Shokz, der tidligere hed AfterShokz, har specialiseret sig i at lave hovedtelefoner og headsets med såkaldt “Bone Conducting” teknologi. I praksis betyder det at i stedet for at sende lyden direkte ind i ørerne, bruger man knoglerne i dit hoved – forvirret? Det forstår jeg godt, så læs med og bliv meget klogere!
Serien består pt. af 3 modeller, OpenMove, OpenRun og topmodellen OpenRun Pro som vi her har testet.
Hvad er der i kassen?
- Shokz OpenRun Pro
- USB kabel til opladning
- Opbevaringsetui (Hardcase)
Bone Conducting teknologi – hvad er det?
Shokz OpenRun Pro og andre bone-conducting-baserede høretelefoner fra Shokz virker ved at sende vibrationer gennem dine tindinger til dit indre øre, direkte til din cochlea – en spiralformet, væskefyldt sneglestruktur i dit øre.
Vibrationerne laver små bevægelser i væsken, som får små hår til at bøje sig. Disse hår frigiver et elektrisk signal, som overføres til hjernen, hvor det behandles og fortolkes som lyd. Det giver en overraskende behagelig lyd, som nærmest kommer indefra.
Lyd fra bone-conducting-baserede høretelefoner mangler dog normalt den dybde, du ville få fra mere traditionelle løbehøretelefoner. OpenRun Pro har forbedrede bastransducere, der giver en mærkbar forskel med de lave frekvenser, så løbemusikken rigtig kan sætte tempo på din løbetur.
Design og detaljer
OpenRun Pro fås i 4 farver, inkl. den klassiske sorte som vi her har testet. De er alle IP55 certificerede, så de tåler både støv og fugt – herunder regn og sved. De kan derfor sagtens tåles at blive brugt til aktivt brug og endda i al slags vejr.
De er designet med en bøjle der går omkring nakken og så de to “høretelefoner” der ligeledes sidder på en bøjle der hviler på øret. Høretelefonerne spiller så ind i øret via knoglerne – det betyder også at andre omkring en kan høre/fornemme musikken og at en del bass går tabt når der ikke er samme isolering som hvis det havde været et sæt in-ear, det kommer vi tilbage til.
På høretelefonerne er både fysiske knapper til betjening samt plads til det specielle stik der bruges til opladning, det er lidt ærgerligt det ikke bare er et almindeligt microUSB eller USB-C så man ikke har så afhængig af at huske netop dette kabel når man skal lade udenfor hjemmet. Der er mulighed for hurtig opladning så du på 5 minutters opladning får 1,5 times spilletid, smart hvis man er på vej ud at løbe, træne eller lign. og finder ud af batteriet er fladt! En fuld opladning giver 10 timers batteritid, hvilket er ganske udmærket og burde være nok til de fleste, særligt når man har muligheden for hurtig opladning in mente.
Som de fleste andre hovedtelefoner idag, så er der naturligvis også indbyggede mikrofoner så det kan bruges til telefoni. Der er 2 noise-cancelling mikrofoner i OpenRun Pro så man kan holde kontakten ved lige, selvom man er ude at træne.
Det specielle design gør at man ikke har noget direkte i ørerne, de sidder tæt ved øregangen og spiller “ind i øret” via knoglerne. Bøjlen omkring øret og bag nakken sikrer at de bliver der, også under hård træning! Dette design har den store fordel at man har mulighed for at følge med i hvad der sker omkring en, da man ikke blokerer øregangen som det er tilfældet med et par in-ear eller lign. hovedtelefoner. I praksis betyder det at man kan høre hvad der sker omkring en i trafikken, i træningscentret eller på kontoret, alt efter hvor de benyttes – forudsat man holder volumen lidt nede, får de fuld gas kan det stadig være svært at høre andet end musikken.
Personligt har jeg prøvet rigtig mange in-ear hovedtelefoner og headsets som ikke sidder specielt godt i mine ører, de falder ud eller også sidder de for stramt, eller bare “træls” i øregangen. Det problem har man ikke med OpenRun Pro – du sætter bare bøjlen bag nakken og krogen på ørerne, justerer dem til så de spiller ind i ørergangen og det er det! Pasform og komforten er med andre ord helt i top, også hjulpet godt på vej af en lav vægt og et design der er ret minimalistisk – du mærker derfor næsten ikke du har dem på.
Lyden, hvordan er den?
Lyden må være én af de vigtigste faktorer når man vælger et sæt hovedtelefoner og her er OpenRun Pro på forhånd lidt bagud på point grundet designet. Da højttaleren sidder frit og spiller ind mod øregangen, dog med brug af knoglerne også, får der en del lyd tabt og det er svært at skabe en solid bass, det er langt nemmere ved in-ear, on eller over-eat hovedtelefoner hvor man kan lukke lyden inde i øret/øregangen. Det faktum sætter så bare endnu større krav til udviklerne hos Shokz og jeg synes faktisk de er sluppet ret godt afsted med det! Lad det være sagt med det samme, OpenRun Pro er lydmæssigt bestemt ikke det bedste headset jeg har prøvet, men lyden er hæderlig og man får stadig bass-fornemmelsen når der skrues lidt op for volumen og man mærker lyden i knoglerne. Er tung bass og noise cancelling ens primære krav, så er OpenRun Pro bestemt ikke det rette valg. Vil man derimod kunne træne, cykle, løbe eller bare rende rundt på kontoret mens man lytter til musik og stadig kan følge med i hvad der sker omkring en, så har jeg endnu ikke stødt på bedre bud end OpenRun Pro!
Konklusion
Shokz laver headsets der adskiller sig fra mængden og OpenRun Pro er ingen undtagelse. Kvaliteten er rigtig lækker, de sidder super godt og tåler aktivt brug – herunder sved, støv og vand. Lydmæssigt må de se sig slået af mange af konkurrenterne, men det er kun forbi OpenRun Pro er udviklet med et andet formål – nemlig at man skal kunne være opmærksom på hvad der sker omkring en, selvom man hører (høj) musik på OpenRun Pro! Det er der altså ikke mange af konkurrenterne der tilbyder og her er Shokz altså bare milevidt foran konkurrenterne, for det er rent faktisk muligt at lytte til forholdsvis høj musik og så stadig kunne følge med i trafikken omkring dig, én der taler til dig i fitness centret eller lign., det øger sikkerheden og gør at man kan bruges dem i næsten alle situationer.
OpenRun Pro er ikke til alle og enhver, men til dem som ønsker at kunne være opmærksom på omgivelserne, mens man lytter til musik. Er det noget der frister, så findes der ikke rigtig nogle gode alternativer til OpenRun Pro, og selvom lydkvaliteten måske lader en smule tilbage at ønske, så får de mine bedste anbefalinger.