Test: Sigma BC 8.12 ATS cykelcomputer

Der findes efterhånden et stort marked for cykelcomputere, specielt i den dyre ende som har alle de funktioner, man kan tænke sig og mere til. Som med så mange produkter og gadgets følges pris og funktionalitet hånd i hånd.

Har man ikke behov for meget andet end hastighed og distance, kan man få cykelcomputere for en meget fornuftig sum penge, og det er i denne kategori, vi befinder os i dag.

Vi har nemlig testet Sigma Sports BC 8.12 ATS, som er en trådløs cykelcomputer med 8 funktioner

Pakkens indhold

Pakken indeholder følgende:

  • Selve cykelcomputeren (som måler: h: 4,5 cm, b: 4 cm, dybde: 2 cm)
  • Holder til montering på styr
  • Magnet til eger + ”hylster” som klikkes rundt om eger. Den sidder solidt fast – OBS man skal ikke forsøge at klikke magnet og hylster sammen, før de skal på cyklen, for de sidder godt fast.
  • Sensor-enhed til at sætte på forgaffel. Enheden bruger Sigmas ATS teknologi, som står for Analog coded one-channel wireless transmission – hvilket i praksis egentligt bare betyder, at den er trådløs.
  • Sensor-enheden og selve computeren sættes fast med medfølgende robuste O-ringe, som efterhånden er velkendte. Der er huller til at sætte den fast med strips, men de medfølger ikke.

28 - qimHZtu

27 - GIiz7nF

17 - i5jusVV

02 - jcstmhJ

05 - LyLonep

Design og funktionalitet

Selve computeren har et meget overskueligt design, da der kun er 1 knap, som man reelt bruger, mens enheden er på cyklen. Derudover er der en indstillingsknap bag på enheden. Hele fronten er af gennemsigtig plast med undtagelse af menuknappen og datafelterne udfylder hele skærmen, hvilket giver en behagelig simplicitet. Der er 2 datafelter: 1 i toppen og 1 i bunden. Det øverste datafelt har altid den nuværende hastighed, og ved det nederste kan man vælge data ved at trykke på menuknappen.

Følgende data kan vælges:

  • Gennemsnitshastighed
  • Maksimal hastighed
  • Total distance
  • Total tid
  • Tid på nuværende tur
  • Distance på nuværende tur
  • Klokkeslæt

Ved at holde menuknappen i bund nulstiller man gennemsnits hastighed, maksimal hastighed, tid på nuværende tur og distance på nuværende tur. Man kan ikke vælge hvilken data, der skal nulstilles – det er enten alle de ovenstående eller ingen.
Data udregnes ud fra størrelsen af hjul+dæk, og det er min vurdering, at den er meget præcis, så længe man indtaster hjulstørrelsen korrekt. Sammenlignet med f.eks. Garmin Edge 800 (GPS) viser den samme hastighed ved 20+ km/t, men under er den væsentligt mere upræcis.

Der er mulighed for at uploade data til Sigma-Data-Center, hvis man tilkøber en enhed til at uploade data. Det koster, i skrivende stund, 9,95 euro (75 kr) at købe adgang til Sigmas software – udover den fysiske enhed.

01 - WL7nqCZ

Konklusion

Samlet set er det en fin cykelcomputer til dem med et begrænset behov. Den har et overskueligt design og en meget simpel betjening. Den er forholdsvis præcis og nem at installere. Derudover er den til at betale, samtidig med man har mulighed for at koble den til computeren for lidt ekstra penge.

Pris og tilgængelighed

Set til 189,-

Køb Sigma BC 8.12 ATS online hos CykelPartner.dk

Funktionalitet 6
Design 7
Pris 9
7.3
Tags fra indlægget
,
Skrevet af
Mere fra Mads Olsen
Test: ZenSlip Kadencebooster
Denne gang har vi fået mulighed for at teste en unik gadget...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.