Test: Tacx Neo 2T hometrainer

For et års tid siden lancerede Tacx Neo 2T som afløser for Neo 2. Neo 2T er på mange punkter præcis den samme hometrainer som tidligere, men den er alligevel blevet forbedret på en række punkter. Først og fremmest har Tacx optimeret på de magneter der styrer modstanden så den nu er endnu mere præcis og realistisk, samtidig er der lavet forskellige ændringer for at minimere støvniveauet – som i forvejen var rigtig lavt. Slutteligt har man gjort den kompatible med flere cykler “ud af kassen” ved at sikre kompatibilitet med både 135×10, 142×12 og148×12 mm thru-axles.

Vi har brugt de sidste måneder på at teste Neo 2T godt og grundigt.

Kassens indhold

I pakken finder man følgende:

  • Tacx Neo 2T hometrainer
  • Quickrelease
  • Adaptere til Thru-axle
  • Forhjulsstøtte
  • Strømforsyning og 220 volt strømkabel
  • Vejledning

Tekniske specifikationer

  • Op til 2200 Watt
  • Simulerer op til 25% stigninger
  • Præcision: +/-1%
  • Trådløs forbindelse: ANT+ FE-C , Bluetooth
  • Effektmåler med pedaldynamik der måler højre/venstre effekt
  • Road feel
  • Vægt: 21,5 kg.
  • Måler  575 x 750 mm
  • Kan bruges til både QR og Thru-Axle ud af pakke

Opsætning og installation

Tacx Neo 2T kommer som 2’eren 100% samlet, så den er virkelig nem og hurtigt at sætte op. Man skal blot folde benene, eller vingerne ud, så er den næsten klar. Modsat Wahoo Kickr, så kommer Neo 2T uden kassette, så inden man kan komme i gang skal man lige have monteret en kassette der passer sammen med den cykel man skal bruge herpå. Skal man bruge en cykel med QR er der ikke behov for at gøre yderligere, men har man en cykel med thru-axle, så skal man lige montere de rette adaptere – og så mangler strømforsyningen blot at blive tilsluttet, inden cyklen monteres i Neo 2T.

Neo 2T har både Bluetooth og ANT+, så den kan bruges sammen med bl.a. PC, Mac, Tablets, Smartphones og Apple TV mv.

Tacx Utility App

Tacx Neo 2T er én af de få hometrainere på markedet der ikke skal kalibreres med jævne mellemrum, det sker helt automatisk – derfor er det måske ikke så ofte man vil have brug for at tilgå Tacx Utility App’en.

Fra App’en er det bl.a. muligt at hente og installere ny firmware, ligesom man kan teste enheden og sikre at alt registreres korrekt. Det er også muligt at justere på hvordan Road Feel reagerer på forskelligt underlag, inden det evt. aktiveres i Zwift.

Udseende

Neo 2T ligner forgængeren Neo 2 til forveksling, den er udført gennemgående i mat sort plast og har enkelte lyseblå detaljer rundt omkring. Som nævnt indledningsvis, så har Neo 2T to store vinger der foldes ud og skaber selve basen som Neo 2T står på. Når vingerne er foldet ind, så fylder Neo 2T minimalt, men desværre har Tacx udeladt et håndtag, så det er stadig lidt akavet at flytte rundt på den – idéen er ellers god, altså at man kan stille den væk når ikke den er i brug hvis man er begrænset på de fysiske rammer.

På motoren sidder det store magnetiske svinghjul og på siden er et par dioder der indikere om der er kontakt til enheden via BT eller ANT+.

Bagpå Neo 2T tilsluttes den eksterne strømforsyning, hvilket gør den nem at skifte hvis den skulle gå i stykker.

Sådan virker den

Neo 2T er en Smart Hometrainer, så skal man have fuld glæde af den, så kræver det tilslutning af en enhed hvorfra ex. Zwift, Bkool, Trainerroad eller anden software afvikles. Jeg bruger normalt en PC kombineret med et ANT+ stik – denne kombination har været et sikkert hit for mig rigtig længe, og jeg oplever næsten aldrig udfald eller problemer med forbindelse mellem hometrainer og PC.

Direct Drive hometrainere er generelt ganske støvsvage og Neo 2’eren var også enormt støjsvag – heldigvis har Tacx videreført dette i Neo 2T’eren, da faktisk har de optimeret på de magneter der justerer modstanden så den faktisk er endnu mere præcis og støjsvag. I praksis betyder det at man næsten ikke hører Neo 2T, men kun ens kæde/kassette som altid vil give lidt lyd fra sig. Neo 2T kan bevæge sig en smule fra side til side og min oplevelse med 2’eren var at dette gav lidt “knagen”, men det er ikke længere mit indtryk med Neo 2T. Om det er en ren tilfældighed tør jeg dog ikke sige med sikkerhed, faktum er dog at den er meget, meget støjsvag!

Der er indbygget effekt (watt)-måler, kadence sensor og endda måling af såkaldt pedaltråd, altså hvor meget man træder med henholdsvis højre og venstre ben. Man slipper derfor for andre eksterne sensorer end pulsbæltet som er et must hvis man vil deltage i løb og lign. på Zwift/Bkool.

Motoren i Neo 2T yder op til 2200 Watt modstand og kan simulerer stigninger op til 25%, så både sprinteren og bjergrytteren er tilgodeset – man har virkelig ikke brug for mere power! Noget af det som Tacx har optimeret siden Neo 2’eren er at magneterne nu er blevet endnu stærkere – hvilket i praksis betyder at modstanden er endnu mere præcis og uden forsinkelse. Det skal dog siges at jeg ikke selv har oplevet det som et punkt hvor der var brug for forbedring, men enkelte har efter sigende kunne lave så eksplosive sprints at Neo 2’eren ikke kunne følge med. Nu er jeg en forholdsvis let gut på 65 kg., så mine watt-tal er ikke specielt imponerende, men uanset hvad jeg har udsat Neo 2T’eren for, så har den reageret prompte, både ved eksplosive sprint fra meget få watt tal, til pludselige sprints ved jævn/hård belastning – den reagerer prompte og der er masser af power tilbage i den. Neo 2T’eren er også én af de få hometraineren som også kan simulerer nedkørsler. I praksis betyder det at du ved nedkørsel får glæde af frihjulet, så du ikke nødvendigvis behøver træde – men kører man løb i Zwift så undgår man det ikke alligevel.

Neo 2T er solidt bygget og med de to store vinger foldet ud har man en solid base som gør at den står klippestabilt, også når man stiller sig op og sprinter det bedste man har lært. Den kan vippe/bevæge sig en lille smule fra side til side, men det er nok til at man lige får den bevægelse i cyklen som gør at man kommer lidt tættere på oplevelsen fra landevejen. Jeg savner dog mulighed for at kunne justere fødderne ved ujævnt underlag.

Som nævnt tidligere så er Road Feel også en feature i Neo 2T som i Neo 2. Funktionen gør at underlaget i Zwift simuleres, hvilket betyder at man mærker ex. brostenene som vibrationer når man kører over dem. Jeg synes funktionen er ret cool og den er nyskabende, omvendt har jeg også taget mig i på både Neo 2 og Neo 2T at slå den fra ret hurtigt – da jeg simpelthen synes det er for “træls” (i længden) med vibrationerne og så støjer det også en del da hometraineren “vibrerer”. En anden “Tacx” feature er at lyset under hometraineren skifter alt efter ens effektzone, så når giver den alt hvad man har, er der rødt lys under hometraineren – en sjov, men også lidt ligegyldig funktion efter min mening.

Konklusion

Det er efterhånden 2 år siden vi havde Neo 2 på testbænken og jeg må erkende at jeg havde svært ved at se hvor Tacx skulle optimere, for Neo 2 var og er en rigtig god hometrainer. Én af de ting jeg påpegede i min test af Neo 2 var at plasten gjorde den “knagede” en smule, ligesom jeg ikke synes den var helt lige så støjsvag som Wahoo Kickr i brug.

Neo 2T’eren er som nævnt indledningsvis blevet forbedret på netop støjniveauet og det Tacx kalder “Ride feel” og det virker altså! Neo 2’eren var god, men Neo 2T er endnu bedre! Den er endnu mere støjsvag, giver enorm realistisk modstand både op, ned og ligeud, mens den kan bevæge sig en lille smule fra side til side, nok til at man ikke føler sig helt fastlås som på mange andre hometrainere. Lig dertil at den er über præcis, har Road Feel (Som man kan slå fra hvis det ikke lige er sagen), ikke behøver kalibreres og kan foldes sammen, så er der vel nærmest ikke noget at sætte en finger på? Direkte sammenlignet med Wahoo Kickr V5 så savner jeg dog mulighed for at justere benene på ujævnt underlag, samt en håndtag af én eller anden art når man skal flytte enheden, den er ret upraktisk at flytte og bære rundt på – derudover skal man lige huske på at kassette skal købes ved siden af, til gengæld kan du så vælge lige netop den kassette der passer til din cykel og dit behov.

Neo 2T er i den dyre ende af hometrainer segmentet, men man får til gengæld heller ikke rigtig noget bedre – dette er noget af det ultimative indenfor smart hometrainere hvor du slipper for at gå på kompromis.

Pris og tilgængelighed

Funktionalitet og brugervenlighed 10
Støjniveau 9
Installation og opsætning 10
Pris 8
9.3
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Contour introducerer nyt actionkamera – ROAM3
Verdens mest alsidige actionkamera! Dyk, Cykle, Klatre, løb på ski. Uanset hvad...
Læs mere
Join the Conversation

3 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.