer rigtig godt for mig hvis jeg bevæger mig i naturen eller trafikken, og stadig gerne vil kunne følge med i hvad der sker omkring mig – det kan være en bil der dytter, en cyklist der råber “bagfra” eller bare ungerne der forsøger at få ens opmærksomhed.

Som nævnt indledningsvis, så har Momentum Sport indbygget pulsmåler samt måling af kropstemperatur, data’en får man direkte i app’en, mens den også kan overføres til Polar’s økosystem hvis man opretter en konto her. Jeg har lavet kontrolmålinger med mit Apple Watch og et Garmin Dual HRM pulsbælte og de viser alle 3 samme puls, så denne del må være godkendt! Pulsbæltet generer mig egentlig ikke til cykling, men indendørs eller til løb kan jeg godt se en fordel i at kunne tage målingen direkte i øret – særligt når man ikke går på kompromis med præcisionen. Ift. kropstemperatur så har jeg foretaget kontrolmålinger med et Braun øretermometer og dette har heller ikke givet anledninger til andre konklusioner end at målingerne også er præcise.

Momentum Sport kan bruges både med og uden bøjlen som holder dem fast i den ydre del af øret – jeg har testet begge dele og for mig fungerer begge løsninger faktisk rigtig fint. Normalt vil “in-ear” eartips gerne falde ud af mine ører, men disse bliver i ørerne, men sidder dog knap så godt fast efter en times tid. Jeg har derfor brugt bøjlerne når jeg har været på løbetur, da de så sidder 100% – uden behov for at rette på dem undervejs. Indenfor på hometraineren har jeg eksperimenteret lidt med/uden bøjlerne – men må nok konstatere at når jeg får varmen og sveden hagler af en, så fungerer det bedst med bøjlerne. Til helt almindelig hverdagsbrug, en gåtur med hund eller lign., har jeg dog intet behov for bøjlerne. Heldigvis er det super nemt og hurtigt at skifte disse, da silikonebøjlen blot tages af/på og erstattes af et lille silikonebånd.

Smart Control App

Sennheiser’s Smart Control App giver en lang række mulighed for at tilpasse Momentum Sport til ens personlige præferencer, eksempelvis via equalizeren så lyden kan tilpasses ens musiksmag.

Udover Equalizer, så kan man også justere på “Noise Control” hvor der er 3 settings: ANC, Anti Wind og Transparency. Den første er klassisk “active noise reduction” der fjerner udeomsstøj, “anti wind” fjerner vindstøj og er meget praktisk hvis man bruger dem udendørs til løb, cykling eller lign. Transparency “vender” ANC’en om, så man nemmere kan høre hvad der foregår omkring en – denne funktion er praktisk hvis man ønsker at lytte til musik, men stadig gerne vil kunne høre trafikken, folk der taler til en eller noget helt tredje. Jeg savner dog måske i virkeligheden en mulighed for at slå alle disse “Noise Control modes” fra, men det ser ikke ud til at være en mulighed, i hvert fald har jeg ikke fundet funktionen i app’en.

Via App’en kan også oprettes “Sounds Zones” altså zoner med særlige indstillinger, baseret på ens lokation. Det kan eksemplevis være én zone til hjemmet, én til kontoren og en tredje til træningscentret.

Fra app’en kan man naturligvis også indstille hvad touch-knapperne skal gøre og man kan helt slå touch betjening fra.

En fed feature i app’en er funktionen “Fit Test”, her bliver der lavet en hurtig test af pasformen, hvis man er i tvivl om man har fundet den rigtige kombination af eartips.

Konklusion

Momentum Sport er Sennheiser første bud på et rendyrket sports-headset og sikke et! Her får man virkelig god lyd, rigtig god pasform og nogle ret smarte features. App’en er virkelig gennemført og med op til 24 timers spilletid kan dette vist heller ikke give anledning til kritik.

Eneste reelle anke er at jeg synes enhederne er lige store nok når de sidder i øret, ikke noget der generer, men rent visuelt synes jeg måske de virker en lille smule store og lidt “klodsede” at se på. Jeg er dog klar over at det er svært at få det hele i en super kompakt enhed. ;en det er også eneste anke jeg har – ellers synes jeg vitterligt Sennheiser har leveret et godt produkt – omvendt er prisen så afgjort også derefter!

Pris og tilgængelighed

Funktionalitet 10
Lydkvalitet 10
Pasform og komfort 8
Design 7
Pris 6
8.2
Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Garmin lancerer ny topmodel: EDGE 1050
Garmin har netop i dag lanceret en ny topmodel indenfor deres EDGE...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.